Skip to main content

Lige vilkår efterlyses

Journalist Anni Heiberg, mail@anniheiberg.dk

31. okt. 2005
6 min.

Da Anders Vestergaard begyndte på det sidste halve år af sin speciallægeuddannelse, mistede han de løntillæg, han havde forhandlet sig til hos Vejle Amt. Den praktiserende læge ønskede ikke at forhandle løntillæg med Anders Vestergaard.

»Jeg fik en kopi af overenskomsten, og her kunne jeg se, at jeg ikke havde krav på lønforhandling. Det er aftalt centralt, at alle amanuenser får et generelt løntillæg på omkring 1.800 kroner om måneden, men det er jo slet ikke intentionen med Ny Løn. Intentionen er netop den individuelle lønforhandling. Ellers kan man ligeså godt bare forhøje grundlønnen,« siger Anders Vestergaard.

Anders Vestergaard havde forhandlet sig til kvalifikationstillæg og funktionstillæg med Vejle Amt under sin sygehusansættelse, og han blev meget overrasket, da han mistede sine tillæg ved ansættelsen i en praksis i samme amt.

»Det er ikke kun et spørgsmål om kroner og øre. Det er også et spørgsmål om signaler. Jeg føler, at min faglige anerkendelse ryger. At praksis er ligeglad med, hvilke kvalifikationer jeg kommer med. I mit konkrete tilfælde har jeg klart relevante kvalifikationer. Men man vælger at sige, at man slet ikke vil honorere for noget som helst,« beklager Anders Vestergaard.

Anders Vestergaard opdagede også, at han mistede et par omsorgsdage, da han begyndte i praksis.

»De røg lige i skraldespanden. Jeg havde ikke brugt de omsorgsdage, jeg havde ret til under min hospitalsansættelse, men i praksis må man maksimalt have én dag pr. barn. Jeg havde heller ikke længere krav på at få dækket transport i forbindelse med kurser. Når man er på kursus i 14 dage, og der er 125 kilometer hver vej, så betyder det noget. Det er i hvert fald nok til at irritere,« fastslår Anders Vestergaard.

Forlænget ophold

Den nye uddannelsesreform betyder, at det sidste halve år i almen praksis bliver forlænget til halvandet år fordelt på to ansættelser på henholdsvis et halvt og et helt år. Samtidig kommer der fremover flere yngre læger ud i praksis for at sikre, at fremtidens behov bliver dækket. Det er med til at skærpe yngre lægers forventninger til løn og ansættelsesforhold, og det sætter fokus på ulighederne mellem hospitalsansættelse og ansættelse i praksis. Uligheder, der længe har været årsag til utilfredshed blandt uddannelseslægerne.

Som næstformand i Forum af Yngre Almenmedicinere hører uddannelseslæge Morten Charles jævnligt yngre læger beklage sig over vilkårene i praksis.

»De fleste oplever en lønnedgang, når de kommer over i praksis. Blandt andet fordi nat- og weekendarbejdet forsvinder,« fortæller han.

»Samtidig finder en del det ret provokerende, at de bliver sat til at køre rundt som vagtlæge på egen hånd. De får 50 kroner ekstra i timen, samtidig med at de tjener gode penge til deres tutorlæge. Det havde måske ikke betydet så meget, hvis ikke det var fordi, at det uddannelsesmæssige aspekt ofte mangler på de vagter,« siger Morten Charles.

Tillæg og barsel

Ved sidste overenskomstforhandling i oktober 2003 blev YL og P.L.O. enige om at erstatte den individuelle lønforhandling, som Ny Løn lægger op til, med et generelt løntillæg for alle amanuenser i almen praksis.

»Den enkelte læge i almen praksis er ikke vant til at forhandle Ny Løn og har måske hverken tid eller baggrund for at gå ind i sådan en forhandling. Derfor valgte vi at give et generelt tillæg til alle. Også fordi vi vurderede, at det ville være de færreste, der overhovedet ville få et tillæg. På denne måde fik alle et løft, og både YL og P.L.O. var glade for den forenklede løsning,« forklarer formand for Yngre Læger, Mette Worsøe.

