Skip to main content

Lokalaftaler giver læger ekstrahonorarer

I det nære sundhedsvæsens tegn vil PLO og Danske Regioner lave opgavepakker med ekstraydelser, som kommunerne kan købe af praktiserende læger. Det findes allerede i enkelte kommuner. Ugeskrift for Læger har talt med to læger om erfaringerne.

Lokalaftaler skaber incitament til større samarbejde mellem akutteam og læger, fortæller PLO-Nordjylland-formand, Annemette Alstrup og praksiskoordinator i Region Midtjylland, Svend Kier. Foto: Lars Horn og Jesper Ballesen
Lokalaftaler skaber incitament til større samarbejde mellem akutteam og læger, fortæller PLO-Nordjylland-formand, Annemette Alstrup og praksiskoordinator i Region Midtjylland, Svend Kier. Foto: Lars Horn og Jesper Ballesen

Anne-Laura Hedegaard, alh@dadl.dk

8. jun. 2018
8 min.

Flere patienter skal behandles så tæt på hjemmet som muligt.

Det kan man læse i den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Toprocentkrav og aktivitetspulje viger pladsen for en ny styringsmodel: nærhedsfinansiering. Ifølge aftalen betyder det blandt andet, at man oftere behandles i det nære sundhedsvæsen frem for på sygehusafdelinger.

Udviklingen med, at mere og mere sundhedspleje rykker ud i det nære sundhedsvæsen og ud i kommunernes hænder, ser altså ud til at fortsætte. Og for at gribe bolden har kommunerne brug for, at almen praksis giver en hånd med. Det efterspurgte KL i vinter.

PLO og Danske Regioners svar er forslaget »Lægefaglig backup til kommunerne« med opgavepakker – en slags menukort med ydelser, som er ud over overenskomsten – som kommunerne skal kunne købe af de praktiserende læger.

Et eksempel på et menukort kunne være indflytningsbesøg til forret, hvor borgerens egen læge hjælper på plads på plejehjemmet. Lægefaglig backup til akutfunktionernes plejepersonale til hovedret. Og til dessert mere lægefaglig rådgivning om udsatte borgere – ældre og kronisk syge – end det, overenskomsten garanterer i dag. I dag begrænser den til, at de praktiserende læger kan afregne for én konsultation pr. dag pr. patient.

Ifølge PLO og Danske Regioners forslag er det kommunerne, der skal betale gildet.

Tilkøb eller trækningsret?

KL’s reaktion var ikke ubetinget begejstring, da forslaget blev meldt ud. Men det var heller ikke en direkte afvisning. Hanne Agerbak, som er kontorchef på Center for Social og Sundhed i KL, fortalte, at KL længe har haft et ønske om at komme tættere på almen praksis.

»Det har vi også meldt ud i vores udspil om det nære sundhedsvæsen i december. Men det findes der forskellige modeller for – eksempelvis i form af en trækningsret på almen praksis, men vi har ikke sagt, at vi kun er interesserede i lige netop den ordning. Det vil også afhænge af, hvordan finansieringen bliver udformet«, sagde hun til Ugeskrift for Læger.

PLO og Danske Regioner afviser KL’s forslag om trækningsret på almen praksis. Så selvom der er enighed om, at det nære, sammenhængende sundhedsvæsen kræver stærkere samarbejde, er der uenighed om, hvordan.

Enkelte steder har praktiserende læger og kommuner taget sagen i egen hånd, så der allerede i dag findes eksempler på lokalaftaler, hvor kommuner køber ekstraydelser af de praktiserende læger.

138 kr. for ti minutter

Et af disse steder er Aalborg Kommune. Her har kommunen gennem en aftale mellem PLO-Nordjylland og Ældre og Handicapforvaltningen siden 2012 kunnet købe de praktiserende lægers tid til lægebesøg hos patienter på akutpladser.

De første ti minutter betaler kommunen 416,40 kr. for. Efter det får lægen 138,80 kr. mere for hver ti minutter. Det gælder også tid brugt på kommunikation med pårørende og transport til og fra akutpladsen.

Annemette Alstrup, som er formand for PLO-Nordjylland, beskriver det som en honoreringsaftale, som

»tilgodeser, at patienterne på akutpladserne har en tyngde, som ikke kan rummes i et almindeligt sygebesøg. Supplementet til overenskomsten har givet mulighed for at foretage de her mere tidskrævende og komplekse besøg på akutpladserne, som kommunen efterspørger«, siger hun.

