Landslæge på Færøerne: »Vi havde bedre mulighed for at forberede os«

»Man kan sige, at jeg er en lightversion af Søren Brostrøm heroppe, så jeg er ofte i medierne. Jeg informerer befolkningen om sygdommen, og hvordan den udvikler sig, og hvad strategierne er«, siger landslæge for Færøerne, Lars Fodgaard Møller.

Siden den 1. november 2017 har han besat stillingen som landslæge og delt sin tid mellem kontoret i Tórshavn og kontoret i Styrelsen for Patientsikkerhed i København – som regel én uge hvert sted. I de seneste måneder har det kun været i Tórshavn. Men jobbet er meget mere end at være den lokale version af Sundhedsstyrelsens mediedarling.

»Den rolle, jeg udfylder heroppe, er den, som både Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed udfylder i Danmark, og så står jeg også for noget af det, Lægemiddelstyrelsen gør i Danmark. Så det er bredere end det vi gør i Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark, selvom det er der, min stilling hører til«, forklarer Lars Fodgaard Møller.

Normalt ville hans hverdag bestå af tilsyn, opsyn med ordination af afhængighedsskabende midler, assistance til politiet i kørekortsager og retsmedicin samt vejledning af myndigheder. Men siden slutningen af februar har det været lange arbejdsdage med intet andet end coronavirus på programmet.

I perioden fra den 6. april til den 25. april har Lars Fodgaard Møller været sygemeldt, men er nu tilbage i Tórshavn. Denne gang er han underlagt et testregime, der tillader, at han ikke behøver at have 14 dages karantæne. Det anvendes ligeledes til en række sundhedspersoner, der kommer fra Danmark i kortere perioder og varetager kritiske funktioner på sygehusene.

Detektivarbejdet bærer frugt

Det lille øsamfund med kun 50.000 indbyggere giver mulighed for at opspore smittede på en helt anden måde end i andre lande.

»Vi har meget god føling med, hvem der er smittede, og jeg har ikke indtryk af, at der er noget mørketal. Jeg er ret sikker på, at de smittekæder, der har været, dem har vi haft fat i«, mener Lars Fodgaard Møller.

Normalt sidder han alene på kontoret sammen med to deltidsansatte kontorfunktionærer, men i den usædvanlige situation har han fået lov til at låne ekstra personale, der hjælper ham med at følge op på smittekæder og finde ud af, hvem der kunne være smittede. Det er en række færøske politibetjente, der udfører store dele af detektivarbejdet.

»Det er rigtig meget værd, for heroppe kender folk jo hinanden godt, så de er rigtig gode til at lave smitteopsporing. Nogle gange kan de sige:»Jamen denne her person må være smittet, hvis dem der er smittet«, og ganske rigtigt, når vi får dem testet, så er de positive for coronavirus. Så vi laver meget aktiv smitteopsporing, som man ikke på nogen måde kunne lave i Danmark«, siger Lars Fodgaard Møller.

»Ud af de 187 smittede (29. april) er der kun ni personer, vi ikke med sikkerhed kan afgøre, hvor er smittet. I den sidste uge har der ikke været et eneste nyt tilfælde på Færøerne til trods for en meget aktiv testning«.

I modsætning til i Danmark skiller de også ofte dem, der er erklæret positive, fra resten af deres familie for at bryde smittekæderne og for at gøre karantæneperioderne kortere. Både hoteller og institutioner er stillet til rådighed af det lokale sundhedsministerium, Heilsumálarádid, hvis adskillelse ikke kan lade sig gøre på anden vis.

Massiv testning og social kontrol

Mens Danmark var lidt længere tid om at komme op i fulde omdrejninger med testningen, har de hele tiden haft en aggressiv teststrategi på Færøerne.

»Vi følger de anbefalinger, der er kommet fra WHO, men jeg har selvfølgelig diskuteret det med både mine kollegaer i Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut. Vi har arbejdet meget hårdt på inddæmning, og jeg vurderer, at vi er det land i verden, der tester allermest«, siger Lars Fodgaard Møller.

På et tidspunkt testede Færøerne 20 gange mere end Danmark i forhold til indbyggertallet, nu nærmer det sig hinanden. Testkapaciteten ligger på op til 600 personer i døgnet, og i perioder har der været over 300 test i døgnet – i øjeblikket er det snarere 100 i døgnet, oplyser landslægen.

»Vi er meget mere aktive med det heroppe, fordi vi hele tiden har haft muligheden. Fordi smittespredningen kom senere på Færøerne end i landene omkring os, havde vi mulighed for at forberede os, og vi nåede også at få afbødningsstrategien implementeret, da vi kun havde ganske få tilfælde. Så steg det noget, men efter 8-10 dages afbødningsstrategi faldt det langsomt, og nu er der kun sporadisk enkelte importerede tilfælde«, forklarer Lars Fodgaard Møller

Han peger selv på, at en anden fordel, det lille samfund har fremfor større lande, er den sociale kontrol, der foregår, fordi alle kender alle. På Færøerne ved man det, hvis nogen er testet positiv, og der er ingen chance for at snige sig ud af et hus i karantæne.

Og det er nødt til at fungere sådan, for med kun ét hospital, der kan håndtere intensive patienter og maksimalt 20 respiratorer, er sundhedsvæsenet sårbart. Derfor fortsætter den stramme inddæmning og de lange arbejdsdage for Lars Fodgaard Møller. Men bortset fra savnet af familien, som det er »fuldstændigt forfærdeligt« at være væk fra, så klager han ikke.

»Jeg er bare en brik i et større spil med rigtig gode samarbejdspartnere. Jeg mødes meget med både hospitalsledelsen, infektionsmedicinere, Epidemikommissionen, politiet og de politiske myndigheder, og samarbejdet er fuldstændig eksemplarisk godt. Det har været en fornøjelse af arbejde i«.