»I det generelle løntillæg ligger også en kompensation for, at vi gjorde indhug i omsorgsdagene. P.L.O. ville gerne minimere de dage, hvor amanuenserne er væk fra praksis, og det betød, at vi solgte omsorgsdagene og de ekstra ferie-fridage til fordel for løntillægget. Når det gælder barsel, har det været et problem, at kvinderne ikke er sikret løn fra den praktiserende læge under barsel, hvis ikke de når at starte i praksis inden fødslen. Hvis ikke kvinden er begyndt i sin stilling i praksis, anerkender P.L.O. ikke ansvaret. Vi har så haft en lønfond, så de fleste får dækning i 14 uger mod normalt 24 uger. De sidste ti uger er på dagpenge. Det er helt sikkert en problematik, vi skal have taget op,« siger Mette Worsøe.

Tillidsmandsordning

Mette Worsøe mener, at uddannelsesreformen og de yngre lægers oplevelser i praksis betyder, at man nu må forbedre forholdene og tilstræbe ens vilkår mellem ansættelserne i praksis og på hospital.

»Vi regner med, at vi skal i gang med forhandlinger i april-maj måned, og så skal vi have fundet en løsning, der er bedre end i dag. Der skal være sammenhæng mellem overenskomsterne, hvad enten uddannelsesamanuenserne er ansat på hospital eller i almen praksis. Det vil blandt andet sige, at de skal have samme løn som 1. reservelægerne i sygehusspecialerne, og at der skal være samme vilkår i forbindelse med barsel.«

»Vi vil også gerne have en tillidsmandsordning for amanuenserne i praksis, og vi vil forhandle med P.L.O. om at indbetale til tillidsmandsordningen. Den nuværende TR-struktur dækker kun den del af uddannelsesforløbet, der foregår på sygehusene,« siger Mette Worsøe.

YL og P.L.O. har netop sendt et fælles brev til amternes sundhedsforvaltninger, hvor de opfordrer til at indføre tillidsrepræsentanter, der dækker perioderne i almen praksis.

»Tillidsrepræsentanten skal være kontaktperson og mægler og tage initiativ til for eksempel at arrangere temadage, og der skal laves en solidarisk ordning, så den enkelte praktiserende læge ikke hænger på, at han har fået en tillidsmand i sin praksis,« siger Mette Worsøe og tilføjer:

»Det er ikke meningen, at tillidsrepræsentanten skal medvirke ved de individuelle forhandlinger, så ville han jo aldrig være i praksis. Men vi er nødt til at åbne for, at amanuenserne kan få individuelle forhandlinger, ellers vil der komme flere og flere, der er utilfredse.«

Der er ingen tvivl om, at der bliver behov for mange nye praktiserende læger de kommende år. En stor gruppe praktiserende læger har nået en alder, hvor et generationsskifte er inden for rækkevidde. Det kunne være endnu et argument for, at uddannelseslægerne skal have en god oplevelse, når de når frem til det afsluttende ophold i almen praksis.

»Hvis man oplever, at det sidste halve år af uddannelsen ikke er særlig sjovt, men bare et 8 til 16 job, så har man måske ikke lyst til at nedsætte sig med en praksis. Gennemsnitsalderen for, hvornår lægerne nedsætter sig med egen praksis, er stigende. Den er 41 år nu, og det tal skulle vi gerne have til at falde. Men så skal det også være sjovt at være P.L.O.'er. De fleste, der vælger at blive praktiserende læge, vælger det, fordi de kan lide den fleksibilitet, alsidighed og frihed, der er i jobbet. Og de ting skal man også gerne opleve, når man kommer ud som amanuensis,« siger uddannelsesl æge Morten Charles.