Lændesmerter

Flere artikler i Ugeskrift for Læger nr. 6, 2002 drejer sig om lændesmerter. I oversigtsartiklen »Lænderygsmerter hos børn og unge« anfører forfatterne: »Uspecifikke lænderygsmerter hos unge i alderen 14-16 år forekommer næsten lige så hyppigt som hos voksne, og er ofte debuteret i de første skoleår«. I samme Ugeskrift skriver Ole Kudsk Jensen i en redaktionel artikel: »En endelig diagnose kan opnås hos de patienter, som har symptomer og kliniske fund i overensstemmelse med diskusprolaps eller spinalstenose, samt hos patienter med fraktur, benign tumor, malign lidelse, infektion eller inflammatorisk ryglidelse«. Disse lidelser kan således ikke have nogen afgørende kvantitativ betydning, da de sjældent forekommer hos unge.

Dernæst: »I andre tilfælde kan vi kun udtale os om muligt og sandsynligt organisk grundlag for smerterne. Dette skyldes: at såkaldte slidgigtforandringer er almindeligt forekommende og først og fremmest bestemmes af arv og alder (...), at diskusprolaps forekommer hos 20-40% og diskusprotrusion hos ca. 60% af befolkningen og således kan være tilfældige fund (...), at rygsmerter formentlig ofte er betinget af en revne i discus som strækker sig ud i annulus. Den type forandringer ses hyppigere i degenererede end i normalt udseende disci (...), at kredsløbsinsufficiens formentlig i nogle tilfælde spiller en rolle, specielt ved kroniske rygsmerter (...)«. Disse lidelser kan således ikke have nogen afgørende kvantitativ betydning, da de sjældent forekommer hos unge.

Det er et etableret dogme, at kroniske rygsmerter for det meste er discusrelaterede. Nicolai Bogduk kan endog sætte tal på: Prævalensen af intern discusruptur er omkring 40% (1). Jeg kan vanskeligt forestille mig, at 40% af unge med rygsmerter skulle lide af en aldersbetinget lidelse som en degenerativ discussygdom. Tilbage står de mulige mekanismer, der »ikke lader sig dokumentere«.

Ole Kudsk Jensen skriver: »at såkaldte funktionsforstyrrelser eller dysfunktioner er forandringer som kan påvises og behandles manuelt, men ikke visualiseres (...), at muskulær ømhed kan spille en rolle for rygsmerter. Men hvilken rolle ømhed af muskulaturen spiller er omdiskuteret, og det skyldes dels at muskulær ømhed ikke kan dokumenteres (...), at rygsmerter i nogle tilfælde synes at komme fra facetled eller sacroiliacaled. Disse tilfælde er vanskelige at dokumentere (...)«. Da disse lidelser helt utvungent kunne antages at forekomme med næsten samme hyppighed hos unge som hos voksne, ja, så er det, at jeg spørger: Er grunden til den manglende succes i behandlingen og den famlende indsats på forskningsområdet, at man er på galt spor? Leder man de forkerte steder? Behandler man ud fra de forkerte forudsætninger (ortopædkirurger, reumatologer, fysioterapeuter [fx MacKenzie])? Kunne 10 mia. kr. om året anvendes mere rationelt?

Snekkersten, Stig Aaberg Thomsen