Langtidskomplians med farmakologisk behandling hos patienter med akut myokardieinfarkt og kronisk hjertesvigt

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Gentofte Hospital, Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed.

I de sidste 10-15 år har nye behandlingsmuligheder øget overlevelsen for hjertepatienter. Selvom kliniske guidelines anbefaler behandling, har der været stigende erkendelse af, at nogle patientgrupper bliver underbehandlet/har dårlig komplians, og derfor ikke får det fulde udbytte af de nye behandlingsmuligheder. I denne afhandling fokuseres på baggrunden for underbehandling samt analyser af langtidskomplians med farmakologisk behandling hos patienter med akut myokardieinfarkt (AMI) og kronisk hjertesvigt (CHF).

I alt 55.315 patienter med AMI og 107.092 patienter med CHF blev identificeret i Landspatientregistret og inkluderet i analyserne. Opstart af behandling med betablokker, ACEhæmmer, statin og spironolacton blev identificeret i Lægemiddelstatistikregistret, og alle efterfølgende receptindløsninger blev fulgt for at belyse langtidskomplians.

Der var betydelig øgning i brug af betablokker og statin post-AMI i Danmark, men mere moderat øgning i brug af ACE-hæmmer. Øgningen i betablokkerforbruget var mest tydelig hos patienter med CHF, men det forholdt sig omvendt for ACE-hæmmer. Der var især højt forbrug af statiner hos yngre patienter (< 65 år). Der var generel underbehandling af kvinder, ældre patienter og patienter med diabetes.

Både for patienter med AMI og CHF var tidlig opstart af behandling forbundet med god langtidskomplians. Hvis behandling ikke var opstartet tidligt efter udskrivelsen, var sandsynligheden for, at patienten opstartede behandling på et senere tidspunkt, lille. De doser, der blev anvendt, var 50% af anbefalet dosis, og doser blev sjældent justeret i forbindelse med langtidsbehandling. Der var generel underbehandling af ældre patienter, kvinder og patienter med diabetes, men høj alder, komorbiditet eller behandling med flere præparater samtidig forværrede ikke langtidskomplians. Efter fem år fra start af behandling modtog henholdsvis 60-65% af patienter stadig betablokkerbehandling, 75-80% ACE-hæmmer, 56% spironolacton og 80% statinbehandling. Dårlig komplians med betablokker, ACE-hæmmer og statin var forbundet med øget mortalitet hos patienter med CHF.

Afhandlingen har vist høj langtidskomplians med farmakologisk behandling hos patienter med AMI og CHF, hvis behandlingen var igangsat tidligt efter udskrivelse, men anvendte behandlingsdoser var langt under anbefalede slutdoser. Behandling med flere typer medicin samtidig eller øget sværhedsgrad forværrede ikke komplians, men dårlig komplians var forbundet med øget mortalitet blandt CHF-patienter. Fokus på tidligt opstart af medicinsk behandling, optitrering til anbefalede slutdoser og langtidskomplians, vil fremme langtidsresultater og prognose.