Skip to main content

Lægers erklæringer i asylsager

Jørgen Richard Hansen

1. nov. 2005
3 min.

Lægeforeningen har indgået en aftale med Integrationsministeriet om lægeerklæ-ringer til brug for behandling af ansøgninger om helbredsbetinget opholdstilladelse eller visum og om frivillig helbredsundersøgelse af kosovarer. Det betyder, at der fra 1. april indføres to nye sæt blanketter, der lægger nogle faste rammer dels omkring erklæringerne i forbindelse med sager om humanitær opholdstilladelse og dels omkring behandlingen af kosovoalbanere, der af helbredsmæssige årsager ønsker at blive i Danmark.

Der har været flere politiske udmeldinger omkring den aftale, der nu udmøntes i praksis. Der har bl.a. i medierne cirkuleret en historie om, at Lægeforeningen vil stille et særligt »lægekorps« til at kontrollere kosovoalbanerne, og ministeren har udlagt aftalen med Lægeforeningen som en aktion for at stoppe fusk med lægeerklæringer. Det, som nu foreligger, er for det første et sæt blanketter, der skal anvendes i forbindelse med lægeerklæringer i sager om humanitær opholdstilladelse, hvor det gøres klart, at lægen ikke kan eller skal udtale sig om sygdomme eller forhold, som lægen ikke har fornødent kendskab til. Lægen skal ikke bedømme patientens mulige reaktioner på udfaldet af asylsagen, og lægen skal ikke fremkomme med bestemte formuleringer om en bestemt diagnose eller en bestemt medicinering.

Det har stået centralt i forhandlingerne mellem Lægeforeningen og Integrationsministeriet, at ministeriet på den ene side har følt, at der blev afgivet subjektive erklæringer, altså i favør af asylsøgeren, mens Lægeforeningen har anket over, at læger blev afkrævet vurderinger af fx selvmordsrisiko - sågar vurderinger i procenter - eller udtalelser om behandlingsmuligheder i regioner, hvor danske læger ikke har noget lokalkendskab. Dette skisma burde med denne attest være elimi- neret samtidig med, at attesten så i øvrigt indeholder rubrikker om helbredsoplysninger, der er relevante for myndighedernes behandling af de respektive sager om humanitært asyl i Danmark.

Det andet sæt blanketter skal bruges til lægeerklæringer ved helbredsundersøgelser af kosovarer eller kosovoalbanere. En dansk særlov gav under serbernes etniske udrensninger på Balkan en større gruppe fra denne befolkning mulighed for at søge beskyttelse i Danmark under forudsætning af, at de rejste tilbage til Kosovo, når forholdene i regionen var stabiliseret. Nu ønsker en række at blive i Danmark og søger om opholdstilladelse med baggrund i deres helbred. Der har været tilfælde, hvor danske myndigheder har tvunget syge kosovarer tilbage til deres hjemland, hvor de er blevet returneret af FN-myndighederne, fordi der ikke har været noget lokalt behandlingstilbud. Det er en umenneskelig behandling at give syge mennesker, og der har derfor været et ønske om en lægeerklæring, der på forhånd giver FN-myndighederne mulighed for at vurdere en sag.

Den blanket, der nu indføres, skal anvendes ved helbredsundersøgelse af kosovarer, der har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, men ikke ønsker at rejse frivilligt. Der er tale om en frivillig undersøgelse, og oplysningerne i lægeerklæringen skal anvendes til information af UNMIK i Kosovo. Oplysningerne skal altså ikke indgå i de danske myndigheders behandling af sagen. Når der har været historier om et særligt lægekorps skyldes det formentlig, at Lægeforeningen både i denne sammenhæng og i asylsager i øvrigt har indvilget i at hjælpe med at finde sagkyndige specialister, syns- og skønsmænd, på samme måde som det sker i forbindelse med retssager. Det har intet med et korps at gøre, og i øvrigt vil det som hovedregel ske ved, at Lægeforeningen beder det respektive videnskabelige selskab udpege den specialist, der kan være tale om i den konkrete sag.