Lundbeck Pharma misbrugte professor til markedsføring

For at øge salget af demensmedicinen Ebixa har et datterselskab i medicinalkoncernen H. Lundbeck A/S misbrugt landets førende ekspert, professor dr.med. Gunhild Waldemar, i sin markedsføring.

Uden Gunhild Waldemar anede det, og uden hun havde godkendt det, har Lundbeck Pharma A/S kopieret hendes billede, underskrift og to tekster, som hun har skrevet til blandt andre fagpersoner om behandling af Alzheimers sygdom, over på hjemmesiden www. ebixa.dk, som henvender sig til læger.

»Generelt har jeg et godt samarbejde med både Lundbeck og resten af medicinalindustrien. Men i den her sag føler jeg mig misbrugt. Selv om Ebixa kan være et udmærket produkt, er det fuldstændig udelukket, at jeg vil medvirke direkte til at reklamere for det«, siger Gunhild Waldemar.

Lundbeck Pharma har beklaget over for Gunhild Waldemar og lukket hjemmesiden efter hendes henvendelse.

»Logoet for Ebixa følger alle sider på det her site. Det har vi beklaget over for Gunhild Waldemar, og vi lukkede siden med det samme, vi blev opmærksomme på det. Vi har haft et firma til at køre hjemmesiden for os, og vi har ikke været opmærksomme på det. Det er endnu mere dybt tåbeligt, for noget af det, Gunhild henviser til i det ene forord, er på den del af indikationen, hvor vi ingen præparater har, så hun omtaler indirekte vores konkurrenters produkter«, siger direktør for Lundbeck Pharma, Jan Iversen.

Gundhild Waldemar er imidlertid ikke den eneste læge, som Lundbeck Pharma har kopieret tekster fra og brugt i reklameøjemed uden at spørge om lov. Mindst to tekster fra to andre læger er kopieret ind på hjemmesiden www.cipralex.dk, uden at lægerne havde givet deres samtykke.

»Jeg har efterfølgende snakket med et par af de andre læger, og de sagde, at det var helt fint. Jeg tror kun, det er Gunhild Waldemar, som er blevet vred over det. De andre syntes, det der ellers lå på siden var godt, og det gjorde ikke så meget, at det så kædes sammen med ... det kædes jo ikke sammen med vores produkter, for de udtaler sig jo generelt«, siger Jan Iversen.

Men teksterne står jo på jeres hjemmesider med jeres produktnavne på. Er det så ikke reklame?

»Jo, det kan du godt sige. Og selv om nogle af lægerne er ligeglade, så burde vi jo have indhentet deres samtykke«, siger Jan Iversen.

I alt 79 læger havde ifølge Jan Iversen nået at klikke sig ind på ebixa-hjemmesiden, mens fem læger havde læst informationen på cipralex-siden. Lundbeck Pharma har nu lukket begge hjemmesider.

Ikke første gang

Lundbeck Pharma har tidligere overskredet grænsen for det tilladelige i markedsføringen af Ebixa.

Sidste år fik virksomheden en bøde på 5.000 kroner for at have opdigtet fire sygehistorier om fire fiktive patienter. Sammen med billederne af de fiktive patienter stod blandt andet: »Marie kan ikke længere føre en normal samtale. Hun er især ked af, at hun ikke er i stand til at ringe til sine børnebørn«.

Men firmaer må ikke bruge sygehistorier - hverken virkelige eller fiktive - i deres iver efter at sælge deres produkter. Det fastslog Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale (NMI), som er medicinalselskabernes etiske nævn, allerede i 2001.

Ebixa er et af H. Lundbecks store fremtidshåb. I dag tjener koncernen langt de fleste af sine penge på depressionspiller. Midlet mod Alzheimers sygdom er udset til at være en af de værdige arvtagere til at løfte salget, og derfor har markedsføringen været uhyre vigtig. Og indsatsen har betalt sig.

