Lægers efteruddannelse til debat

I dag kan læger få opdateret deres lægefaglige viden blandt andet på kurser, som Lægekredsforeningerne arran-gerer.

De nedlægges imidlertid snart i deres nuværende form. Det skal dog ikke gå ud over de tværfaglige efteruddannelseskurser.

Det fastslår et debatoplæg, som skal diskuteres på det kommende lægemøde.

Debatoplægget skitserer den fremtidlige decentrale efteruddannelse, der skal bestå af tværfaglige møder eller kurser, decentrale lægedage og fyraftensmøder.

Der skal etableres decentrale efteruddannelsesudvalg, som skal stå for efteruddannelsen.

Politisk skal efteruddannelsen forankres i Lægeforeningen.

»Når Lægekredsforeningernes bestyrelser den 1. januar nedlægges, er der ikke længere en forankring til sådanne regionale efteruddannelsesudvalg, så er det naturligt at de finder et ståsted i Lægeforeningen«, siger praktiserende læge Mogens Boy Christiansen, der er formand for arbejdsgruppen bag debatoplægget.

Regionerne skal mere på banen

Det kendte omkvæd »hvem skal nu betale« kommer også ind i billedet. For Lægeforeningen har tidligere truffet beslutning om, at det hverken skal være medicinalindustrien eller medlemskontingentet, der skal betale for lægers efteruddannelse.

Pilen peger derfor på arbejdsgiverne, altså regionerne.

Mogens Boy Christiansen siger:

»Vi ser gerne, at regionerne påtager sig forpligtelsen til at betale for selve efteruddannelsen, det har ikke mindst yngre læger behov for. Desuden skal de som en selvfølge give alle lægerne fri med løn, når de skal på efteruddannelse. Det sker også i dag, men ikke altid«.

Regionerne finansierer allerede i dag en del af især afdelingslægers og FAS sygehusansattes efteruddannelse.

Anbefalingen i oplægget er, at Lægeforeningen skal arbejde for, at de fleste af de decentrale efteruddannelsesaktiviteter udbydes i et tæt og forpligtende samarbejde med regionerne. En model for det samarbejde kan være det, som Lægekredsforeningen i Nordjylland har med Region Nord. Regionen har i de sidste to år givet økonomisk støtte til efteruddannelsesmøderne og desuden stået for organiseringen af møderne. Planlægningen af møderne og dets indhold sker i et udvalg bestående af en repræsentant for hver af lægekredsforeningens tre søjler samt to for regionen.

»Det er den bedste samarbejdsform om efteruddannelsen, som vi kan pege på. Det decentrale uddannelsesudvalg - eller lægekredsforeningen, så længe det varer - forhandler direkte med sin region om en ordning. Det sikrer det tværfaglige og går lidt nemmere, frem for at det skal gå igennem de tre foreningers overenskomst, så går der let fagforening i det. Og det kan blive lidt besværligt«.

Skal regionerne finansiere efteruddannelsen, vil de naturligt også kræve indflydelse på indholdet, men der er en grænse, mener Mogens Boy Christiansen:

»Vi må finde en balance og lave aftaler, sådan så uddannelsesudvalget kan sige fra, hvis en region beder om et kursus, der ikke har en faglig vinkel. Men der er masser af emner, der kan være i alles interesse at få op, fordi der skal en tværfaglig indsats til. Kræftpakkerne er et godt eksempel på det«.

Jan Greve, der er ansat i Region Midtjylland som sekretariatschef i Sekretariatet for Lægelig Videreuddan-nelsesregion Nord, siger:

»Der er generelt en øget opmærksomhed i regionerne på, at efteruddannelse af personalet også er noget, regionerne skal prioritere og blande sig i. For dem handler det ikke bare om at give en pose penge, men om at sætte et fingeraftryk i forhold til, hvor vægten i efteruddannelsen skal ligge«.

Han nævner, at regionerne allerede i dag betaler for en del efteruddannelse. Eksempelvis har Region Midt og Nord haft et multidisciplinært tilbud til patologer, kirurger og radiologer om colorectal cancer.

Han mener ikke, det er en umulig tanke, at regionerne involverer sig i den tværgående efteruddannelse, der nu findes i Lægekredsforeningernes:

»Jeg kan godt forestille mig en eller anden form for samfinansiering, hvor økonomien findes i en lokalaftale. Under alle omstændigheder er regionerne klar til at gå ind i organiseringen af efteruddannelsen. Det finansieringsmæssige er i sidste ende et spørgsmål om politisk prioritering«, siger Jan Greve.

Finansiering af efteruddannelse

Lægeforeningen foretog en efteruddannelsesenquete i 2006.

Af den fremgår bl.a. følgende om efteruddannelse på landsplan.

Sygehusejerne finansierer hhv. 46 pct. af afdelingslægers efteruddannelse og 51 pct. af FAS sygehusansattes efteruddannelse.

FAPS' og PLOs efteruddannelse finansieres af praksis, lægen selv eller Efteruddannelsesfonden for Almen Praksis.

Medicinalindustrien stod i februar 2006 for cirka 20 pct. af den samlede finansiering for stort set alle søjler.