Skip to main content

Lægestuderende skal måske til Aalborg

Stud.med. Laura Mors, lmrs@studmed.au.dk

12. dec. 2005
5 min.

Aarhus Universitet har en udviklingskontrakt, som beskriver mål og visioner for den nærmeste fremtid. I den står:

»I forlængelse af de seneste års intensiverede samarbejde udvikles et fuldt klinisk medicinsk studium på Aalborg Sygehus - som led i et samarbejde inden for Århus Universitetshospital« [1].

Aarhus Universitet vil altså flytte en stor gruppe studerende til Aalborg for at færdiggøre deres lægeuddannelse.

Hvorfor?

Hvorfor vælger Aarhus Universitet at lave en kandidatuddannelse i Aalborg?

Aalborg Sygehus er universitetshospital med tilknytning til Aarhus Universitet og kliniksted for en stor del af de århusianske studerende. Det er derfor svært at få øje på, at der skulle være et stort uudnyttet uddannelsespotentiale på afdelingerne i Nordjylland.

Ansøgningen fra Aalborg Universitet om oprettelse af en fjerde lægeuddannelse kunne tyde på, at der er et ønske om lokalt uddannede læger i regionen. Det er naturligt nok, idet man forestiller sig, at en del af de læger, man har uddannet, også bliver på egnen efter endt uddannelse, men mon ikke sandsynligheden for det falder betragteligt ved, at der bliver tale om et kandidatstudium og ikke en fuld lægeuddannelse. Mange vil formentligt bevare den tætte tilknytning til Århus og søge tilbage hertil hurtigst muligt efter kandidateksamen. Den del af de århusianske medicinstuderende, som bliver kandidater i Aalborg, får dermed endnu en tvangsflytning lagt oven i den, som mange kommer ud for i forbindelse med turnus.

Medicinstuderende har i øjeblikket en garanti for at kunne blive kandidat og bachelor ved samme universitet. Det betyder, at overflytning mellem universiteterne kun er mulig, hvis der er ledige pladser på det universitet, man gerne vil flytte til, men det vil også betyde, at en kandidatuddannelse i Aalborg for næsten 100 procents vedkommende skal fyldes med studerende fra Århus, og dermed også at de ressourcer, som vil følge de studerende til Aalborg, kun kan komme herfra.

Hvem?

For de studerende er spørgsmålet om præcist hvem, der skal sendes til Aalborg, naturligvis meget interessant.

Der er sandsynligvis en lille gruppe, som vil ønske at komme derop, enten pga. personlige relationer til egnen, eller fordi uddannelsen får en profil, som de finder spændende. Det virker dog ikke umiddelbart sandsynligt, at man kan fylde et hold med studerende, som frivilligt har ønsket at flytte efter 3 års studier i Århus.

Konsekvensen af dette vil naturligvis blive, at der skal findes en eller anden form for udvælgelse sted. Dette kan virke som detaljer i det store billede, men det har ikke desto mindre store konsekvenser, ikke bare for den enkelte studerende, som kan tvinges til at flytte, men også for både studiemiljøet på bacheloruddannelsen i Århus og for de betingelser, som en kandidatuddannelse i Aalborg kan få at starte under.

Karaktererne bestemmer?

Det medicinske fagråd ved Aarhus Universitet havde i første omgang foreslået, at man ved studiestart måtte kunne forlange at vide, om man skulle tage bachelor- og kandidatgrad i Århus, eller man havde en Århus-Aalborg-pakke. Dette viser sig dog ikke at være muligt, da studerende fra starten kun optages på bacheloruddannelsen og først når denne er gennemført, kan optages på kandidatdelen. Det er derfor ikke muligt at køre to spor i Århus med en gruppe, som er optaget til Århus-Århus, og en anden, som er Århus-Aalborg.

Det betyder, at fordelingen kommer til at foregå efter bacheloruddannelsen. Fordeling skal ske efter såkaldte objektive kriterier. Derfor er det ikke tilladt at fordele vha. lodtrækning, og en model baseret på karaktergennemsnittet virker således som den mest sandsynlige løsning.

