Laparoskopisk fedmekirurgi i Danmark

Fedmekirurgi er ikke en ny behandlingsform i Danmark, idet man for år tilbage havde stor aktivitet med diverse indgreb, først jejunoileal bypass og siden diverse ventrikelrestriktive indgreb, alle foretaget med laparotomi. Der var dog en del komplikationer, dels utilsigtede følger af den påførte malabsorption, og dels regelrette postoperative komplikationer. Man forlod derfor åben operation, og der har ikke i Danmark været aktivitet på området i en række år. Nu er den laparoskopiske teknik på vej med stormskridt på grund af meget få komplikationer, kort indlæggelsesbehov og særdeles gode resultater, både hvad angår vægttab og livskvalitet, men i særdeleshed også for bedring af diabetes, hjertesygdom, søvnapnø, ledsymptomer mv. [1].

I Danmark er der i offentligt regi p.t. kun aktivitet i Århus og Ålborg med en samlet kapacitet på 100-150 operationer pr. år. Der er 15.000-20.000 personer i Danmark med et body mass index (BMI) > 40 kg pr. m2 [2], af hvilke skønsmæssigt 800 pr. år har behov for operation, og behandlingstilbuddet er derfor svært underdimensioneret. Ved etablering af dedikerede centre vil man kunne varetage udvælgelse og forbehandling, gennemføre et tilstrækkeligt antal operationer pr. år til at opretholde kirurgisk teknisk rutine samt varetage forskning og udvikling. Aktiviteten i disse centre skal optimalt være udskilt fra den øvrige kirurgiske behandling og med repræsentation af et egentligt behandlerteam, bestående af f.eks. psykolog, diætist, fysioterapeut, endokrinolog, anæstesiolog og kirurg. Det er afgørende, at behandlingen organiseres med en sådan teamfunktion, for at man kan opnå de positive resultater [3]. Patienterne indgår ligeledes i et postoperativt kontrolprogram, så man undgår fejlernæring og opdager eventuelle komplikationer ved de operative indgreb.

Det er væsentligt at sikre en tilpas geografisk fordeling af behandlingstilbuddet for at muliggøre kontrol og behandling af eventuelle komplikationer i patientens egen landsdel. Det er derfor nødvendigt, at der også er et behandlingstilbud i Østdanmark. Centre for adipositaskirurgi bør placeres i tilknytning til afdelinger, som i forvejen varetager ventrikel- og øsofaguskirurgi [2], således at varetagelse af behandling af eventuelle komplikationer i den øvre ventrikel kan foregå på et højt niveau. Alternativt må man kræve, at den fornødne kirurgiske ekspertise kan etableres akut/subakut.

Der er - ligesom i perioden med åben kirurgi - en lang række operationstyper, som nu kan foretages med laparoskopisk teknik [3]. Efterhånden har man dog på de fleste centre valgt at tilbyde gastric bypass og gastric banding som de to væsentligste operationsmetoder. Ved gastric banding sættes et justerbart bånd om den øverste del af ventriklen, hvorved volumen indskrænkes betydelig. Ved gastric bypass deles ventriklen højt oppe, og der suppleres med en Roux-anastomose, hvilket medfører dels volumenindskrænkning, og dels en mindre shunt. Banding medfører typisk vægttab i størrelsesordenen 40-50% af overvægten, hvorimod man ved bypass typisk taber ca. 60% af overvægten [4]. I enkelte serier er der fundet større vægttab, men det generelle mønster er gennemgående, at man taber sig mere ved bypass end ved banding . Banding betragtes som mere reversibel end bypass, idet man laparoskopisk kan fjerne båndet igen. Den operative mortalitet ved bypass er 0,5% mod 0,1% ved banding [4], og en afvejning af risici må derfor indgå som en vigtig parameter ved anbefaling og valg af metode.

I Danmark har man indtil for nylig kun tilbudt banding som laparoskopisk metode, men man er for nylig begyndt at foretage bypass som yderligere behandlingstilbud. I USA har situationen været omvendt, idet bypass har været veletableret i en årrække som laparoskopisk metode, og man er kun for nylig begyndt at anvende banding (pga. sen Food and Drug Administration (FDA)-godkendelse af båndet). I Sverige har man foretaget laparoskopisk fedmekirurgi i årevis, og her anvendes nogenlunde ligeligt bypass og banding .

Sundhedsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe om fedmekirurgi, hvor ovennævnte forhold behandles. Gruppens anbefalinger må indtænkes i regionsplanerne, kapaciteten må være tilstrækkelig, og den geografiske fordeling bør sikres. Der skal endvidere være krav om teamfunktion og operativ ekspertise inkl. muligheden for behandling af eventuelle komplikationer. Der er ingen tvivl om, at man i Århus og Ålborg har været fremsynede ved at tage den laparoskopiske behandling op for år tilbage, og dette har resulteret i meget positive resultater, tilfredse patienter og god samfundsøkonomi.

Korrespondance: Jacob Rosenborg , Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, DK-2900 Hellerup.
E-mail: jaro@gentoftehosp.kbhamt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet