Skip to main content

Lancet Countdown: Klimaforandringer rammer børn hårdest

Børn er blandt de mest sårbare og klimakrisens negative effekter vil have livslang effekt på deres helbred, advarer forfatterne til 2019-rapporten fra Lancet Countdown, der netop er blevet offentliggjort. Stigning i sygdom, skader forårsaget af luftforurening og underernæring er blandt konsekvenserne af klimaforandringerne.

Hans Lauring

22. nov. 2019
7 min.

Lancet Countdown on Health and Climate Change holder øje med, hvordan global opvarmning påvirker helbredet. De 35 institutioner, der står bag rapporten, holder øje med 41 forskellige indikatorer, der påvirkes af global opvarmning, og deres konklusion er alarmerende:

»Klimaændringer skader allerede verdens børn og er på en kurs til at forme en hel generations helbred, med mindre verden når Parisaftalens mål for at begrænse opvarmningen til et niveau godt under to grader celsius«, står der i rapportens sammenfatning.

Børn er særligt sårbare over for de negative helbredsmæssige aspekter af klimaforandringerne, og rapporten påviser, hvordan de stigende temperaturer blandt andet øger udbredelsesområderne for smitsomme sygdomme og giver bakterier, der forårsager dødelig diarré, bedre levevilkår, mens stadig dårligere udbytte fra afgrøder kan resultere i yderligere underernæring.

De ældre rammes også

Næst efter børnene rammes ældre hårdest. Sammen med børn er ældre særligt sårbare over for hedebølger, da de er dårligere i stand til at regulere deres temperatur og væskebalance. Rapporten oplyser, at i 2018 blev 220 millioner flere mennesker ramt af hedebølger end i 2000. I Europa er risikoen særlig stor, fordi en stor gruppe af nationernes ældre bor i store, varme byer. Også i Danmark bød 2018 på rekordhøje sommertemperaturer.

»I år har den accelererede påvirkning fra klimaændringer været tydeligere end nogensinde før«, siger Hugh Montgomery, næstformand i The Lancet Countdown og professor på Institute for Human Health and Performance på University College London.

»De højest målte temperaturer i Vesteuropa og skovbrande i Sibirien, Queensland og Californien udløste astma, infektioner i åndedrætssystemet samt hedeslag. Vandstandene hæver sig med alarmerende hast. Vores børn opfatter denne klimakatastrofe og forlanger handling for at beskytte dem. Vi bør lytte og reagere«.

Rapporten udkommer, mens omfattende skovbrande raserer Australien. Om naturbrande står der, at siden 2000 er menneskers eksponering for brande fordoblet. Naturbrandene kan ikke blot medføre død og er skadelige for sundheden, de forårsager også ødelæggelser for millioner og har store sociale konsekvenser.

Øgede forekomster af denguefeber og kolera

I undersøgelsen holdes der øje med indikatorer som for eksempel høstresultater og forekomster af visse bakterier og virusser. Børn er særligt sårbare for de smitsomme sygdomme, som forhøjede temperaturer og ændrede nedbørsmønstre vil bringe med sig. I de seneste 30 år er antallet af dage, hvor klimaet var gunstigt for Vibrio-bakterien, der globalt forårsager mange diarrésygdomme, fordoblet. Truslen er særligt stor i de baltiske lande, hvor man observerede en rekord på 107 gunstige dage i 2018, og i det nordøstlige USA, hvor havtemperaturerne er steget mærkbart. På samme måde har ændrede vejrmønstre givet Vibrio cholerae-bakterien favorable miljøer med en stigning på ti procent siden 1980, hvilket øger risikoen for koleraudbrud i lande, hvor sygdommen ikke tidligere har været udbredt.

Denguefeber, der anslås at være årsag til 20.000 dødsfald årligt, er den myggespredte virus, der breder sig med størst hastighed. Sygdommen er endemisk i 100 lande, og det anslås, at omkring halvdelen af verdens befolkning er i risiko for denguefeber. Ni af de ti mest gunstige år nogensinde for denguefeber er forekommet siden 2000 fremskyndet af global opvarmning, der giver myggene mulighed for at invadere nye territorier og blandt andet sprede sig op igennem Europa.

