Lærenemme tredjelands læger

Glæden og stoltheden strømmer ud fra Svetlana Rylland Nielsens ansigt - øjnene stråler, og fra munden flyder det danske sprog med russisk accent og et par grammatiske knuder indimellem.

- Jeg har for første gang lige syet en patient sammen efter et kejsersnit og min læge sagde, at det gik rigtigt godt. Nu er mine arme ligesom ikke mine - de er helt slappe - jeg var så anspændt og koncentreret, siger den 34-årige læge fra Hviderusland.

Hendes læge er en af hendes daglige vejledere forstås. Og det forstås også, at de seneste tre måneder, da Svetlana Nielsen har været i praktik på Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet, har budt på mange nye udfordringer, som det har krævet mod og ansvar at kaste sig ud i. For ikke blot har Svetlana Nielsen som læge i Hviderusland arbejdet mest i et ambulatorium og kun lidt i klinikken - hun har også skullet og skal fortsat sikre sig, at hun har forstået alting korrekt, før hun går i gang med behandling, journalskrivning og patientkontakt.

- Jeg har følt det som et meget stort ansvar ikke at kaste mig ud i noget, som jeg ikke var sikker på, at jeg havde forstået rigtigt eller kunne godt nok - risikoen og angsten for at begå fejl har været tyngende. Men jeg har fået god hjælp af det danske personale og er ikke blevet presset ud i noget, jeg ikke har følt, jeg kunne klare, fortæller Svetlana Nielsen.

Hun har været i Danmark i blot ti måneder - og i løbet af de seneste tre måneder på Rigshospitalet er det gået eksplosivt fremad med sproget og de faglige færdigheder. Det samme er tilfældet for de fem andre udenlandske læger, der i øjeblikket er i gang med et intensivt forløb med det formål at integrere dem i den danske lægestand hurtigst muligt.

Ikke noget med tre år uden for lægefaget, fordi de skal vente på et kommunalt tilbud om sprogundervisning sammen med indvandrere med dybt forskellig baggrund - lige fra 7. klasse til en langvarig læge- eller ingeniøruddannelse. Og ikke noget med at stå frustreret og ubrugt tilbage med alle sine kundskaber i et samfund, der har 700 ubesatte lægestillinger.

- Rigshospitalet har som landets største hospital et samfundsmæssigt ansvar for at bidrage til integrationen af indvandrere og flygtninge. Det ansvar har vi nedfældet i vores politik om socialt ansvar, og med dette projekt sætter vi konkret handling bag ordene, siger personalechef Anne Endahl , der sam-men med Finsencentrets direktør, Kirsten Lee , har sammensat integrationsprojektet.

Læge eller bioanalytiker

Initiativet ligger i tråd med Sundhedsstyrelsens arbejde, hvor styrelsen har fundet frem til, at i alt 350 udenlandske læger fra tredjelande går ledige rundt i Danmark - de 50 af dem er bosiddende i København. Og det ligger også i tråd med, at Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) tog imod en etnisk stafet i foråret fra Nævnet fra Etnisk Ligestilling, hvor fællesskabet forpligtede sig til en særlig indsats over for indvandrere og flygtninge - det være sig patienter eller medarbejdere.

- Vores mål er, at de skal blive klar til gå videre i prøveansættelser på forskellige hospitaler i H:S og siden få varig autorisation som læ-ger i Danmark. For nogle få af dem - det gælder især dem, som har været i landet længe uden at beskæftige sig med lægefaget - vil det ikke være muligt. Men stadig er der tale om mennesker, som har lært at lære, så de skal hjælpes i gang med en anden sundhedsfag-lig uddannelse eksempelvis radiolog eller bioanalytiker, hvor de så skal have noget meritoverførsel for deres lægeuddannelse, siger Kirsten Lee.

Før de udenlandske læger blev indlemmet i projektet var de til personlige samtaler med en medarbejder fra personaleafdelingen og sproglæreren. 15 læger var oprindeligt til samtale - otte blev valgt til projektet ud fra deres hidtidige ansættelser i hjemlandet og deres danskkundskaber. Det har været nødvendigt at kræve, at praktikanterne har et basalt niveau i dansk svarende til tre måneders danskundervisning, da al kommunikation og undervisning i praktikken foregår på dansk.

