Skip to main content

Lang vej endnu

Formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen

24. feb. 2012
3 min.

Det går bedre med store dele af kræftbehandlingen i Danmark. Det var den opmuntrende konklusion på en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som blev publiceret i sidste nummer af Ugeskrift for Læger. Der er sket en pæn stigning i antallet af de patienter, der er i live et år efter, at diagnosen er stillet.

Men det er kun det første spæde skridt på en vej, som kan blive meget lang. Det er der sat en tyk streg under i en ny rapport fra OECD: Health at a Glance 2011, hvis lakoniske tabeller har vakt overraskende lidt opmærksomhed.

Danmark har den højeste dødelighed som følge af brystkræft og er kun overgået af Estland, når det gælder prostatakræft. Også kolorektal- og lungekræft viser tal, der placerer Danmark i den dårligste tredjedel. I det hele taget viser publikationen, at OECD-landene i gennemsnit klarer sig langt bedre end Danmark, når det gælder kræftdødelighed.

At der er meget fine placeringer på hjerteområdet og behandling af ulykker, rokker ikke ved, at de seneste års målsætninger fra både regering og regioner om et sundhedsvæsen i verdensklasse står helt løsrevet fra virkeligheden.

Det er tankevækkende, at de fremskridt, der er sket i kræftoverlevelsen i de seneste år, tilskrives bedre kirurgi - herunder samling af operationerne og indførelse af pakkeforløb for kræft. De gode resultater for behandling af iskæmisk hjertesygdom, som er helt i top, er heller ikke tilfældige. En ambitiøs hjerteplan, som er blevet fulgt til dørs, har givet resultater. Eksempler, som understreger, at konkrete og systematiske tiltag har langt større effekt end luftige hensigtserklæringer og er helt nødvendige, hvis vi skal fremad.

I januar efterlyste Rigsrevisionen klare mål for kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark og for patienternes overlevelse. Kritikken var hård. Rigsrevisorerne efterlyste, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse stiller krav til regionerne om konkrete resultater på kræftområdet. De pegede også på behovet for klare mål og en løbende opfølgning. Kort sagt: Skal det være muligt at se, hvornår en region har gjort det godt, og hvornår det halter gevaldigt? Det er desværre spørgsmål, som ikke kan besvares i dag.

OECD-tallene afslører også behovet for en kraftig indsats på forebyggelsesområdet. Her ligger en stor del af forklaringen på, at danskernes forventede levetid ligger under OECD-gennemsnittet, og at vi sakker stadig længere bagud i forhold til de andre lande. Det gode først: Antallet af rygere er i kraftig tilbagegang takket være en målrettet indsats gennem mange år. Men på andre områder er problemerne store: Selv om danskere er blandt de slanke i OECD, siger det desværre ikke så meget. Der bliver stadig flere overvægtige, og det vil trække et spor af sygdom efter sig i mange år fremover. At danskerne drikker for meget, er velkendt, men ikke desto mindre er det trist at skue placeringerne langt nede på skalaen år efter år.

At tage kvalitetsarbejdet meget alvorligt bliver lægers helt afgørende bidrag til større sundhed i de kommende år. Det er en forudsætning for, at vi kan få indkredset, hvordan vi bedst forbedrer indsatsen. Uden den viden kommer vi ikke videre. Men hvis vi engagerer os i det og gør arbejdet med kvalitet til en uomgængelig del af lægejobbet, kan vi flytte sundhedsvæsenet et stykke og vil kunne dokumentere det - også når resultaterne er i verdensklasse.