I år blev aftalen udvidet til også at gælde borgere med akut opstået eller forværret sygdom uden for akutpladserne. Her foregår det over telefon med kommunens sygeplejerske i den anden ende af telefonen – ude hos patienten.

»På den måde har vi mulighed for at bruge sygeplejerskens øjne, ører og hænder ude ved patienten i stedet for selv at tage ud. Når vi har sygeplejersken ude i marken til at lave vurderingen af patienten, kan kvaliteten være lige så god, som hvis vi kørte besøget selv«, siger Annemette Alstrup.

"Supplementet til overenskomsten har givet mulighed for at foretage de her mere tidskrævende og komplekse besøg på akutpladserne, som kommunen efterspørger," siger formand for PLO-Nordjylland, Annemette Alstrup. Foto: Lars Horn (Foto: Lars Horn / Baghuset)

For telefonsamtalerne bliver lægerne også honoreret i timinuttersmoduler. 138,80 kr. pr. modul. Og der er ikke noget maks. antal pr. patient.

»Man bliver honoreret for den tid, man bruger, så hvis man samtaler flere gange om dagen om samme patient, bliver man også honoreret for det. Det er det smarte, for når man har tid til at tale længe nok, kan man få løst nogle ting pr. telefon og på den måde spare nogle besøg«, siger Annemette Alstrup.

Indlæggelsesforebyggelse over telefon

I Randersklyngen, som ud over Randers Kommune også tæller Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner, har der siden oktober 2016 kørt et lignende projekt.

Håbet med projektet, som har det mundrette navn »Honorering af telefonkonsultation ved pilotprojekt vedr. sygebesøg ved sygeplejerske«, er, at det skaber bedre kommunikation mellem praktiserende læger og kommunens akutteam og på den måde forebygger indlæggelser.

»Efter telefontid har man jo de fremmødte patienter og har derfor svært ved at komme ud på sygebesøg, hvis en borger bliver akut dårlig. Derfor vil man være tilbøjelig til at lave telefonisk indlæggelse«, siger Svend Kier, som er praktiserende læge i Randers og praksiskoordinator i Region Midtjylland.

Men med honoreringsaftalen er der kommet en anden mulighed.

»Lad os sige, at en ældre dame, som jeg kender godt, er lidt konfus en morgen. Det er efter telefontid, og jeg kan ikke komme ud til hende. I stedet får jeg akutteamet til at vurdere hende. Fordi jeg ved, at hun tidligere har haft blærebetændelse, laver de en urinundersøgelse. Og ja, hun har blærebetændelse og vil have godt af at få lidt væske«, siger Svend Kier.

Det kan akutteamet sikre i hjemmet, og Svend Kier kan bestille noget antibiotika mod blærebetændelse.

»Men hun er jo som sagt også noget forvirret. Det kan muligvis skyldes blærebetændelsen. Så kan jeg bede akutteamet vurdere hende igen 2-3 timer senere og melde tilbage til mig. På den måde får vi en ordentlig behandling af patienten første gang, og hvis hun skal indlægges, hjælper vi kollegerne på sygehusets akutafdeling med data, de kan triagere efter«.

Ny betydning af færdigbehandlet

Kommunikationen kan også gå den modsatte vej – fra akutteam til praktiserende læge. Og for hver kontakt, Svend Kier har med akutteamet, får han 137,83 kr. Også selvom det er flere gange pr. patient pr. dag. Modsat aftalen i Aalborg Kommune er der dog et maks. på tre kontakter om dagen pr. patient.

Svend Kier mener, at honoreringsordningen er en god ting, fordi begrebet »færdigbehandlet« har ændret karakter.

»Da kommunerne blev medfinansierende på sygehusvæsenet, og da taksten for indlæggelse blev højere, når behandlingen af borgeren var afsluttet, animerede det kommunerne til, at så skulle patienterne udskrives – og det kunne kun gå for langsomt. Så patienterne kommer hurtigere igennem, og selve 'færdigbehandlingen' har ændret sig fra afsluttet behandling til afsluttet diagnosebehandling. Så skal kommunerne stå til rådighed for ikkefærdigbehandlede borgere, og der har de brug for hjælp fra os praktiserende læger«, siger han.

