Lige vilkår for europæiske læger

Den såkaldte Jäger-dom er det seneste eksempel på, at beslutninger i EU i stigende omfang får indflydelse på vores arbejdsvilkår. En række afgørelser ved EF-Domstolen om grænseoverskridende behandling har vist det samme. Regler for arbejdstid, uddannelse og fri vandring for varer og tjeneste-ydelser har konsekvenser for sundhedsområdet. Det er svært at forstå, at politikerne fortsat vil acceptere, at det er domstolene, der fører politikken på EU-plan, i stedet for, at politikerne sørger for, at sundhedsområdet kommer med i traktaten.

Derfor er det også helt uacceptabelt, at politikerne nærmest går i panik med forudsigelser om store personalemæssige konsekvenser i det offentlige, når en afgørelsen ved EF-Domstolen fastslår, at fremskridt i EU på fx arbejdsmiljøområdet rent faktisk har konsekvenser. Det er sket efter Jäger-dommen, hvor politikere både fra regeringen og fra oppositionen har været fremme med helt urealistiske vurderinger af dommens konsekvenser for den danske sundhedssektor. Til gengæld er det forståeligt, at den tyske finansminister sover uroligt om natten. Dommen på baggrund af arbejdstidsdirektivet har meget store konsekvenser i Tyskland, fordi den tyske måde at opgøre arbejdstid på hidtil har givet tyske læger meget lange vagter.

Norbert Jäger er reservelæge på kirurgisk afdeling på sygehuset i Kiel. Han gik til EF-Domstolen i Luxembourg, fordi han mente, at den tyske måde at opgøre vagter på ikke var i overensstemmelse med EU's arbejdstidsdirektiv. Det fastsætter en samlet ugentlig arbejdstid på 48 timer i gennemsnit over en periode på normalt fire måneder. Jäger mente, at den tid, han var til rådighed på sygehuset i en tilstedeværelsesvagt, skulle medregnes som normal arbejdstid, fordi han ikke havde mulighed for at foretage sig andre ting under en vagt, endsige være sammen med sin familie. EF-Domstolen gav ham ret i en afgørelse, der faldt den 9. september, og dommen hæftede sig netop ved det familiære aspekt.

Dommen har vakt opsigt i en række store EU-lande, ikke mindst i Tyskland, hvor denne markante forbedring for lægernes - og andres - vilkår og arbejdsmiljø har betydelige konsekvenser. Det skønnes, at der bliver brug for mellem 15.000 og 27.000 flere læger til at dække vagterne på de tyske sygehuse. Det giver et godt billede af, i hvilket omfang tyske læger hidtil har måttet arbejde ud over 48 timer om ugen. Men det er naturligvis en meget uvelkommen ekstraudgift for en tysk regering, der kæmper med at trække landet ud af svære økonomiske problemer.

Men der er altså tale om, at lægerne i vores naboland får vilkår, som vi længe har regnet for naturlige i Danmark. Derfor skal den danske regering ikke lade sig spænde for en vogn, der kan risikere at ødelægge de helt naturlige forbedringer, som arbejdstidsdirektivet vil give befolkningsgrupper med lange vagter og skæve arbejdstider. Med den stigende trafik over grænserne, også på sundhedsområdet, er det naturligt, at også lægerne i EU-landene har lige vilkår.

Danmark har ingen interesse i, at andre sundhedsvæsener får mulighed for at konkurrere med det danske på grundlag af elendige arbejdsvilkår for de ansatte.

Vi sidder for øjeblikket sammen med Amtsrådsforeningen og H:S for at foretage en vurdering af dommens konsekvenser for lægernes vagt og arbejdstilrettelæggelse i Danmark.

Vi venter på en vurdering af en række ændringsforslag til arbejdstidsdirektivet, der er på vej fra EU-Kommissionen - omtalt andetsteds i dette nummer af Ugeskrift for Læger. Men vi kan godt fra FAS slå fast, at konsekvenserne af dommen for os er små og for FAYL ikke eksisterende. Så danske politikere skal være varsomme ved panikknappen.