»Det bliver måske ikke så kompliceret for de ældre at være syge, fordi behandlingen bliver bedre, og man derfor kan leve godt og længe med sine sygdomme. Men når vi hver dag øger vores levetid, bliver der også flere i den aldrende befolkning. Og for sundhedssektoren betyder det, at der bliver flere med aldersrelaterede sygdomme, der skal behandles«, siger han og fortsætter:
»Vi ser det allerede. Og dilemmaet er, at vi som samfund må prioritere, hvad vi vil behandle, eller øge tilskuddet til sundhedssektoren. I sidste ende er det en politisk beslutning«.
Sundhedssystemet under pres
Præcis hvor meget, sundhedssystemet bliver udfordret af den stigende ældrebefolkningen, er imidlertid meget uvist, understreger Bernard Jeune, der er ansat ved Syddansk Universitets Dansk Center for Aldringsforskning.
»Det er klart, at der med flere ældre kommer et vist pres på sundhedsvæsnet, men forebyggelse og behandling vil kompensere for det, så slutresultatet kender vi ikke. De år, vi lægger til livet, er ikke bare dårlige år, men faktisk gode år«, siger han.
Det er dog en ny virkelighed, at der i dag er flere ældre i Danmark, end der er børn og unge under 15 år. Det sætter pensionssystemet under pres og stiller store krav til de yngre ældre og indirekte også til sundhedssystemet, påpeger han og forklarer:
»Dem, der nu bliver pensioneret, skal hjælpe deres børn med at passe børnebørn. Samtidig skal de tage sig af den psykiske pleje hos deres forældre, som stadig lever. Det har plejehjem og hjemmehjælpere nemlig ikke tid til. Den dobbeltforpligtelse betyder, at de ældre i 60’erne og 70’erne skal være i god stand, og det stiller krav til sundhedsvæsenet«, siger han.
Øgede krav til lægerne
Michael Kjær er forsker ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, hvor der forskes i, hvordan flere mennesker kan få en sund alderdom. Han ser allerede nu et øget krav til landets læger og det øvrige sundhedssystem.
»Før i tiden var man en ældre person, hvis man var 60+. Den aldersgruppe har en helt anden identitet i dag. De synes, de har masser af friske år endnu og vil realisere sig selv. De vil ikke bare passes ind i en fødekæde, hvor de er de ældste i familien«, siger han.
Indimellem kan denne gruppe også blive utålmodige for at få fikset de helbredsmæssige problemer, som måske i virkeligheden er naturlige aldringstegn, mener han.
»De er meget velorienterede om teknologiske muligheder og alternative behandlingsformer, og de har måske læst om en 80-årig, der har lavet en ironman, så det vil de også kunne. Det er rigtig positivt, at de ældre bevarer livsgejsten og nysgerrigheden, men indimellem vil de løbe panden imod en mur, fordi det ikke er muligt at indfri deres ønsker«, siger Michael Kjær.
At de ældre stiller større krav til deres læger kommer uvægerligt til at betyde, at lægerne skal løbe hurtigere, mener han.
»Det bliver en stor udfordring, fordi det kræver længere tid med hver patient, når flere og nye behandlingsmuligheder skal afprøves, ligesom lægen skal være mere alvidende. Mange af dem siger: ’Jamen, noget må der da kunne gøres’, og derfor skal mere prøves af,« siger han.
Til syvende og sidst er dilemmaet for landets læger og samfundet i øvrigt, hvor mange munde vi kan mætte, vurderer overlæge Gorm Greisen, der er formand for Det Etiske Råd.
»Globalt set er der ingen tvivl om, at vi er mange mennesker, der tærer på jordens ressourcer. Hvis vi lever længere, må vi i stedet begrænse antallet af børnefødsler, men hvad har menneskeheden så opnået? Skal vi ikke give livet videre? Er det ikke bedre at tumle i den nyfaldne sne som barn end at sidde og nyde solnedgangen som gammel?«, siger han.