Siden midlet kom på de første markeder i 2002, er salget mangedoblet og har nu rundet knap en halv milliard kroner. Det er godkendt til behandling af moderat til svær Alzheimers sygdom, men Lundbeck håber på, at indikationen kan udvides til mild til moderat.

Fra neutralt hæfte til reklame

Professor Gunhild Waldemar kender til behandlingen af demens, for hun er Danmarks eneste forskningsprofessor på området.

For cirka to år siden indvilligede hun i at revidere et lille informationshæfte om Alzheimers sygdom, som Lundbeck havde udgivet i udlandet, til danske forhold. Gunhild Waldemar læste hæftet igennem, tjekkede informationer, tilføjede en dansk litteraturliste og adressen på Alzheimerforeningen. Hun lagde navn til forordet, som handler om generel behandling af Alzheimers sygdom.

Det forord kopierede Lundbeck Pharma, som står for salget af Ebixa i Danmark, over på hjemmesiden www. ebixa.dk uden at fortælle Gunhild Waldemar det. I teksten, som også på hjemmesiden var underskrevet af Gunhild Waldemar og havde hendes billede, stod der blandt andet:

»Patienter med Alzheimers sygdom tilsidesættes alt for ofte, når det gælder nødvendig pleje og nødvendig behandling med medicin«.

Ydermere havde Lundbeck Pharma kopieret to andre tekster ind på samme hjemmeside. En af teksterne havde Gundhild Waldemar også skrevet. Der står blandt andet:

»I 1997 introduceredes medicinsk behandling med acetylkolinesterasehæmmere til behandling af Alzheimers sygdom i let til moderat grad. I 2002 kom en ny type medicin, memantin [Ebixa, red.], til behandling af Alzheimers sygdom i moderat svær til svær grad. Der er således nu mulighed for medicinsk behandling, som hjælper på symptomerne og funktionsevnen i alle faser af sygdommen«.

I løbet af sommeren blev det etiske nævn, NMI, opmærksom på den første tekst på www. ebixa.dk. Nævnet holder øje med, at blandt andre læger ikke udsættes for vildledende reklamer. Og en gang imellem ser nævnet også læger, som i strid med de etiske regler reklamerer for en bestemt medicin.

På baggrund af den ene af de to tekster og Gunhild Waldemars underskrift samt billede på hjemmesiden, skrev NMI i en afgørelse den 15. september:

»Det er NMI's opfattelse, at dette er i strid med Lægeforeningens etiske regler om lægers medvirken ved reklame. NMI har derfor fremsendt en forespørgsel til Lægeforeningen herom«.

Processen

Sagen om Ebixa, Lundbeck Pharma og Gunhild Waldemar kom dermed til at dreje sig om mere og andet end markedsføring.

For medicinalselskabernes etiske nævn sendte ikke blot rutinemæssigt et brev til Lægeforeningens Lægeetiske Nævn, som læste papirerne igennem og bad om yderligere informationer fra NMI.

Også Lægemiddelstyrelsen fik - som sædvanligt - en kopi.

Det giver journalister mulighed for at søge aktindsigt, hvilket Ugeskrift for Læger gjorde.

I mellemtiden havde ingen orienteret Gunhild Waldemar om, at hendes navn verserede i to etiske nævn i en - tilsyneladende - ikke særlig flatterende sag, som var oversendt til Lægemiddelstyrelsen. En sag, som endte med at blive vurderet grundløs.

»Lægeetisk Nævn har modtaget en henvendelse om mig, som jeg ikke er blevet orienteret om og ikke er blevet partshørt i. NMI har en sag, som jeg intet har hørt om. Jeg anede ikke engang, at der fandtes en særlig hjemmeside om Ebixa. Jeg har intet hørt om det, før du kontakter mig. Og det er ikke tilfredsstillende at høre om det første gang fra en journalist«, siger Gunhild Waldemar og fortsætter:

»Det generer mig meget, at jeg ikke er blevet informeret om det fra Lægeetisk Nævn og jeg føler mig retsløs. Det er åbenbart ikke praksis, at Lægeetisk Nævn orienterer et medlem om det, når der er en sag. Jeg har, efter jeg er blevet opmærksom på sagen, undersøgt og fundet ud af, at nævnet har pligt til at høre parten i en sag. Dette skete ikke. Men for at sikre, at der ikke sker en lignende forglemmelse i fremtiden, har jeg tænkt mig at henvende mig til Lægeforeningens formand Jesper Poulsen. Uanset at sagen i dag er droppet af nævnene, fordi den er grundløs«.

