Skip to main content

Lidt for meget tryk på

Journalist Joel Goodstein, joel@goodstein.dk

1. nov. 2005
4 min.

Smerte i brystet, svimmelhed og lidt kvalme. Generne kommer og går, men tager stille og roligt til. Efter en måned tager 39-årige Peter Frandsen omsider af sted til lægen. Her bliver han undersøgt og får taget sit blodtryk. Det er for højt. Men hvorfor? Måske for meget stress på jobbet, bliver han enig med lægen om. Som chefkonsulent i pensionsbranchen havde der i perioder været tryk på jobbet, så det kunne måske være forklaringen.

For at kontrollere om blodtrykket er for højt uden for lægens konsultation, får Peter Frandsen et apparat til blodtryksmåling med hjem. I en uge skal han måle sig to gange om dagen - morgen og aften. Når ugen er gået, skal han - og apparatet - tilbage til lægen, der så skal vurdere måleresultaterne.

»Hos lægen blev mit blodtryk målt på næsten samme type apparat, og det var en meget enkel procedure«, fortæller Peter Frandsen. Patienten skal blot sætte manchetten på overarmen og trykke på en knap, derefter klarer apparatet resten, herunder at registrere blodtrykstallene, så lægen kan aflæse dem, når apparatet kommer retur.

Måle sig til godt resultat

»Min læge var god til at berolige mig, så jeg gik derfra med relativ ro i sindet, men så går man hjem og finder 3.000 sider på internettet om forhøjet blodtryk, og hvad det kan føre til. Så er man lige pludselig ikke så rolig mere«, siger Peter Frandsen.

»Jeg synes ikke, det kunne være rigtigt, at man skulle have den slags problemer, når man er ung og frisk. Og jeg var også bange for, at det var en livsvarig skavank«.

Frygten skyldtes ikke mindst, at Peter Frandsens far tidligere havde fået foretaget en bypassoperation i forbindelse med en blodprop. Og derfor vidste Peter Frandsen, at ubehandlet højt blodtryk kan give dårligt hjerte.

Målingerne derhjemme viste sig hurtigt at svinge en del, skiftevis med et højere eller lavere blodtryk. Men når det gik den forkerte vej - opad - tog Peter Frandsen en ekstra måling bare for at se, om ikke den næste måling skulle være bedre.

»Man vil jo helst måle, indtil der kommer et godt resultat«, forklarer Peter Frandsen, som derfor målte sig op til 5-6 gange om dagen, selv om aftalen var, at han kun skulle måle sig om morgenen og aftenen.

De første dage var Peter Frandsen nervøs, når han skulle måle sit blodtryk, og han fortrak til køkkenet, hvor han kunne være lidt i fred for familien.

»De første dage synes jeg, det var helt galt, at jeg skulle måle mit blodtryk, men efterhånden blev jeg mindre nervøs, og hen mod slutningen af ugen havde jeg øget antallet af målinger, fordi jeg gerne ville have nogle bedre resultater, inden jeg skulle aflevere apparatet«.

Patienternes egen diagnose

Da lægen så Peter Frandsens mange målinger, trak hun lidt på smilebåndet, fortæller han. Men hun var vant til, at patienter måler sig mere end nødvendigt, fordi de ikke er helt tilfredse med måleresultaterne.

»I dag bruger lægerne åbenbart meget tid på at berolige de meget internetvidende patienter og afstille de diagnoser, patienter stiller på sig selv«, siger Peter Frandsen.

I Peter Frandsens tilfælde var tallene dog ikke så alarmerende, at der blev sat yderligere behandling i gang. Allerede i løbet af den uge, han brugte apparatet, fik han det bedre, og i løbet af den efterfølgende sommerferie mærkede han ikke noget til symptomerne. Efter at Peter Frandsen også havde fået taget et ekkokardiogram, uden tegn på noget anormalt, mente hans læge ikke, at der var grund til at foretage sig yderligere.

I dag - et halvt år efter - mærker Peter Frandsen ikke mere til generne, men han er begyndt at dyrke mere motion og holde bedre øje med den mad, han spiser.

Selv om hjemmeblodtryksmålingen gjorde ham nervøs i begyndelsen, mener Peter Frandsen, at hjemmemålingen i sidste ende var en god måde at afmystificere diagnosen »for højt blodtryk«.

»Og hvis generne kommer igen, ringer jeg til lægen med det samme«, siger han.

Thorsen T, Dalsted R. Hjemmeblodtryks-måling i almen praksis. Udbredelse, brug og vurderinger af tillægsydelse 2146.

Hele evalueringsrapporten kan hentes på www.plo.dk - under Statistik og Analyse - Rapporter og Analyser - Andre udgivelser.

Fakta

25 patientinterview

I evalueringsrapporten »Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis« (se artiklen »Det første år med hjemmeblodtryksmåling som tillægsydelse i almen praksis« i denne udgave af Ugeskriftet, red.) er 25 patienter interviewet, som selv har målt deres blodtryk derhjemme - enten for at kontrollere det blodtryk deres egen læge havde målt eller for at kontrollere effekten af en blodtrykssænkende behandling.