Lønmodtager eller selvstændig?

Lennart Damsbo-Andersen (S) var borgmester i Nysted Kommune på Lolland, indtil den blev lagt sammen med en række andre i forbindelse med strukturreformen. I den stilling ved man, hvad folk går og bekymrer sig om, og i Nysted var det blandt andet de praktiserende læger. Eller rettere mangelen på samme.

»Ja, der var klager. Det kunne man høre, når man løb på folk på gaden eller i øvrigt mødtes med folk. Og de har samme bekymring stadigvæk«, siger Lennart Damsbo-Andersen, som i dag sidder i Folketinget.

Den position har han brugt til at forsøge at rejse spørgsmålet om lægemangelen - senest i december ved at stille spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse om, hvor stort problemet er.

I forvejen har han spurgt ministeriet, hvad det agter at gøre ved problemet og fået det svar, at det er Danske Regioners ansvar. Danske Regioner er i øjeblikket ved at udarbejde svar.

»Men staten finansierer jo regionerne, så på en eller anden måde ender det jo der«, som Lennart Damsbo-Andersen siger.

Har du selv nogle ideer til, hvordan man kan løse problemet?

»Det er jo et sjovt system, vi har, med at praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende. Måske skulle man springe over i en anden model, hvor det offentlige stiller praksislokaler til rådighed, sørger for hjælpepersonale og aflønner lægerne. Det kan blive den yderste konsekvens«, siger han.

Offentligt ansatte

De tanker er regionerne også kommet på. I Skive har regionen ansat en praktiserende læge til at tage imod lægeløse patienter i dertil nyindrettede lokaler på Skive Sygehus. I første omgang er der tale om en vikarordning.

Region Sjælland har ligeledes ansat en lægevikar, som nu tager imod lægeløse patienter i lokaler i en praksis i Kalundborg, som lukkede sidste forår.

Hvor den nuværende status som selvstændig traditionelt har været en del af de praktiserende lægers selvforståelse, er den holdning muligvis på vej til at blive om ikke overhalet så dog blødt op. For modellen med ansatte læger betyder bl.a., at praktiserende læger ikke skal sætte sig i gæld for at købe en praksis. De slipper også for en række opgaver, der normalt hører med til at drive virksomhed. Og ikke mindst slipper de for usikkerheden om, hvorvidt de kan få solgt deres praksis igen, når de engang holder op.

»Nogle af de yngre læger siger jo, at de ikke ser frem til at skulle stå med f.eks. administration af en praksis. Og de slipper for investeringen. De vil også gerne have goder som ret til barns første sygedag og den slags ting«, siger områdechef i Region Hovedstaden, Bodil Vestergaard Nielsen, som bl.a. har ansvar for almen praksis sektoren.

Indtil videre er ansatte læger i almen praksis dog en nødløsning på at akut problem. På den lidt længere bane er der andre muligheder - f.eks. at læger ansættes ikke af det offentlige, men af allerede etablerede praksiser. Den ene læge ansætter altså den anden.

Det giver overenskomsten ikke mulighed for i dag, men PLO-formand, Michael Dupont, er ikke afvisende over for tanken.

»Det er ikke bare noget, man lige kan gøre. Det betyder bl.a., at en læge skal kunne disponere over flere ydernumre - det kan man ikke i dag. Men det er noget, vi er positive over for at få set på«, siger han.

Ikke mindst fordi det måske kan være med til at afhjælpe lægemangelen.

»Hvis der går en skjult reserve rundt af almenmedicinere, der har lyst til almen praksis, men ikke til at være selvstændig, så lad os for Guds skyld få dem i brug«, som Michael Dupont siger.

Men en anden status end selvstændig kan på den anden side heller ikke stå alene.

»Man kan ikke være sikker på, at de så lige tager til yderområderne. Men det kan være et af de incitamenter, der kan få dem til at flytte«, siger han.

Kreative løsninger

Ansatte læger er da heller ikke det eneste, regionerne er kommet på i bestræbelserne på at løse problemet med mangelen på praktiserende læger.

Flere steder i landet er såvel regioner - og i sin tid amterne - som kommuner gået ind og har ydet bistand f.eks. ved at overtage - eller nybygge - lokaler og give tilskud, så de pågældende praksiser kan ansætte hjælpepersonale.

Der er en hel række af modeller, og der kommer stadigt nye til. I Danske Regioners mammutprojekt om fremtiden for almen praksis [1], kan man bl.a. se i alt 24 eksempler på tiltag, der alle har til formål at løse lægemangelen.

På Læsø har kommunen f.eks. købt lægehuset, som lægerne så lejer sig ind i, ligesom kommunen har ansat praksispersonalet.

I bl.a. Bramming er det regionen, som sørger for alt udstyr samt personale, mens lægerne er vikaransatte, modtager 48 pct. af omsætningen og har forkøbsret ved salg.

Og i Tarm investerede det tidligere Ringkøbing Amt i lokaler i et sundhedscenter til praktiserende læger, som lejer sig ind.

Det er blot enkelte eksempler, og der er ikke kun tale om problemer i udkantsområder. I februar skal Samarbejdsudvalget i Region Hovedstaden f.eks. tage stilling til et forslag om rekruttering til et nyt lægecenter i Ishøj, som ønskes etableret i samarbejde med kommunen.

Her er der bl.a. tanker om, at de praktiserende læger skal kunne henvise til sundhedskoordinatorer, som vil kunne bistå patienterne med f.eks. vejledning om forebyggelse, problemer af social art og andre ikkelægelige opgaver, der kan aflaste lægerne.

Tidligere artikler om strukturen i almen praksis:

Bundgaard B. Gå til lægen og køb tomater. Tillæg til Ugeskr Læger den 25. juni 2007

Steenberger A. Hallo, doktor. Ugeskr Læger 2007;169:1346

Bjerg T. Lægehuse scorer lavest på tilgængelighed. Ugeskr Læger 2007;169:436

Bundgaard B. Med formand Hansen hos lægen. Ugeskr Læger 2006;168:4234

Bundgaard B. Dokken skal lokke læger til Thisted. Ugeskr Læger 2006;168:820

Bundgaard B. Udkantslæger forgyldes. Ugeskr Læger 2008;170:372

Hvor mangler lægerne?

Det største problem i forhold til lægemangelen er de ubesatte ydernumre, typisk hvor en læge er holdt op uden afløser. I mange tilfælde kan deres patienter tilmeldes andre lægepraksis. Men nogle steder kan de øvrige læger ikke optage flere patienter, som så står uden fast praktiserende læge. Tallene stammer fra de fem regioner og er indhentet ultimo januar.

Region Hovedstaden

16 ubesatte ydernumre og tre indefrosne fra de tidligere amter. Hertil kommer 6 nye, som endnu ikke er annonceret.

Region Sjælland

9 ubesatte ydernumre og 13 nye.

Region Syddanmark

17 ubesatte og 8, der afventer udlodning eller placering.

Region Midtjylland

18 ubesatte og 8 nye, der endnu ikke er udloddet.

Region Nordjylland

23 ubesatte og 3 varslede lukninger.

Kilder

1. »Organisering af Almen Praksis«, Delrapport, Almen Praksis i Fremtidens Sundhedsvæsen, Danske Regioner, november 2007. http://www.regioner.dk /upload/filer/sundhed/organisering%20af%20almen%20praksis%20-%20endelig%20version.pdf