Lavere skat men ikke mere sundhed

Mindre skat på indtægt, lavere værdi af rentefradraget, loft på pensionsindbetalinger og mindre værdi af de ligningsmæssige fradrag - det vil sige ting som kørselsfradrag og fradrag for medlemskab af fagforeninger.

Nogenlunde sådan vil bundlinjen i Skattekommissionens nylige forslag til et nyt skattesystem nok se ud for de fleste - også læger. Med mindre de er kommende læger - så vil de nok også lægge mærke til, at det ifølge forslaget kun skal være muligt at få SU til lange, videregående uddannelser i fire år.

Meningen med det hele er at få den umiddelbare fremtids arbejdstagere til at jobbe mere - og det gælder ikke mindst læger. Kommissionen lægger ikke skjul på, at den effekt meget gerne må indfinde sig i sundhedssektoren.

Den digre rapport noterer sig f.eks., at efterspørgselen efter læger - samt sygeplejersker og folkeskolelærere - »vil vokse kraftigere end udbuddet« de kommende år. Og problemet kan ikke løses lige med det samme ved at uddanne nogle flere, så selv om indvandring kan være en del af løsningen, er det »helt afgørende at anvende den uddannede arbejdskraft mere effektivt gennem øget arbejdstid og/eller øget produktivitet«.

Kommissionens folk har tastet allehånde tal og procenter ind i de økonomiske modeller og fundet frem til, at fuldtidsarbejdende læger vil øge deres årlige arbejdstid med godt 30 timer, hvis forslaget til nyt skattesystem vedtages.

Det vil i givet fald først og fremmest skyldes den lavere marginalskat - altså det beløb, man betaler i skat af den sidst tjente krone - som ifølge forslaget skal ned på 55 pct. for de højeste indkomster, mens resten af den arbejdende befolkning når ned på 42 pct.

Færre fradrag

Til gengæld skal værdien af det rentefradrag, som boligejere har, sættes ned til 25,5 pct. - dog skal nedsættelsen fases ind gradvist i årene 2012-2015 for ikke at lamme boligmarkedet endnu mere, end det er i forvejen.

Ifølge forslaget skal der også loft over de populære indbetalinger til ratepension - nemlig 250.000 kroner - dog først fra 2015, når det gælder selvstændige erhvervsdrivende, hvilket må formodes at omfatte de praktiserende læger.

Til gengæld skal man ifølge forslaget betale mindre i skat af den indkomst, man måtte have af aktier.

Sundhedsprofil

Forslaget indeholder også sundhedspolitiske tiltag. Først og fremmest foreslår kommissionen, at virksomheder ikke længere skal kunne trække sundhedsforsikringer til de ansatte fra i skat.

Det har Lægeforeningen længe efterlyst.

»Det er et rigtigt godt forslag«, siger formand Jens Winther Jensen.

»Det er lighed i sundhed, der optager os. Vi vil jo ikke forbyde folk at tegne sundhedsforsikringer, men vi synes ikke, at nogen skal have økonomiske fordele, som andre ikke har - f.eks. pensionister, førtidspensionerede og studerende«, siger han.

Lægeforeningen har også efterlyst en mere håndfast afgiftspolitik for at fremme sundheden. Og Skattekommissionen foreslår da også at sætte såvel afgifter på tobak, øl, vin og sodavand op.

»Vi ved, at prisen virker på forbruget«, som Jens Winther Jensen siger.

Men kommissionens forslag er på dette område mere en omlægning end en forhøjelse, og Jens Winther Jensen betegner det som »uambitiøst«.

For eksempel møbleres der nok om på elementerne i den nuværende tobaksafgift, men detailpriserne på tobakken - i det mindste i gennemsnit - forbliver de samme.

»Det er klart skuffende«, siger han.

Afgifterne på is, chokolade og sodavand indekseres - med 1,8 pct. om året - så de ikke sakker agterud i sammenligning med den almindelige prisudvikling og bliver alt for billige.

Og yderligere sundhedsafgifter bliver der ikke tale om, hvis det står til Skattekommissionen.

Den har »overvejet« nye afgifter på fedt og sukker men fraråder dem på grund af, at de vil være vanskelige at administrere samt give anledning til - en gammel traver, her - øget grænsehandel.

Heller ikke differentieret moms finder nåde for kommissionsmedlemmernes øjne.

Det ville være for dyrt og for besværligt. Hvis man vil påvirke folks forbrug, så de f.eks. spiser mere grønt og mindre fedt, er det nemmere at bruge punktafgifter, fremgår det. Altså netop den type afgifter, som Skattekommissionen selv fraråder, når det drejer sig om fedt og sukker. Lidt af en kortslutning af den diskussion, altså. Og for øvrigt et umisforståeligt signal til Forebyggelseskommissionen, som forventes at komme med sin rapport senere på foråret.

Regneeksempler

Hvad betyder det, hvis Skattekommissionens forslag bliver vedtaget?

Er I et par med to børn, som tilsammen tjener 1,1 mio. kroner og bor i egen bolig, hvor I skylder ca. 2,1 mio. kroner væk: Så får I 36.940 kroner mere til rådighed om året.

Et andet par, som ligeledes har to børn, men som tjener lige under 624.000 kroner, netop har købt bolig og derfor har store renteudgifter på den 1,6 mio. kroner store gæld: De vil have 770 kroner mindre til sig selv om året med det foreslåede nye skattesystem.

Et tredje par - også med to børn, som tilsammen tjener 600.000 kroner og bor til leje: De får ifølge forslaget 6.870 mere til rådighed om året.

I alle regnestykkerne tjener de to voksne det samme i løn, og alle forslagene fra Skattekommissionen indføres med det samme. Netop fordi det ville give tab til visse familietyper, foreslår kommissionen bl.a. at fase reduktionen af rentefradraget ind i perioden 2012-2015.

Kilde: Lavere skat på arbejde, Skattekommissionens forslag til skattereform, februar 2009, www.skattekommissionen.dk