De udenlandske læger, som ikke kunne opfylde sprogkravet, har Rigshospitalet henvist til - for-uden almindelige sprogskoler - også en gruppe pensionerede overlæger, som på frivillig basis i Lægeforeningens regi tilbyder undervisning i dansk lægefagligt sprog. Det er ofte der, det halter og der, hvor sprogskolerne ikke kan opfylde behovet - lægerne kan udmærket de latinske betegnelser for sygdommene, men de danske betegnelser er afgørende i kontakten til patienterne.

At deres lægeuddannelse kan sidestilles med den danske uddannelse havde Sundhedsstyrelsen og Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Københavns Universitet sikret forinden samtalerne.

Sat i værk på rekordtid

Praktikopholdet er skruet sådan sammen, at de udenlandske læger hver dag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 ulønnet deltager i arbejdet ude på afdelingerne sammen med deres praktikansvarlige overlæge. De udenlandske læger er fordelt på de afdelinger, der ikke er alt for specialiserede - en sag der har krævet omtanke, da Rigshospitalet jo er et højt specialiseret hospital.

Praktikanterne må ikke udføre selvstændigt lægearbejde, men de må gerne give en hjælpende hånd under overlægens vejledning og på hans eller hendes ansvar.

Om eftermiddagen modtager de så undervisning frem til kl. 16.30. Tre eftermiddage om ugen deltager de i obligatorisk danskundervisning, der tager udgangspunkt i deres uddannelse som læger. De øvrige eftermiddage får de undervisning i dansk sundhedsvæsen på alle måder - lige fra ernæring, hygiejne og smertebehandling, retsmedicin, socialmedicin, patientjournaler og kommunikation med patienter til hele sundhedsvæsenets opbygning. Der bliver ikke mindst lagt vægt på samarbejdet med øvrige kollegaer og kravene til de sociale kompetencer.

Undervisningen foregår på Rigshospitalet. Det betyder, at de udenlandske læger både får et netværk lokalt i klinikken og blandt de andre udenlandske læger, der er i praktik.

Samtidig får de et godt kendskab til hospitalets arbejdskultur, en bevidsthed om betydningen af sociale kompetencer og af kommunikationen både faggrupperne imellem og med patienterne.

AOF Sprogcenter tager sig af danskundervisningen - de to sproglærere har særlige forudsætninger for at undervise i lægefagligt dansk. Rigshospitalets egne centerchefer, udviklingssygeplejersker, overlæger samt administrativt personale står for den faglige undervisning (se skema over undervisningen).

- Der har været stor interesse blandt personalet for at være med til at undervise og til at vejlede de udenlandske læger. Vi har ikke fået nej fra en eneste, som vi har bedt om at undervise eller være mentor, selvom de hverken får afspadsering eller løn for det. Rigshospitalet har jo i forvejen som specialiseret hospital en lang tradition for at uddanne mange mennesker, så det har været helt naturligt for alle, at vi tog denne opgave på os, fortæller Kirsten Lee.

Det hele er sat på skema og vagtplan i løbet af rekordtid - det tog mindre end en måned fra beslutningen om at etablere projektet blev truf fet, til det blev iværksat. Ingen langsommelige arbejdsgrupper har været involveret.

- Vi følte, at det handlede om at handle. De udenlandske læger gik uvirksomme rundt, og så skulle vi da ikke trække det i langdrag med for meget bureaukrati og venten på at få midler fra fonde eller lignende. Derfor bidrager vi alle også gratis med hver vores indsats - sådan hænger det sammen, forklarer Kirsten Lee.

Både skræmmende og spændende

Blandt de ni udvalgte praktikanter var der seks kvindelige læger fra Rusland, Letland, Litauen og Hviderusland - de fleste gift med danske mænd - samt en afghaner og en egypter. En af lægerne er hoppet fra projektet - han valgte at vende hjem til sit land - mens Rigshospitalet har måttet henvise en anden deltager til at tage yderligere kurser i dansk, da vedkommendes sprog alligevel viste sig at være for svagt til at begå sig i klinikken. En tredje har valgt kun at følge dansk-undervisningen, da vedkommende er nødt til at have et fuldtidsjob - som assistent på et plejehjem.

- Økonomiske problemer spiller mere eller mindre en rolle for dem alle. Da en del af dem er gift med danskere - som lige nøjagtig tjener for meget til, at lægerne kan få bistandshjælp, men for lidt til, at de kan få det til at hænge sammen - arbejder flere af dem på eksempelvis plejehjem om aftenen. Vi har også ansat en af dem som ufaglært til at gå sygeplejerskerne til hånde om aftenen. Så der er tale om mennesker, der virkelig arbejder hårdt for at blive integreret i det danske samfund, siger Kirsten Lee.

Det er Svetlana Nielsen også et klart eksempel på. For ikke blot er det et intensivt program - det er koster også betydelige menneskelige ressourcer, når et nyt sprog skal læres helt ned i medicinske detaljer og en helt anden kultur i hospitalsvæsenet skal ind under huden.

- Det var skræmmende at komme til Rigshospitalet den første tid. Der er meget stor forskel på hospitaler i Hviderusland og Danmark. Det første, der slog mig, var al den højteknologi. Her er avanceret udstyr og masser af computere - selv sygeplejerskerne arbejder alle med computere. Og så snakker sygeplejersker og læger meget med hinanden om patienterne, diagnoser, analyser og behandling. De samarbejder meget, siger Svetlana Nielsen.

I Hviderusland har hun været vant til en meget skarp opdeling mellem læger og sygeplejersker. Lægerne tager derovre alene stilling til behandlingen, og giver sygeplejersker besked på, hvad de skal give af medicin eller andet. De spørger ikke sygeplejersker til råds om deres observationer af patienterne, og sygeplejerskerne stiller ikke spørgsmålstegn ved lægens valg af behandling.

- Men her bruger læger og sygeplejersker hinandens kompetencer, og det er også en stor hjælp for mig i dagligdagen. Jeg lærer meget af især de ældre og erfarne sygeplejersker.

Danske patienter er nysgerrige

Svetlana Nielsen oplever også meget stor forskel på danske og russiske patienter. Danskerne er ikke autoritetstro over for lægerne - det er russerne.

- Danskerne er meget nysgerrige. De er meget interesseret i diagnose og behandling. De spørger hvorfor det og ikke det, hvad så, hvad er udsigten til at blive rask, hvad med efterbehandling og hvorfor tager du de prøver på mig? Hviderussere spørger ikke - de finder sig i, hvad læger gør og siger. Der er en stor forskel i mentalitet. Jeg tror, det er fordi danskerne får megen information. Jeg ser på tv mange udsendelser om sygdomme og hospitaler, der skrives meget i aviserne om det, og så er der også bred adgang til Internettet. Det er nok derfor, danskerne spørger mere, mener Svetlana Nielsen.

Danske patienters videbegærlighed og krav om oplysninger er en udfordring for den yngre læge fra Hviderusland.

- Før jeg går ind til en patient læser jeg grundigt journalen og finder information i opslagsværker og i computeren. Jeg vil gerne være ligesom danske læger, der føler et meget stort ansvar - ikke blot for behandlingen - men også for, hvordan han eller hun taler med patienterne. Og så skal jeg også have pa-tienterne til at være trygge ved mig, selvom jeg ikke er dansker. Så jeg begynder altid med at sige hej, jeg hedder Svetlana, jeg er læge, jeg kommer fra Hviderusland - jeg snakker med accent - er det i orden og så videre.

En dag blev Svetlana Nielsen også kastet hovedkulds ud i at passe vagttelefonen, hvor praktiserede læger kan ringe ind og få et godt råd, hvis de er i tvivl om noget. Hendes hjerterytme steg, da hun overtog telefonen, men den var helt stille i tre timer og en afslappet følelse spredte sig i Svetlana Nielsen. Men pludselig ringede den.

- Jeg blev grebet af stress, men måske netop derfor fungerede min hjerne meget godt. Lægen spurgte hvad han skulle stille op med en kvinde gravid i 10. uge, som var væltet på cykel. Der var ikke blod eller smerter, men jeg fandt det bedst, at han henviste hende til gynækologisk afdeling. En dansk læge overhørte situationen, og hun misforstod den - hun troede åbenbart, at der var tale om en kvinde, der havde ti uger til termin og derfor skulle henvises til obstetrisk klinik, så hun greb telefonen fra mig, og overtog situationen. Men jeg havde faktisk ikke misforstået noget, og hun gav mig også straks en undskyldning.

