Lægevagtdebatten kører af sporet

Debatten om vores akutberedskab er på vej hen, hvor det er tiden at minde politikere og medier om et af det engelske sprogs klogeste læresætninger: If it ain't broken don't fix it. Debatten har fået en inerti, der trækker i retning af, at vi må have forandring, koste hvad det vil, uden, at vi for alvor har fået gennemtænkt konsekvenserne. Hvis det er sådan, at vi rykker den lægefaglige ekspertise længere tilbage i systemet, f.eks. ved at indføre den svenske model, så risikerer vi at gøre noget ret godt, rimeligt velfungerende og økonomisk fornuftigt til noget dårligere. Vores egne erfaringer og erfaringerne fra udlandet viser, at hvis vi vil forbedre det akutte system, så skal vi have specialisten forrest i mødet med patienten. Vi skal ikke forbedre vores akutte system ved at rulle baglæns. Vi skal fremad.

Desværre er det spørgsmålet om sygeplejerskernes rolle og ønsket om at få ordinationsret, der igen forplumrer debatten. »V bryder lægemonopol« var en af ugens overskrifter, og den kom få dage efter, der havde været heftig kritik af, at det er de yngste læger, der tager imod patienterne i akutmodtagelsen. Det hænger bare ikke sammen. Ideen med de nye akutmodtagelser, som er under etablering rundt om på landets sygehuse, er, at den erfarne læge står forrest og sikrer, at patienterne får den rigtige behandling i den rigtige rækkefølge. Lægen kan afslutte patienter på stedet eller sikre det rette forløb efterfølgende. På samme måde skal det i lægevagten være specialisten, der har den første patientkontakt. Opgaven med at telefonvisitere er efter vagtlægernes erfaring den sværeste i lægevagten. Det bør naturligvis udføres af de bedst kvalificerede, og her er der ingen, der er bedre kvalificerede end de praktiserende læger.

Det skal fortsat være sådan, at lægen, som er uddannet til det, har det overordnede ansvar for hele patienten. Det betyder ikke, at vi ikke kan uddelegere opgaver, og det betyder ikke, at vi ikke skal have sygeplejersker i lægevagten. Det er faktisk en rigtig god idé at have sygeplejersker i vagtlægeordningen, og det var også med i de forhandlinger om nye overenskomster, som PLO desværre endnu ikke har kunnet afslutte. Men lægerne i Region Midt er langt i forhandling med regionen om, hvordan det kan tilrettelægges, og indtil en endelig aftale kan indgås, er der midlertidigt sat sygeplejersker ind i vagtlægeordningen. Sygeplejersker kan arbejde med selvstændige behandlingsopgaver og assistere ved undersøgelse og behandling. Men lad lægerne tage telefonen.

Så er det vigtigt at se på hele det akutte beredskab og sammenhængen og ikke pille enkelte elementer ud til revision. Det har meget store konsekvenser for resten af systemet, hvis der f.eks. ændres grundlæggende ved den måde, som lægevagten fungerer. Hvis specialisten rykker mere i baggrunden, og der derfor ikke visiteres så effektivt ved indgangen til det akutte system, risikerer vi, at langt flere blive sendt videre, så det øvrige system sander til. Forudsætningen for, at vores akutsystem kan blive bedre - og der er forbedringspotentiale - er, at man sikrer sammenhængen og kvaliteten hele vejen igennem. Det er bl.a. derfor, at vi har foreslået en fælles ledelse for hele det præhospitale forløb. Helt generelt er vi vel der, hvor vi takker pænt for de mange kreative ideer, der er fostret. Det er godt med noget politisk fokus på dette område, men der er forhåbentligt ingen, der forestiller sig, at det er politikerne på Christiansborg, der skal detailplanlægge vagtlægeordningen. Så overlad det nu til fagfolk. Der er megen viden og erfaring på dette område, som kan bruges til at forbedre akutsystemet. Men med tryk på det sidstnævnte: If it ain't broken don't fix it.