Aktuelt
Lov om patienters retsstilling - ukendt land for læger?
16. mar. 2007
8 min.
Loven om patienters retsstilling (pr. 1. januar 2007 en del af sundhedsloven, og alle læger kender den selvfølgelig). Alligevel har en undersøgelse i 2006 vist, at overraskende mange læger svarede forkert på en række testspørgsmål om patienters rettigheder. Undersøgelsen var iværksat af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med embedslægerne. Man bad 540 sygehuslæger om at besvare et spørgeskema med ni cases, der illustrerer situationer, hvori lægen skal tage stilling til patientens retsstilling.
Kun 55,7 procent af besvarelserne var korrekte, og 62 læger svarede kun rigtigt på tre eller færre af de ni spørgsmål. Kun tre ud af de 540 læger svarede rigtigt på alle ni spørgsmål.
På en stand på Lægedagene gentog Sundhedsstyrelsen undersøgelsen i en mindre udgave med en del af spørgsmålene til de praktiserende læger. Deres besvarelser var ikke mere korrekte end sygehuslægernes.
Undersøgelsen
Et af undersøgelsens spørgsmål lød således:
En 63-årig dement og varigt inhabil kvinde, der boede på et plejehjem, fik under indlæggelse på psykiatrisk afdeling konstateret problemer med vandladningen, og der blev udført engangskateterisering. Kvinden blev udskrevet til opfølgning hos egen læge, og plejehjemmet blev gjort opmærksom på hendes manglende vandladning og dermed mulige behov for kateterisering.
På plejehjemmet blev der efterfølgende flere gange foretaget engangskateterisering af kvinden. Der forelå ikke oplysninger om, at der blev indhentet stedfortrædende samtykke til behandling fra værge eller pårørende. På et tidspunkt begyndte kvinden at modsætte sig kateteriseringen, som herefter i flere tilfælde blev gennemført med tvang.
Kunne kateteriseringen gennemføres mod kvindens vilje?
Undersøgelsen viste, at tre ud af fire af lægerne, der besvarede spørgsmålet, mente, at kvinden kunne tvangsbehandles med eller uden stedfortrædende samtykke. Det er ikke i overensstemmelse med loven. Hvis patienten i ord eller handling tilkendegiver, at hun ikke vil behandles, er der, uanset samtykke fra værge eller pårørende, ikke hjemmel for at gennemføre behandlingen med tvang.
På et andet spørgsmål, der handlede om aktindsigt, svarede kun et fåtal af lægerne korrekt, og på et spørgsmål om information om komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en behandling svarede kun 22 procent rigtigt.
Lægeforeningen
»Sundhedsstyrelsens undersøgelse har givet et klart billede af, hvor hullet vores viden omkring patientrettigheder kan være«, siger formand for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen.
»Det må vi tage til efterretning og intensivere uddannelsesindsatsen. For der er ingen tvivl om, at det er ekstremt vigtigt, at lægerne får bedre viden på dette felt. Det handler jo om intet mindre end tilliden og fortroligheden mellem læge og patient. Det skal simpelthen være i orden i hele sundhedsvæsenet.
Der skal selvfølgelig skabes flere og bedre kurser og undervisningstilbud. Men det er i høj grad også et ledelsesansvar. Det er vigtigt, at lederne selv går forrest og markerer, at det her er noget, man prioriterer højt, og at det bliver sat på dagsordenen ude på afdelingerne. Det skal simpelthen være en del af den almindelige kvalitetsudvikling.
Måske skal der en holdningsændring til. Det vil under alle omstændigheder være fint at få sat en debat i gang og så bruge feedbacken til nyudvikling på feltet«, siger Winther Jensen.
De praktiserende læger
»Det er selvfølgelig en kunst at informere, så selv vi kan forstå det«, siger formand for de praktiserende læger, Michael Dupont. »Men jeg vil mene, at vi altid forsøger at handle efter patientens bedste. I en given situation vil man jo altid prøve at gøre det så godt som muligt. Og det kan altså nogle gange betyde, at vi kommer til at overtræde en lov.
Jeg prøvede selv at besvare nogle af spørgsmålene fra testen til Lægedagene for nylig, og der var også et, jeg svarede forkert på. Men jeg ville nok handle sådan alligevel, fordi jeg mener, at det ville være mest etisk korrekt«, siger Michael Dupont. »For eksempel ville jeg måske komme til at videregive oplysninger om patienten til andre - for at hjælpe patienten. I sin yderste konsekvens kan det jo være i modstrid med lægeløftet at holde sig strengt til lovens ord.«
»Vi går jo ud med lægetasken - ikke med Karnovs lovsamling under armen«, tilføjer han. »Mit bud på en god måde at udbrede kendskabet til lovgivningen på dette felt ville være en række virkelige cases, for eksempel i Ugeskriftet. Det bliver læst, og det tror jeg ville illustrere meget godt, hvad det drejer sig om«.
Yngre læger
»Det er meget vigtigt, at vi bliver bedre på det felt«, siger Mette Worsøe, der er formand for Yngre Læger.
»Det er oplagt at undervise i det helt fra starten, på medicinstudiet. Som det ser ud nu, lærer de studerende det enten slet ikke, eller også er den undervisning, de får i det, for dårlig. Det er meget vigtigt, at de kommende læger tidligt vænner sig til at tænke vinklen omkring patienternes rettigheder ind i deres daglige arbejde.