"Ordningen animerer til, at man forsøger at løse problemet. Det vil man jo også gerne, men man vil ikke være til grin for sine egne penge," siger praksiskoordinator i Region Midtjylland, Svend Kier. Foto: Jesper Ballesen

Det er frivilligt for lægerne i Randersklyngen, om de vil benytte sig af ordningen. De læger, som gør, noterer dato og klokkeslæt ved hver kontakt, og sender det samlet til kommunen en gang om måneden.

Psykologisk effekt

»Det handler om tid og økonomi«, siger Svend Kier.

»Hvis ikke man har den her ordning, får man kun 25 kr. i alt – uanset hvor mange gange man snakker med borgeren. Det er et meget lavt beløb. Og det er tidskrævende, når man egentlig har sat tiden af til andre patienter«.

Svend Kier peger også på, at ordningen har en psykologisk effekt. For hvis det er nemmest og hurtigst for egen læge at ringe og lave en indlæggelse, så er det det, der finder sted, mener han.

»Men hvis man anerkender arbejdet og honorerer for det, animerer man til et samarbejde og til at forsøge at løse problemet. Det vil man jo også gerne, men man vil ikke være til grin for sine egne penge«, siger han.

Har I ikke rigeligt at lave i forvejen? Hvordan skaffer man tid til det?

»Det gør man ved at prioritere den patient. Det vil sige, at man nedprioriterer nogle andre – typisk ved at være lidt mere kort i kontakten. Så afkorter vi nogle konsultationer på den måde«.

Men I får vel ikke mere tid af flere penge? Risikerer man ikke, at det går ud over andre patientgrupper?

»Det kan man aldrig vide. Prioritering er en almenmedicinsk spidskompetence. Men det, vi ved om denne patientgruppe, er, at det er nogle af de mest sårbare. Man kan vende det om og sige, at der er en chance for, at vi gennem det her projekt gør noget for de mere sårbare ved at prioritere dem. Dem, der sidder i venteværelset, har selv kunnet finde ud af at komme herned og blive set på. Det er en vurdering af, hvem der har mest behandlingsbehov i sådan en situation«.

PLO-Nordjyllands formand, Annemette Alstrup, er enig.

»Der er jo kun den tid, der er til rådighed, men det her er sårbare patienter, som vi i forvejen prioriterer højt. Og det er ikke sådan, at der vil være mange opkald til den samme læge. Vi er gået ind i det, fordi vi vurderer, at vi sparer tid ved at få løst problemet i én arbejdsgang samme dag, fremfor flere kontakter over flere dage«.

Knap 200 kontakter

Fra september i 2016 til september året efter var der 196 af den slags kontakter, som læger som Svend Kier bliver honoreret for med 137,83 kr. i Favrskov Kommune.

Kommunens ældrechef, Peter Mikkelsen, fortæller, at ordningen – ud over honoreringen af lægerne – også har kostet kommunen en investering i udstyr.

»Hvis det skal være ordentlige ydelser, kræver det dygtige, veluddannede sygeplejersker og udstyr. Det er ikke nok at have et blodtryksapparat og et stetoskop. Vi har indkøbt blæreskannere, og jeg ved ikke hvad, og det er ikke sådan, at vi svømmer i overskud af det. Men rent menneskeligt har det stor betydning for de patienter, som bliver sparet for en unødvendig indlæggelse. Og hvis vi kan undgå indlæggelse af dem, der ikke behøver at blive indlagt, så er det alt andet lige en effektivisering«, siger Peter Mikkelsen.

Selvom det ikke er omkostningsfrit, er han ikke afvisende over for at udvide honoreringsordningen til andre patientgrupper.

»På hele det psykiatriske område er der blinde vinkler. Hvis lægerne har de kompetencer, der er brug for til den patientgruppe, vil vi gerne trække på dem i et samarbejde om at hjælpe de psykiatriske patienter bedre. Og lige nu kører vi et pilotprojekt, hvor vi i samarbejde med arbejdsmarkedsafdelingen og praktiserende læger tager fat i sygedagpengemodtagere med komplekse problemstillinger og forsøger at fastholde dem i beskæftigelse eller finde en plan for, hvordan de kommer videre med deres liv«.