Klimaforandringer forårsager dårligere høst

Mens temperaturerne stiger, falder høstudbyttet i de påvirkede lande. Det truer fødevaresikkerheden og resulterer i højere priser. Da kornpriserne var på deres højeste i perioden 2007-2008, steg Egyptens priser på brød med 37 procent. Spædbørn og småbørn er blandt dem, som under- og fejlernæring påvirker hårdest, og relaterede helbredsproblemer som hæmmet vækst, svækkede immunsystemer og udviklingsproblemer kan påvirke dem gennem hele levetiden. I løbet af de seneste 30 år er det globale udbyttepotentiale faldet for en række afgrøder som majs (-4%), vinterhvede (-6%), sojabønner (-3%) og ris (-4%).

Gennem opvæksten vil et barn, der er født i dag, indånde mere forurenet luft end i noget andet tidspunkt i historien forårsaget af fossile brændstoffer og forværret af temperaturstigninger. Lunger, der stadig er under udvikling, bliver i særlig grad ramt, og den forurenede luft bidrager til nedsat lungefunktion, forværring af astma og øget risikoen for hjerteanfald og stroke.

Den globale udledning af CO2 fra fossile brændstoffer er steget med 2,6 procent siden 2016-2018, og mængden af energi, som vi får fra kul, er steget med 1,7 procent. Antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af mikroskopiske støvpartikler (PM2,5) er stagneret på 2,9 millioner på verdensplan – kul anslås at have været medvirkende årsag til 440.000 for tidlige dødsfald forårsaget af PM2,5 i 2016 og helt op til en million dødsfald, hvis man medregner alle forureningsstoffer. Men det er kun toppen af isbjerget ifølge Lancet Countdown. Hvis Europa forbliver på 2016-niveauet af PM2,5 i den nuværende generations levetid, vil de økonomiske konsekvenser af dødsfald og sygdom forårsaget af luftforurening blive så høje som 129 milliarder euro om året.

Lægeforeningen vil styrke den nationale indsats

»Det er vigtigt, at vi som læger engagerer os i debatten om, hvordan klimaforandringer påvirker menneskers helbred. Det bekræftes i høj grad af de dramatiske konsekvenser, som Lancet Countdown on Health and Climate Change 2019 beskriver. Når klimaet ændrer sig, ændres menneskers livsbetingelser sig ofte til det værre. Høj varme kan f.eks. være farlig i sig selv. Ekstremt vejr kan give smitsomme sygdomme bedre betingelser for at sprede sig. Det kan ødelægge afgrøder og presse mennesker på flugt, hvor det kan være svært at få føde nok, og hvor det er sværere at beskytte sig mod sygdom. Truslerne er mange«, siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen.

»Mit indtryk er, at dette er en sag, som engagerer rigtig mange læger. For nylig har en gruppe særligt interesserede læger f.eks. dannet et netværk, og det opfatter jeg som et meget positivt udtryk for, at stadig flere ser, hvor stor indflydelse klimaet har på mange menneskers betingelser for at leve sundt og længe«.

Forfatterne til Lancet Countdown opfordrer til øjeblikkelig handling for at stoppe klimaændringernes enorme helbredsmæssige konsekevnser. De udpeger fire kerneområder: 1) en hurtig og presserende udfasning af kulbaseret elproduktion, 2) massiv støtte fra rige til fattige nationer på 675 milliarder kroner fra 2020, 3) udvidet adgang til billige og effektiv offentlige transportsystemer med fokus på aktive transportformer som udvidelse af cykelstier og at gøre cykler tilgængelige 4) samt væsentlige investeringer i sundhedsvæsenet, så skadevirkningerne fra klimaændringer ikke overvælder det.

»Vi har gennem arbejde i Verdenslægeforeningen haft fokus på klimaudfordringerne, men det kan ikke stå alene. På næste møde i Lægeforeningens bestyrelse vil vi tage stilling til, hvordan vi kan styrke den nationale indsats. Vi arbejder også sammen med bl.a. en række andre sundhedsfaglige organisationer i paraplyorganisationen Broen til Fremtiden på at skabe opmærksomhed om konsekvenserne af udviklingen af klimaet«, fortæller Andreas Rudkjøbing.

Faktaboks

Om Lancet Countdown