Lægestuderende vil have røgfrit arbejdsmiljø

Det er ikke acceptabelt at være udsat for passiv rygning i arbejdstiden. Dette er der efterhånden almindelig enighed om på arbejdsmarkedet og ikke mindst i sundhedsvæsnet, hvor flere og flere sygehuse efterhånden bliver 100 procent røgfri.

Sundhedsstyrelsen sætter i dette efterår fokus på røg i arbejdsmiljøet med en storstilet kampagne, der har til sigte at få alle arbejdspladser til at udforme en rygepolitik. Kampagnen er baseret på ideen om, at eksponering for røg kun bør ske efter den enkeltes aktive valg. Alle steder, hvor en arbejdstager er nødt til at være for at udføre sit arbejde, bør ifølge kampagnen være røgfri.

På de psykiatriske afdelinger er det vanskeligt at indføre røgfri miljøer for alle ansatte. En gruppe patienter, for eksempel suicidale eller fikserede, har brug for en fast vagt, som er hos dem alle døgnets timer. En stor del af disse patienter er rygere, og deres psykiatriske lidelse gør, at man er mindre aggressiv i bestræbelserne for at få dem til at holde op, end man er hos andre patientgrupper. Den belastende situation, som opholdet på afdelingen er for mange, vil tværtimod ofte skrue røgforbruget yderligere i vejret.

Dette gør, at en personalegruppe, ofte plejepersonale eller lægestuderende på FADL-vagt, bliver massivt eksponeret for passiv rygning i hele deres arbejdstid. Til tider kan der endda være behov for, at den faste vagt holder eller tænder cigaretten for en fikseret patient, som har tilladelse til at ryge i sengen.

Lægestuderende i farezonen

Udsættelse for røg er generende for de fleste og direkte sundhedsskadeligt for dem, der er udsat igennem længere tid eller er særligt følsomme. Bare en enkelt FADL-vagt på en psykiatrisk afdeling om ugen bringer den lægestuderende i farezonen for at udvikle forskellige luftvejslidelser, hjerteproblemer samt lungekræft. Denne gene, eller ligefrem fare, bør ingen som udgangspunkt udsættes for i arbejdstiden. Når andre forhold, som f.eks. en psykiatrisk patients særlige behov, gør, at man må acceptere, at der bliver røget rundt omkring på afdelingerne, må man begynde at tænke over, hvad man kan gøre for at beskytte de ansatte mest muligt imod røgens skadelige virkninger.

I langt de fleste af de tilfælde, hvor rygning overhovedet stadig er tilladt på sygehusene, er problemet løst med rygerum, som kan benyttes af patienter, pårørende og rygende personale. Så kan alle frit vælge, om de vil udsættes for røg eller ej. Der er dog, som allerede nævnt, en patientgruppe, som enten ikke kan bevæge sig hen i et rygerum, eller som må have følge af sin faste vagt også her.

Der er altså tale om en situation, hvor hensynet til personalets ret til røgfrit miljø støder sammen med patienternes behov. Der synes ikke umiddelbart at være en løsning, som er optimal for alle parter: En måde, hvor rygerne kan ryge og personalet samtidig slippe for røgen. Den løsning, der skal findes, bliver altså ikke en løsning af problemet men snarere et kompromis, som mindsker generne udløst af røgen mest muligt.

Færre vagter

FADL forhandler i øjeblikket overenskomsten for FADL-vagter. I den forbindelse har vi stillet et højt prioriteret krav om et løntillæg for arbejde i røgfyldt miljø. Vi forestiller os, at dette tillæg udmøntes som et reelt tillæg hver time, så den studerende ikke behøver at tage nær så mange vagter hver måned og derved kan nedbringe sin eksponering for kræftfremkaldende stoffer.

Vi efterspørger handling for at sikre, at personale i sundhedsvæsenet ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdstiden. I den forbindelse har vi foruden kravet i overenskomstforhandlingerne taget kontakt til indenrigs- og sundhedsministeren for at spørge til hans forslag til tiltag på området.

I disse overenskomstforhandlinger har vi desuden stillet krav om kompensation for isolationsvagter, hvor man i otte timer i træk er iført en veritabel rumdragt for at sikre enten patienten eller sig selv mod infektioner. Et løntillæg for gener er de fleste vant til at administrere, da de også er gældende i en række andre situationer med en usædvanlig eksponering, som f.eks ved udsættelse for kulde, varme eller ambulancetransport i løbet af vagten.

Vi har således i dette forhandlingsforløb øget fokus på det miljø samt de arbejdsvilkår, man som studerende udsættes for på vagt, og håber, at H:S og Amtsrådsforeningen er åbne for at indgå i en konstruktiv dialog også på dette område. I løbet af efteråret vil vi forhåbentligt også finde ud af, hvordan vores andre krav (som f.eks. pension, ret til frihed på barns første sygedag og kitteltillæg, hvis der ikke stilles tøj til rådighed på vagten) klarer sig i kampens hede.