For lidt fokus på kvalitet og sammenhæng

Nu kender vi det økonomiske grundlag for det kommende regionale sundhedsvæsen. Den gode nyhed er, at der bliver flere penge til forøget aktivitet, nye behandlinger, ny medicin og bedre psykiatri. Den dårlige nyhed er, at økonomiaftalen mellem regering og regioner fastholder det ensidige fokus på produktion frem for kvalitet. Sagt på en anden måde skal den ekstra tilskrivning af ressourcer, som faktisk finder sted, hovedsageligt bruges til at sikre overholdelsen af den nye ventetidsgaranti på én måned.

Det er en lidt trist konstatering midt i glæden over, at der bliver flere ressourcer til det nye sundhedsvæsen, og at især psykiatrien omsider får en klækkelig ekstrabevilling. Vi har ikke lagt skjul på, at vi finder ventetidsgarantien på en måned for ubegrundet og ulogisk. Den kan kun forklares, hvis formålet lige netop er den ensidige prioritering på produktion frem for kvalitet. Det virker som om, der er gået beton i regeringens holdninger på dette punkt, selv om ventetidsdiskussionen næsten er forsvundet fra den politiske dagsorden.

Vi får ikke det berømte sundhedsvæsen af verdensklasse, hvis ikke fokus bliver drejet mod incitamenter til at levere bedre kvalitet og bedre sammenhæng i behandlingerne. Det fremstår stadig mere tydeligt, at patienterne ønsker mere end behandling til tiden. Når danske patienter ytrer utilfredshed, er det sjældent over den lægefaglige kerneydelse. Den er de helt overvejende tilfredse med. Det er de øvrige ting omkring behandlingsforløbet, der skaber frustrationer, men det virker som om, politikerne endnu ikke har opfattet signalerne fra deres vælgere.

Det ser heller ikke ud til, at politikerne har opfattet signalerne fra sundhedspersonalet omkring de it-værktøjer, der skal være et af de vigtigste hjælpemidler til at skabe sammenhæng og bedre kvalitet. Sundhedsministeren vil nu bruge sine øgede beføjelser til at gennemtvinge en reorganisering af arbejdet med den elektroniske patientjournal, epj. Det skal ske med basis i en helt ny organisation, bestykket med 30-50 årsværk og en bestyrelse sammensat af ministerium, regioner og kommuner, hvor ministeren har flertal. Formelt skal ansvaret for udformningen af epj fortsat ligge i Sundhedsstyrelsen og driftsansvaret i regionerne.

På den måde løfter man endnu en gang et problembarn ud af sundhedssektoren og placerer det i en selvstændig organisation. Der er brug for en landsdækkende koordinering af epj, og vi vil ikke afvise, at der er brug for en virkelig nyskabelse for at løse miseren omkring den landsdækkende epj, og vi om nogen ser frem til, at arbejdet kommer på rette spor. Men pas nu på, at det ikke bliver en ø i væsenet. Det skal samtænkes med de øvrige organisationer og institutter, der er blevet etableret inden for sundhedssektoren, så der er sammenhæng i kvalitetsarbejdet. Frem for alt skal det involvere brugerne, der ikke bliver nævnt med et ord i aftalen. Hvis processen omkring den landsdækkende epj bliver genstartet uden massiv medvirken fra de fremtidige brugere er vi på vej ud i en ny ørkenvandring. De er varme og ender ofte i en luftspejling.