Konsekvenserne for studiemiljøet i Århus

Medicinstudiets første del er, ikke mindst på Aarhus Universitet, berygtet for de tunge teoretiske eksaminer, som medfører, at studerende op til anatomi- og fysiologieksaminerne på 2. og 5. semester mere eller mindre flytter ind på læsesalene i håbet om at bestå. Hvis man oven i dette lagde truslen om, at en dårlig karakter kunne udløse en tvungen flytning efter 7. semester, er det svært at overskue konsekvenserne for studiemiljøet på de første semestre. Gruppen af flittige, dygtige, fokuserede og ofte usikre og nervøse studerende, ville blive mere fremherskende, mens de som vælger også at bruge tid på studenterpolitik eller på anden vis bidrager til studiemiljøet, ville komme under yderligere pres. De fleste kan nok blive enige om, at de sidstnævnte grupper er uundværlige for et bredt og levende studiemiljø, og at miljøet har uvurderlig betydning for både de studerendes velbefindende og deres gennemførelsesprocenter.

Konsekvenserne for studiet i Aalborg

Med til disse overvejelser hører spørgsmålet om konsekvenserne for et kandidatstudium i Aalborg, hvis en stor del af de optagne studerende var tvunget derop, fordi deres karakterer på første del ikke rakte til en plads i Århus. Man kan håbe på, at studiet med tiden vil være i stand til at skabe sig en så stærk og anderledes profil, at også studerende uden tilknytning til Nordjylland vil vælge det. At forestille sig en sådan effekt fra starten er dog svært, da de fleste vil være tilbøjelige til at vælge det kendte velafprøvede frem for udsigten til at være prøveklude i et helt nyt system.

De medicinstuderende mener

Det er af allerstørste vigtighed, at Aarhus Universitet overvejer, om argumenterne for at sende en stor del af deres medicinstuderende til Aalborg for at fuldføre deres studie der, er stærke nok til at opveje alle de ulemper, ordningen vil have for den enkelte studerende og studiemiljøet i Århus.

Aalborg Sygehus vil uden tvivl kunne tilbyde en spændende og nytænkende kandidatuddannelse, men spørgsmålet er, om ikke kræfterne er bedre brugt på at forbedre den i forvejen gode klinikfunktion på Nordjyllands sygehuse. Skal der etableres kandidatuddannelse i Aalborg, må man som minimum kræve, at de studenter, som søger ind på medicin i Århus, ved, at muligheden for at skulle færdiggøre uddannelse i Aalborg eksisterer. Det vil sige, at de første kandidatstuderende tidligt kan begynde i Aalborg i 2010.

Uddannelsespolitisk Udvalg under FADL, som har medlemmer fra både FADL og de medicinske studenterråd, ser ikke behovet for en kandidatuddannelse i Aalborg tilstrækkeligt begrundet men vil behandle sagen videre og forsøge at komme med et bud på objektive kriterier, pladserne kunne fordeles efter, da vi af de ovenfor nævnte grunde synes, at en fordeling efter karakterer er uheldig.

Studierne i Aalborg

Med fuldt klinisk studium menes der, ifølge dekan Søren Mogensen fra medicinstudiet i Århus, studiets sidste fem semestre.

Der stiles mod en langsom opstart i 2009 eller 2010.

Målet er, at op mod 80 af de 300 bachelorer, der forventes færdige, skal læse videre i Aalborg.

Der er for kort tid siden ansøgt om og givet afslag på en lægeuddannelse i Aalborg under A alborg Universitet. Siden er der indsendt ansøgning om oprettelse af en uddannelse i medicinsk forskning og teknologi, rettet mod forskning og industri men uden mulighed for at komme til at virke som læge. Denne ansøgning behandles i øjeblikket i Videnskabsministeriet.


Referencer

  1. www.au.dk/da/politik/udviklingskontrakt/2005