Logikken skal være klar

Så kom den. Sundhedsstyrelsen præsenterede sidste mandag sit bud på, hvordan de specialiserede behandlinger skal fordeles ud over danmarkskortet. Det har været et enormt arbejde, og at det overhovedet lader sig gøre systematisk at vurdere så mange behandlinger er imponerende. Både styrelsen og de faglige miljøer, der har lagt et stort arbejde i at nå så langt, fortjener ros herfor.

En rød tråd i arbejdet med specialeplanen er, at de specialiserede behandlinger skal samles på færre afdelinger. Det højner kvaliteten, og erfaringen viser, at det redder liv. Derfor har Lægeforeningen uden forbehold støttet denne proces.

Nu kommer næste del af processen, hvor specialeplanen skal føres ud i livet. Mange læger vil opleve, at deres hverdag ændres, fordi behandlinger skal flyttes fra deres afdeling, eller deres afdeling skal varetage nye opgaver. Det er forudsigeligt, at en specialeplan lokalt vil kunne føre til undren og protester. Sådan må det være, når afdelinger nedlægges eller behandlinger flyttes. Det er klart, at det også kan gøre ondt, når faglige miljøer brydes op.

Så meget desto vigtigere er det, at læger bredt accepterer den helt overordnede ide bag specialeplanen: nemlig, at samling af de specialiserede behandlinger vil betyde bedre resultater for patienterne. En forudsætning er, at man som læge er overbevist om, at beslutningerne er fagligt begrundede, og at det er muligt at gennemskue det grundlag, som de er truffet på.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at der stilles de samme sundhedsfaglige kernekrav til varetagelse af specialfunktioner på offentlige og på private sygehuse. Det er krav om kapacitet, robusthed, aktivitet og erfaring. Der stilles også krav om, at de godkendte afdelinger samarbejder med andre specialer, at de forsker, leverer dokumentation til kliniske databaser, uddanner læger, og at de er med til at skabe sammenhængende patientforløb. Sundhedsstyrelsen har også på det seneste strammet op på kontrollen med, at sygehuse lever op til de betingelser, som de er blevet godkendt på. Alt sammen en fornuftig måde at håndtere, at sundhedsvæsenet i dag har store private aktører.

Men desværre står dette billede af processen ikke alene. Bent Hansen, regionernes formand, kritiserer Sundhedsstyrelsen for netop ikke at stille samme krav til private og offentlige sygehuse.

Fra lægelig side har der været kritik af, at specialiserede opgaver - i strid med planens overordnede mål - spredes ud på mange private klinikker og samtidig fjernes fra store offentlige sygehuse.

Sidstnævnte kritik har Sundhedsstyrelsen reageret på. Udmeldingen om det ortopædkirurgiske område er trukket tilbage og er nu genstand for drøftelserne med fagfolkene. Det er klogt, men det ændrer ikke, at betingelserne for, hvem der får og ikke får de specialiserede behandlinger, ikke er krystalklare. Det er ikke nok at svare »ud fra en samlet vurdering har vi fundet det bedst« på spørgsmålet om, hvorfor flere afdelinger end planlagt får ja til højtspecialiseret behandling.

For Lægeforeningen er det afgørende, at specialeplanen afspejler, at offentligt styrede og finansierede sygehuse udgør en krumtap i det danske sundhedsvæsen. De private aktører er i dag en seriøs del af sundhedsvæsenet, men vi må holde fast i, at alle specialer bør være solidt repræsenteret på de offentlige sygehuse. Bl.a. fordi private sygehuse i sagens natur er underlagt særlige betingelser og eksempelvis kan risikere at måtte lukke på grund af dårlig økonomi. Af samme grund er det også vigtigt, at styrelsen holder øje med, at sygehuse lever op til de betingelser, som er grundlaget for, at de er godkendt til at udføre den specialiserede behandling.

Debatten vil med stor sikkerhed fortsætte de næste måneder, og her har Sundhedsstyrelsen en mulighed for at gå i en åben debat om bl.a. grundlaget for fordelingen af specialer. Sker det ikke, kan det få alvorlig betydning for lægers opbakning til specialeplanen i det virkelige liv. Det vil være ærgerligt, for vi har hårdt brug for den.