Skip to main content

Længere levetid bringer dilemmaer til lægens bord

ÆLDRE - Som årene går, lever vi længere og længere. Forskerne river sig i håret for at finde af hvorfor, hvor længe udviklingen fortsætter, og hvad konsekvenserne af den bliver. Nogle af dem, der i særlig grad vil kunne mærke den stigende ældrebyrde, er landets læger.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Louise Graa og Lea Holtze

20. feb. 2017
6 min.

Siden 1950’erne har der været en næsten lineær stigning i middellevetiden herhjemme. Det betyder, at mange børn født efter år 2000 kan forvente at blive over 100 år gamle, og vi får foræret seks timers længere levetid hver eneste dag. Og der er ingen grund til at tro, at udviklingen stopper foreløbig.

Netop derfor knokler forskere landet over for at forstå, hvorfor vi lever længere, og hvad konsekvenserne er. Meget er endnu uvist, fortæller Rune Lindahl-Jacobsen, der er viceleder ved Max-Planck Odense Center på Syddansk Universitet, hvor der forskes i, hvordan og hvorfor vi bliver ældre end tidligere.

»Det er formentlig et sammensurium af mange faktorer. For eksempel er vi helt klart blevet bedre til at forebygge og behandle sygdomme, ligesom forbedrede leveforhold spiller ind. Men det forklarer ikke alt«, siger han.

Dilemmaet er, at vi som samfund må prioritere, hvad vi vil behandle, eller øge tilskuddet til sundhedssektoren Rune Lindahl-Jacobsen, viceleder ved Max-Planck Odense Center, SDU

I begyndelsen af 1900-tallet steg middellevetiden, fordi børnedødeligheden faldt. Efter anden verdenskrig og frem er det dog især ældredødeligheden, der er faldet – især fordi færre dør af lungekræft og hjertekarsygdomme. Ca. 25 procent af variationen i, hvor gamle vi bliver hver især, skal findes i vores gener, resten skyldes miljø.

»Hvis udviklingen fortsætter, vil en pige født i dag gennemsnitligt blive 91 år og en dreng blive 88 år. Spørgsmålet er da, om de bliver syge og demente ved samme alder som i dag og dermed bliver en stor belastning for lægerne. Det spørgsmål undersøger vi lige nu«, siger Rune Lindahl-Jacobsen.

 

Store problemer på samfundsplan

De foreløbige studier viser, at i takt med, at vi lever længere, indtræffer tidspunktet for dårlig kognitiv funktion også senere. Det gør tidspunktet for, hvornår nogle af vores funktionsevner svækkes, så vi får sværere ved at udføre daglige aktiviteter, imidlertid ikke.

»Forskere har hidtil ment, at vi er blevet bedre til at komprimere sygdomsperioder og rykke dem frem mod vores dødstidspunkt, i takt med at vi lever længere. Men billedet af vores funktionsevne er mere broget, og det gør, at vi bliver i tvivl om, hvorvidt vi bliver ved med at kunne komprimere sygdomsperioden«, siger Rune Lindahl-Jacobsen.

Derfor er der udsigt til store samfundsproblemer, i takt med, at vi bliver ældre og ældre vurderer han.

Faktaboks

Fakta

»Det bliver måske ikke så kompliceret for de ældre at være syge, fordi behandlingen bliver bedre, og man derfor kan leve godt og længe med sine sygdomme. Men når vi hver dag øger vores levetid, bliver der også flere i den aldrende befolkning. Og for sundhedssektoren betyder det, at der bliver flere med aldersrelaterede sygdomme, der skal behandles«, siger han og fortsætter:

»Vi ser det allerede. Og dilemmaet er, at vi som samfund må prioritere, hvad vi vil behandle, eller øge tilskuddet til sundhedssektoren. I sidste ende er det en politisk beslutning«.

 

Sundhedssystemet under pres

Præcis hvor meget, sundhedssystemet bliver udfordret af den stigende ældrebefolkningen, er imidlertid meget uvist, understreger Bernard Jeune, der er ansat ved Syddansk Universitets Dansk Center for Aldringsforskning.

»Det er klart, at der med flere ældre kommer et vist pres på sundhedsvæsnet, men forebyggelse og behandling vil kompensere for det, så slutresultatet kender vi ikke. De år, vi lægger til livet, er ikke bare dårlige år, men faktisk gode år«, siger han.

Det er dog en ny virkelighed, at der i dag er flere ældre i Danmark, end der er børn og unge under 15 år. Det sætter pensionssystemet under pres og stiller store krav til de yngre ældre og indirekte også til sundhedssystemet, påpeger han og forklarer:

»Dem, der nu bliver pensioneret, skal hjælpe deres børn med at passe børnebørn. Samtidig skal de tage sig af den psykiske pleje hos deres forældre, som stadig lever. Det har plejehjem og hjemmehjælpere nemlig ikke tid til. Den dobbeltforpligtelse betyder, at de ældre i 60’erne og 70’erne skal være i god stand, og det stiller krav til sundhedsvæsenet«, siger han.

 

Øgede krav til lægerne

Michael Kjær er forsker ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, hvor der forskes i, hvordan flere mennesker kan få en sund alderdom. Han ser allerede nu et øget krav til landets læger og det øvrige sundhedssystem.

»Før i tiden var man en ældre person, hvis man var 60+. Den aldersgruppe har en helt anden identitet i dag. De synes, de har masser af friske år endnu og vil realisere sig selv. De vil ikke bare passes ind i en fødekæde, hvor de er de ældste i familien«, siger han.

Indimellem kan denne gruppe også blive utålmodige for at få fikset de helbredsmæssige problemer, som måske i virkeligheden er naturlige aldringstegn, mener han.

»De er meget velorienterede om teknologiske muligheder og alternative behandlingsformer, og de har måske læst om en 80-årig, der har lavet en ironman, så det vil de også kunne. Det er rigtig positivt, at de ældre bevarer livsgejsten og nysgerrigheden, men indimellem vil de løbe panden imod en mur, fordi det ikke er muligt at indfri deres ønsker«, siger Michael Kjær.

At de ældre stiller større krav til deres læger kommer uvægerligt til at betyde, at lægerne skal løbe hurtigere, mener han.

»Det bliver en stor udfordring, fordi det kræver længere tid med hver patient, når flere og nye behandlingsmuligheder skal afprøves, ligesom lægen skal være mere alvidende. Mange af dem siger: ’Jamen, noget må der da kunne gøres’, og derfor skal mere prøves af,« siger han.

Til syvende og sidst er dilemmaet for landets læger og samfundet i øvrigt, hvor mange munde vi kan mætte, vurderer overlæge Gorm Greisen, der er formand for Det Etiske Råd.

»Globalt set er der ingen tvivl om, at vi er mange mennesker, der tærer på jordens ressourcer. Hvis vi lever længere, må vi i stedet begrænse antallet af børnefødsler, men hvad har menneskeheden så opnået? Skal vi ikke give livet videre? Er det ikke bedre at tumle i den nyfaldne sne som barn end at sidde og nyde solnedgangen som gammel?«, siger han.