Chefen for Lægeforeningens juridiske afdeling, Nils Michelsen, forklarer, at hvis Lægeetisk Nævn havde vurderet, der var grund til at tage en sag op, så havde nævnet straks bedt Gunhild Waldemar om en udtalelse.

Men da nævnet ikke fandt grund til at gå videre med sagen, blev Gundhild Waldemar orienteret på samme tid som NMI. Hvilket er ren rutine i den slags sager, siger Nils Michelsen:

»Hverken Lægeetisk Nævn eller sekretariatet har noget som helst ønske om at føre skjulte processer imod Lægeforeningens medlemmer. Hvorfor skulle vi dog have det?«

Som selvjustitsorgan for lægemiddelindustrien har NMI ingen kompetence til at påtale lægers medvirken i reklamer eller overtrædelser af samarbejdsaftalen.

NMI ledes af en landsdommer og har desuden jurister, en professor, en speciallæge, en tidligere kontorchef og en overlæge til at vurdere sagerne. En af dem er dr.med. Troels Mørk Hansen, og han opfordrer læger til at henvende sig til NMI, hvis de føler sig misbrugt i reklamer. Samtidig vil han på næste nævnsmøde drøfte, om ikke nævnet fremover skal orientere lægerne, når det sender afgørelser til Lægeforeningen.

NMI tager nu sagen op igen. Denne gang over for Lundbeck.

»Det er jo brandulovligt, at Lundbeck bruger en læge på den måde. Det er meget forkasteligt, både at Lundbeck handler sådan og over for lægestanden«, siger han.

Det er imidlertid ikke første gang, at et lægemiddelfirma bruger en læge i reklamer uden vedkommende har godkendt det.

»Vi har haft nogle få sager gennem årene, men hvor mange, det ved jeg ikke«, siger han.

Troels Mørk Hansen vurderer umiddelbart, at Gunhild Waldemars tekst ikke strider mod reklamereglerne, når den optræder i hæftet om Alzheimers sygdom.

Mulig erstatningssag

Hvis professor Gunhild Waldemar har lyst til det, kan hun anlægge en erstatningssag og have god mulighed for at vinde den, fordi firmaet har krænket hendes ophavsret. Det vurderer advokat Marianne Bruhn Andersen.

»Det er ikke tilladt at gengive en tekst uden forfatterens samtykke. Professoren kan derfor kræve, at medicinalfirmaet betaler hende et rimeligt vederlag for udnyttelsen, ligesom hun, hvis hun har lidt yderligere tab, kan kræve disse tab erstattet. Professoren kan formentlig også kræve godtgørelse for ikkeøkonomisk skade, fordi hendes tekst er brugt i en sammenhæng, der må anses som krænkende for hendes anseelse«, siger hun.

H. Lundbeck er et af de fem firmaer, som H:S Hukommelsesklinik modtager støtte fra. I 2004 modtog Gunhild Waldemar 1,2 millioner kroner fra Lundbeck i forskningsstøtte. Gunhild Waldemar fik ingen penge fra Lundbeck, da hun medvirkede til, at hæftet om Alzheimers sygdom blev udgivet i Danmark, fordi hun ikke vurderede, hendes arbejdsindsats var så stor, at hun ville tage penge for det.

»Jeg er selvfølgelig interesseret i at undersøge mulighederne for en erstatningssag - og det vil jeg gøre sammen med Lægeforeningen«, siger Gunhild Waldemar.