Skip to main content

”Lex Klarlund” skelner mellem uredelighed og fodfejl

En ny lov om, hvordan påstande om videnskabelig uredelighed skal håndteres, er netop blevet vedtaget. Den giver klarere definitioner, men de indklagedes retsstilling er stadig prekær, lyder kritikken.

Behandlingen af fuskanklager mod professor Bente Klarlund affødte et opgør med UVVU-systemet.
Behandlingen af fuskanklager mod professor Bente Klarlund affødte et opgør med UVVU-systemet.
Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk
26. apr. 2017
03 min

En enkelt instans, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, skal fremover tage sig af påstande om videnskabelig uredelighed, f.eks. plagiering eller direkte svindel. Anklager om mindre alvorlige forseelser som f.eks. tvivlsom forskningspraksis eller simple fodfejl må de enkelte forskningsinstitutioner fremover selv håndtere.

Sådan er hovedstrukturen i den nye ”lov om videnskabelig uredelighed m.v.”, som Folketinget netop har vedtaget.

Loven kommer i kølvandet på den langstrakte sag mod professor Bente Klarlund, hvor Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), som nu nedlægges, først fandt hende skyldig i videnskabelig uredelighed, hvorefter hun søgte – og fik – oprejsning via de almindelige domstole.

En lignende sag burde ikke kunne lade sig gøre med den nye struktur, som gør det muligt at skelne alvor fra petitesser.

”Der var flere problemer i den gamle lov, som Bente Klarlund-sagen viste flere af – nogle af dem er blevet løst. Et af de helt store var, at det ikke på forhånd var defineret, hvad uredelighed var. Og et andet var, at udvalgene ikke havde mulighed for at sige andet end enten-eller til spørgsmålet om uredelighed. Det var alt eller intet”, siger Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).

”Derfor er det godt, at den nye lov giver mulighed for også at udtale sig om tvivlsom forskningspraksis”.

Han ser ligefrem et læringspotentiale i den nye lov; lidt ligesom sundhedsvæsenet lærer af UTH-systemet.

”Nævnet får mulighed for upfront at sige, at dette her vil det ikke behandle, og der er også en mellemløsning, hvor man efter en minutiøs gennemgang kan sige, at dette her er ikke uredelighed, men man kan løfte en pegefinger – og det kan man så håndtere lokalt og sige, at dette her lærer vi af”, siger han.

Mangler ankemulighed

Der er dog ikke fuld tilfredshed med den nye lov. Både LVS og Lægeforeningen påpeger, at det er en mangel, at det nye nævns afgørelse er endegyldig.

”Overordnet set er vi glade for den nye regulering, der er kommet, og hvad det betyder for troværdigheden”, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.

”Men det er stadig en bekymring, at der ikke er taget højde for klagemuligheder. Når der er faldet en afgørelse, er det ikke muligt at anke den, så der er ingen mulighed for genprøvelse”, siger han.

En gang anklaget

Det kan Bente Klarlund tale med om. Hendes UVVU-”dom” om videnskabelig uredelighed blev først omstødt, efter at hun selv havde indbragt den for de almindelige domstole. Men en sådan sag trækker lange spor.

”Formelt er jeg blevet renset, og jeg synes også, at mange viser, at de bestemt mener, at jeg er blevet renset. Men jeg kan i virkeligheden ikke vide det”, siger Bente Klarlund.

I hendes optik er den nye lov nok et fremskridt, men en forsker, der bliver anklaget for uredelighed, står fortsat svagt.

”Jeg tror da, det er blevet bedre. Men det står stadig tilbage, at det er ansvarsfrit og uden omkostninger at anklage en anden, uanset hvad det er for. Der er ingen, der kommer den anklagede til hjælp, og loven beskytter ikke mod akademisk mobning”, siger hun.

”Bare det at blive anklaget er noget af det værste, man som forsker kan blive udsat for”.

Den nye lov træder i kraft 1. juli i år.

Læs også: Bente Klarlund vinder retssag mod UVVU

Læs også: Ekspertudvalg anbefaler hovedreparation af UVVU

Læs også: Lovforslag: Her kommer UVVUs afløser

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen