Læs og lær

Fremover vil Lægeansvarsudvalget (LAU) med mellemrum beskrive sagsforløb, der har været behandlet i såvel Patientklagenævnet som LAU.

Vi vil kort beskrive et klageforløb og efterfølgende sammenkæde det med de lovbestemmelser og regelsæt, der ligger til grund for forløbet. Vi vil omtale sager, der er endt med påtale fra Patientklagenævnet, og sager, hvor nævnet ikke har fundet grund til dette.

Nedenstående er et godt eksempel på en læge, der gør det rigtige og formentlig også siger det rigtige, men da han ikke har journalført det sagte, får han en påtale:

Påtale på grund af mangelfuld journalføring

Sagen drejer sig om journalføring i forbindelse med en lægevagtsydelse udført af en praktiserende læge:

En patient ses i lægevagten. Han har ondt i halsen, han har feber, og han har det skidt. Lægen undersøger ham, laver en strep-a-test, som er negativ, og konkluderer, at patienten har en svær virushalsbetændelse.

Et døgn senere bliver patienten indlagt med en byld i halsen, og efterfølgende bliver der klaget over, at vagtlægen ikke har behandlet patienten korrekt. Lægen udtaler sig til Patientklagenævnet om forløbet og oplyser samtidig, at alle patienter får besked på at genhenvende sig ved forværring. Patienten benægter, at lægen har sagt dette.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere det lægefaglige forløb, men lægen får alligevel en påtale. Påtalen gives, fordi lægen ikke havde journalført, at patienten skulle henvende sig igen ved forværring. Patientklagenævnet udtaler, at der er tale om en overtrædelse af journalføringspligten i lægelovens § 13, stk. 2.

Trods LAU's efterfølgende korrespondance med Patientklagenævnet, fastholdt Patientklagenævnet, at loven var overtrådt, og sagen blev lukket. LAU er fortsat ikke enig i dette.

Fakta

Lægelovens § 13, stk. 1 og stk. 2:

»§ 13. Indenrigsministeren fastsætter efter indstilling fra Sundheds-styrelsen regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde læger af hensyn til den dem påhvilende indberetnings- og oplysningspligt skal føre ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed, såsom om behandling af smitsomme sygdomme, ulykkestilfælde og sygdomme, der kan antages at få varig indflydelse på patientens helbredstilstand.

Stk. 2. Sygehuse, klinikker o.l. er pligtige til at føre ordnede optegnelser over deres behandling af syge og over, hvad der er iagttaget vedrørende de pågældende sygdomstilfælde. Der fastsættes af indenrigsministeren regler for, i hvilket omfang speciallæger skal føre sådanne optegnelser«.

LOVEN

Der er tale om journalføring i forbindelse med en lægevagtsydelse. Der kan efter LAU's opfattelse ikke stilles samme krav til journalføring i forbindelse med lægevagt som til journalføring på sygehuse, klinikker og lignende. LAU har over for Patientklagenævnet gjort gældende, at lægen slet ikke er omfattet af lægelovens § 13, stk. 2, som omfatter pligt til journalføring på sygehuse. En alment praktiserende læge skal derimod ifølge lægelovens § 13, stk. 1, kun føre ordnede optegnelser over forhold, der har betydning for deres indberetnings- og oplysningspligt, og om sygdom, som kan få varig indflydelse på patientens helbredstilstand. Derfor mener LAU ikke, at Patientklagenævnet kan forlange, at en vagtlæge skal journalføre oplysning om, at patienten er opfordret til at genhenvende sig ved forværring af helbredstilstanden. Der er tale om en ganske enkel meddelelse, som vagtlæger rutinemæssigt giver deres patienter, fordi det i mange tilfælde er umuligt at stille en sikker diagnose inden for den korte tid, der er til rådighed ved et vagtlægebesøg.

LAU har forstået, at Patientklagenævnet på det seneste har erkendt, at praktiserende lægers journalføring skal bedømmes efter lægelovens § 13, stk. 1, og dermed lempeligere end journalføring på sygehuse.

LAU vil derfor på lægens vegne bede Patientklagenævnet om at genoptage sagen til fornyet behandling.

Kontorchef Niels Michelsen, juridisk sekretariat DADL. E-mail: nm@dadl.dk