Langt væk, men tæt på

Telemedicin har de senere år vundet indpas på stadig flere danske sygehuse. Det grundlæggende princip om at sende data om patienten til lægen i stedet for patienten selv er implementeret på forskellige teknologiske platforme og til forskellige medicinske formål: Ambulancer som undervejs til sygehuset sender data om patienten. KOL-patienter, som er i kontakt med sygehus via en videoforbindelse fra hjemmet. Hjemmesygeplejersker, som tager billeder med mobiltelefoner af diabetespatienters fodsår til konsultationer mellem hjem og sygehus. Sygehuse, som overvåger hjertepatienter i hjemmet. For at nævne nogle eksempler...

En af de sygehuslæger, som i flere år har beskæftiget sig med telemedicin, er Olav Wendelboe Nielsen, overlæge på Kardiologisk Klinik ved Bispebjerg Hospital. Han har tidligere være tilknyttet Rigshospitalets Hjertecenter, hvor man bl.a. yder telemedicinsk støtte til læger på Grønland, så de grønlandske patienter sparer en tur til det sydlige Danmark.

»I øjeblikket er man ved at teste avancerede pacemakere til patienter med hjertesvigt, som ud fra forskellige kliniske parametre kan advare om, at patienten skal undersøges nærmere eller have reguleret sin medicin. I samspil med en telemedicinsk løsning kan hjertepatienter på den måde overvåges på distancen. Det giver patienten tryghed og bevægelsesfrihed på samme tid, og det sparer måske sygehuset for unødvendige undersøgelser. Patienten kommer kun til sygehuset, når det er nødvendigt,« siger Olav Wendelboe Nielsen.

Brug for epj

At kunne overflødiggøre eller forkorte sygehusindlæggelser, mener han er et af de vigtigste argumenter for at investere i og videreudvikle de telemedicinske teknologier. Ikke mindst i lyset af prognoser, som fortæller om en befolkning, som bliver ældre, om flere patienter med kroniske, aldersbetingede sygdomme - og om lægemangel i overskuelig fremtid.

»Som teknologien er i dag, kan vi ikke tilbyde den til alle patienter, fordi den bl.a. stiller nogle krav til betjening, men på sigt bliver de telemedicinske løsninger forhåbentlig så brugervenlige og 'intelligente`, at patienten slet ikke lægger mærke til dem,« siger han.

Ifølge Olav Wendelboe Nielsen er der dog en afgørende faktor, som skal være på plads, før man efter hans mening får det fulde udbytte af de telemedicinske løsninger: En velfungerende epj.

»Der er brug for, at alle, som deltager i behandlingen af en patient, har umiddelbar adgang til alle relevante patientdata, og det er her, at en veldesignet epj kommer ind i billedet. I dag er vi stadig meget belastet af besværlige papirgange og venten på journaler. Der er brug for et system, hvor speciallægerne på sygehuset, patientens egen læge og f.eks. hjemmesygeplejersken, hele kredsen af behandlere, har adgang til patientens data. Telemedicin bygger i sagens natur på, at patienter, læger og øvrige behandlere befinder sig forskellige steder. Men uanset hvor de er, skal de have umiddelbar adgang til patientens data, hvis man vil have det fulde udbytte af telemedicin. Det vil sige rationelle arbejdsgange uden spildtid, færre og kortere indlæggelser, kortere ventelister, hurtigere svartider og hurtigere behandling,« siger Olav Wendelboe Nielsen.

Set fra Ærø

Nicolaj Friderichsen er praktiserende læge på Ærø. Her er telemedicin allerede i brug mellem sygehuset i Ærøskøbing og Sygehus Fyn Svendborg, så patienterne sparer heldagsturen til »fastlandet«. Men øens praktiserende læger skal også være med. Foreløbig har de fire praktiserende læger på øen fået adgang til hinandens patientjournaler og røntgenbilleder, så de kan finde relevante patientdata, når de ser hinandens patienter i lægevagten. Men på sigt er det også meningen, at lægerne skal kunne sende billeder af deres patienter til vurdering hos speciallæger i Svendborg.

»Vi har haft stor glæde af at kunne kigge i hinandens patientjournaler og se røntgenbilleder af hinandens patienter, når vi har haft dem i konsultation. Ud over det er der aftalt et forsøg med dermatologisk telekonsultationer. Vi skal tage billeder af vores patienter og sende billederne til en speciallæge i Svendborg,« fortæller Nicolaj Friderichsen, som ser en række udfordringer i at få de praktiserende læger til at arbejde med telemedicinske løsninger.

»Umiddelbart vil jeg vurdere, at en patientkonsultation, hvor der skal tages billeder, som derefter skal sendes til en speciallæge, vil tage dobbelt så lang tid som en normal konsultation, måske op til en halv time. Derfor er der brug for, at man udvikler en særlig takst for telemedicinske ydelser,« siger Nicolaj Friderichsen.

I lægehuse med tilstrækkelig kapacitet kunne det måske være en anden medarbejder end lægen, som tager billederne og sender dem til sygehusets speciallæge, foreslår Nicolaj Friderichsen. Han efterlyser også mere brugervenlige teknologier, så lægerne ikke skal bruge unødig tid på at levere de telemedicinske ydelser.

»Jeg er doktor, ikke it-mand. Der må kunne laves løsninger, som gør det nemt at have med telemedicin at gøre. Ellers tror jeg, at mange praktiserende læger, som ikke interesserer sig for it og teknologi, vil takke nej,« siger han.

»Hvis valget står mellem at bruge et minut på at skrive en henvisning til en speciallægeundersøgelse eller selv at bruge tid på at tage billeder og sende dem, uden at det bliver tilstrækkelig kompenseret, er det knap nok et valg. Der skal være et incitament for lægerne til at vælge den telemedicinske løsning, som jo på mange måder er til gavn for patienten, og som vel også sparer tid hos speciallægen i forhold til en almindelig undersøgelse,« siger Nicolaj Friderichsen.

International telemedicin

Men de telemedicinske løsninger holder sig ikke inden for Danmarks grænser. Baltic eHealth-projektet [se også Ugeskr Læger 2005;167:4486] har vist, at det er muligt at etablere et internationalt samarbejde om visse telemedicinske ydelser, nemlig inden for teleradiologien. Læger i Estland og Litauen skal nu hjælpe Sygehus Fyn med at beskrive røntgenbilleder.

»Vi har skrevet kontrakt om en fortsættelse af samarbejdet med de to baltiske partnere, som fremover skal beskrive røntgenbilleder af knæpatienter. For at sikre kvaliteten er der to læger, som uafhængigt af hinanden beskriver billederne, og vi laver så stikprøvekontroller,« siger Peder Jest, cheflæge på Sygehus Fyn. Samarbejdet med de baltiske læger betyder en reel aflastning af de danske radiologer, og man kan nu i højere grad bruge ressourcerne på bl.a. de undersøgelser, som kræver direkte patientkontakt. Ifølge Peder Jest er der mulighed for, at samarbejdet med de baltiske læger fra næste år vil blive udvidet til beskrivelser af f.eks. albuer, skuldre og thorax.

Sygehus Fyn har allerede 15-20 forskellige telemedicinske løsninger i drift, og det vil blive endnu mere udbredt fremover.

»Telemedicinen er en meget vigtig faktor i det fremtidige sundhedsvæsen, hvis vi skal flytte undersøgelse og behandling af de mange ældre, kroniske patienter ud af sygehusene. Der er brug for at opbygge telemedicinske netværk, hvor praktiserende læger og s undhedsklinikker kan kommunikere med speciallæger på sygehusene, og det er vi i gang med,« siger Peder Jest.

Radiologisk markedsplads

Et nyt internationalt telemedicinsk projekt er R-Bay, som er EU-finansieret og inspireret af internetauktionshuset eBay. Ideen bag R-Bay er en radiologisk markedsplads: Et hospital med behov for læsning af røntgenbilleder lægger dem ud til læsning på R-Bay-portalen, hvor radiologer i andre lande så kan byde ind på opgaven med at læse billederne - mod et aftalt honorar. Det lyder simpelt - og kan måske også blive det med tiden, men foreløbig er R-Bay et forsøgsprojekt, som starter den 1. august i år.

»I første omgang skal konceptet med en internetbaseret markedsplads for læsning af røntgenbilleder afprøves med en række partnere i forskellige europæiske lande, men perspektivet er, at der bliver skabt en egentlig kommerciel markedsplads, hvor både sygehuse og selvstændige radiologer kan indgå aftaler om beskrivelse af røntgenbilleder og måske også andre radiologiske ydelser,« siger Janne Rasmussen, konsulent i Medcom International, som er tovholder på projektet, der i testfasen involverer sygehuse i seks lande udover Danmark.

»Vi ved fra undersøgelser, at et flertal af danske patienter ikke har noget imod, at deres røntgenbilleder bliver beskrevet af udenlandske læger, så længe kvaliteten og sikkerheden er i orden,« siger hun.

Ud over de tekniske og juridiske problemstillinger der opstår, når undersøgelser sker cross border er der også en oplagt sproglig udfordring, når udenlandske læger på R-Bay skal til at beskrive danske røntgenbilleder. Selv om latin er fælles lægesprog, vil der være brug for at afklare, hvilket sprog røntgenbillederne skal beskrives på.

»For os vil det naturligvis være et krav, at man sikrer kvaliteten, herunder de medicinske, sproglige, juridiske og tekniske problemstillinger, hvis vi skal udbyde vores røntgenbilleder på en portal som R-Bay. Men jeg vurderer, at flere af de værktøjer, herunder sprogværktøjet, vi har udviklet i Baltic eHealth, vil kunne anvendes i en kommende R-Bay-portal,« siger Peder Jest.

joel@goodstein.dk
Links