En anden gang gik Svetlana Nielsen derimod helt i baglås over at få en overlæge i røret, som blot spurgte til om en anden overlæge have ferie. Der hørte hun kun, at samtalepartneren var overlæge og blev helt perpleks. En anden måtte overtage den telefonsamtale.

Projektet forlænges

Men det sker ikke mere. Svetlana Nielsen føler sig sikrere og sikrere dag for dag - næste skridt bliver at skrive journaler for nyindlagte. Nu føler hun sig parat og skrivedygtig til det. Både for hende og de øvrige udenlandske tredjelandslæger stiger antallet af succes'er dag for dag.

Men klar til en prøveansættelse føler de sig alligevel ikke endnu. Tre måneders praktik og undervisning viser sig at være for lidt. De udenlandske læger og deres vejledere og undervisere har netop evalueret projektet, og for alle står det klart, at der er brug for seks måneder, før de udenlandske læger er flyvefærdige til en prøveansættelse.

- De ønsker en mere intensiv faglig undervisning og mere klinisk erfaring i løbet af endnu tre måneder. De er endnu ikke klar til at gå ind i en prøveansættelse, hvor de skal arbejde på lige fod med danske yngre læger. Derfor har vi forlænget praktikperioden - skruet ned for danskundervisningen og op for den lægefaglige undervisning. Vi har også meldt dem til et par af Lægeforeningens kurser, så de prøver at komme på kursus sammen med danske yngre læger, forklarer Kirsten Lee.

Fremover - for Rigshospitalet har nemlig tænkt sig at blive ved med at integrere udenlandske tredjelandslæger, indtil der ikke er flere ledige af dem i København - vil projektet således være på et halvt år. Men allerede efter de første tre måneder, er Svetlana Nielsen ikke i tvivl om, hvad den hjælpende hånd til at blive integreret betyder for hende.

Jeg føler mig så løftet, fordi jeg kan arbejde som læge. Jeg kan godt lide mit fag, og det betyder meget for mig at kunne bruge det her i Danmark. Jeg taler virkelig af mit hjerte, når jeg siger, at jeg godt kan lide at hjælpe mennesker, og jeg mener, jeg kan hjælpe danske patienter - jeg har noget at give. Så jeg er meget glad for, at Rigshospitalet har taget sig af mig. Lægerne har vist mig meget stor tillid, slutter Svetlana Nielsen.

Faglig undervisning fordelt på dage:

1. undervisningsdag: 2. undervisningsdag: 3. undervisningsdag:

Personalepolitik Socialmedicin Sygepleje

Retningslinjer Retsmedicin Faggrupper

Sygdom, MUS-samtaler Dødsattester Samarbejde

Fratræden m.v. Bøger Ansvar

Krav, ansvar og forventninger Træning Kommunikation

Rollespil

4. undervisningsdag: 5. undervisningsdag: 6. undervisningsdag:

Sygdomsbegrebet Samarbejde og Forskning

Hygiejne samarbejdsformer Laboratoriet for Kliniske

Patientjournalen Respekt, krav og Færdigheder

Recepter forventninger Medicinsk bibliotek

Opgaver og træne diktafon Cochrane

Informationssøgning

7. undervisningsdag: 8. undervisningsdag: 9. undervisningsdag:

Sundshedsvæsenets opbygning Patientkontakt Information om

Tavshedspligt speciallægeuddannelsen

Forventninger, krav Autorisation, prøveansættelse

Patientrettigheder Kommunikation

10. undervisningsdag: 11. undervisningsdag: 12. undervisningsdag:

Informeret samtykke Skriv en ansøgning Organisation

Ernæring Skriv et CV Kompetenceudvikling

Smertebehandling Ansættelsessamtalen

Spørgsmål og svar vedr. Eksamener Præsentation

til dansk autorisation som læge

13. undervisningsdag:

Afslutning og evaluering

Individuelle handlingsplaner, hvordan?