På sygehusene mener jeg, at ledelsen og de lægelige direktører bør påtage sig ansvaret for, at deres læger er opdaterede på det felt. Det kunne blandt andet være en fast del af introduktionen af nyansatte læger at lære dem, at ,sådan gør vi her`. Man kunne også tage det op på staff meetings, hvor man sætter patientrettigheder på dagsordenen for eksempel sammen med diskussion af utilsigtede hændelser.
Det er oplagt, at de praktiserende læger tager det op på Lægedage. På samme måde kunne de tage det op i 12-mands-foreningerne - det ville være gode og relevante efteruddannelsesemner. Og så bør det være en del af introduktionen af de nye læger i almen praksis«, siger Mette Worsøe.
»Vi er nødt til at finde på noget konkret og spørge os selv, om vi har fokus nok på patientrettigheder. Det fylder faktisk meget lidt i hverdagen sammenlignet med, hvor meget de kliniske problemer optager os.
Loven kunne nok også gøres klarere og måske skrives, så den blev mere anvendelig, men vi burde altså kunne læse og forstå den!« siger formanden for Yngre Læger.
Embedslægen
»Der er efter min mening to oplagte muligheder for at undervise lægerne i patientrettigheder: Enten som et led i de obligatoriske kurser på speciallægeuddannelsen eller som en del af turnusuddannelsen«, siger Henrik Sælan, der er embedslæge i hovedstadsområdet.
»På medicinstudiet er de ikke motiverede; man skal have praktisk erfaring først«, siger Sælan.
»Man kunne også indbygge i diverse sygesikringsoverenskomster, at man havde pligt til at vedligeholde sine kundskaber på det felt. Men det kræver enighed mellem to parter at få en overenskomst, og sådan en aftale ville jo ikke omfatte læger, der er ansat på sygehuse«, konkluderer han.
Patientklagenævnet
I Patientklagenævnet kan man også kun medgive, at lægernes viden om patientrettigheder er for dårlig. Antallet af klagesager ville simpe lthen være mindre, hvis lægerne på det felt var klædt bedre på, siger Peter Bak Mortensen, der er formand for Patientklagenævnet.
»Det viser sig tydeligt i vores statistik. Her kan man aflæse, at en mindre del af klagerne går på det rent juridiske frem for på det kliniske. Men også at der procentvis er en stor del af klagerne på det juridiske felt, der får medhold i, at der faktisk har været en lovovertrædelse«.
»Måden, man kan rette op på det, er efter min mening gennem undervisning«, uddyber han. »Dels bør det gøres obligatorisk på grunduddannelsen i medicinstudiet. Og dels er der utvivlsomt behov for postgraduate kurser, der hjælper lægerne til at lære og forstå lovgivningen på området.
Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at overkomme at sætte sig ind i patientrettigheder også; der er i forvejen så meget nyt, læger hele tiden skal sætte sig ind i. Men det er altså meget væsentligt.
I mange situationer kræves det selvfølgelig først og fremmest, at lægen er handlekraftig og handler efter sin personlige etik på et givent felt. Men det nytter altså ikke noget at undlade at sætte sig ind i lovgivningen af den grund. Man må jo gå ud fra, at de love og regler, Folketinget har vedtaget, afspejler befolkningens ønsker og holdninger.
Så man skal altså kende loven«, siger Peter Bak Mortensen.
Uddannelsesudvalget
Jørgen Richard Hansen er næstformand i Udvalg for Uddannelse og Forskning i Lægeforeningen.
»Vi er meget opmærksomme på, at der skal skabes flere og bedre kurser om patienters retsstiling«, siger han. »Det ligger for tiden som en fast del af tillidsmandskurserne for de yngste læger og også som et led i turnusuddannelsen i regionerne. Men ud over det arbejder vi på at gøre viden om feltet tilgængelig for alle. For eksempel ved at lægge det ud på internettet og informere om, at det findes. Hvis alle for eksempel ved, at man altid kan gå ind på Laeger.dk og finde den viden, man søger, er det et rigtig godt redskab.
Vi er også ved at revurdere de kursustilbud, vi har for alle. De todageskurser, der var om patientrettigheder, har været taget af programmet de sidste to år på grund af manglende tilslutning. Nu overvejer vi, om det skal gøres til endagskurser. Der er jo en tendens til, at læger, der er tidsmæssigt presset, vælger de kliniske kurser, der dygtiggør dem rent medicinsk. Men vi kan prøve at skabe lettilgængelige tilbud, som de har brug for, og som ikke findes andre steder.«
»Det handler også om at tilbyde ,viden til tiden`,« tilføjer han. »Og det er netop, når lægerne møder patienterne i klinikken, at de erkender, at de også har behov for viden om patientrettigheder«.
Sundhedsstyrelsen
»Fra vores erfaring fra klage- og indberetningssager havde vi en formodning om, at lægernes viden på området ikke var tilfredsstillende«, siger afdelingslæge Lena Graversen, der har lavet undersøgelsen for Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn.
»Vores hensigt med undersøgelsen har blandt andet været at belyse lægernes vidensniveau om lov om patienters retsstilling. Derudover har vi ønsket at skabe opmærksomhed om emnet og skabe debat ude på afdelingerne.
Vores rolle er at gøre lægerne opmærksomme på, at der altså er noget her, de må sætte sig ind i. Alt for mange går jo øjensynligt rundt og kender ikke færdselsreglerne på dette felt, og det kan blive alvorligt for både dem selv og patienterne. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke giver lægerne en følelse af afmagt, men at vi derimod hjælper dem til at få den information, de savner«.
Sundhedsstyrelsen og embedslægerne vil drøfte en eventuel opfølgning på undersøgelsens resultat på et møde i marts.
Læs mere på WWW