Lundbeckfondens Nordiske Forskerpris 2002 til professor Kari Alitalo

Kari Alitalo , akademiprofessor og læge ved Hartmann Instituttet i Helsingfors i Finland, er blevet indstillet til Lundbeckfondens Nordiske Forskerpris i 2002 (Fig. 1 ).

Kari Alitalo får forskerprisen for sin fremragende cellebiologiske forskning, der åbner nye veje for udvikling af metoder til behandling af kræft og andre sygdomme.

Prisen beløber sig til én mio. kr. - de 400.000 er en personlig pris, og de 600.000 kr. skal gå til forskning.

Kari Alitalo har siden starten af 90'erne fundet en række vækstfaktorer af betydning for dannelsen af blod- og lymfekar. Kendskabet til hvad der stimulerer blod- og lymfekarrenes vækst har stor betydning for forståelsen af, hvordan kræft spredes i kroppen. Cancerceller er karakteriseret ved, at de gror uhæmmet, og det skyldes blandt andet, at blodkarrene vokser ind i kræfttumorerne og giver dem næring. Kari Alitalo og hans medarbejdere har blandt andet anvendt deres nye viden til at bremse tumorers vækst, så den enkelte tumor ikke bliver større end 2-3 mm i diameter. Forskningen i blod- og lymfekarrenes vækst vil desuden kunne få betydning for reparation af ødelagte organer og væv ved andre sygdomme.

Kari Alitalo har gennem hele sin karriere studeret de molekylære mekanismer, som regulerer cellevækst og differentiering. Han har ydet afgørende bidrag til vores forståelse af de mekanismer, der ligger til grund for, hvordan visse onkogener omdanner celler til cancerceller. Herudover har han været i den internationale front mht. belysning af de molekylære mekanismer, der ligger til grund for dannelse af såvel blodkar (vaskulogenese og angiogenese) som lymfekar (lymfangiogenese).

Kari Alitalo er 49 år. Han blev læge i 1977 og ph.d. i 1980, begge dele ved Universitetet i Helsingfors. Herefter arbejdede Kari Alitalo hos Paul Bornstein i Seattle 1981-1982, og hos Michael Bishop og Harold Varmus i San Francisco 1982-1983. Tilbage i Finland har Kari Alitalo haft forskellige stillinger i Helsingfors og Turku, og er nu akademiprofessor ved Hartmann Instituttet i Helsingfors.

Kari Alitalo har publiceret mere end 300 artikler i førende videnskabelige tidsskrifter og har modtaget adskillige priser for sit fremragende arbejde, inklusive Jahre-prisen fra Oslo Universitet (1987), Äyräpää Prisen (1998) og Europe Medicine Senior Prize (1999). Han er også valgt medlem af EMBO (European Molecular Biology Organization) og medlem af flere redaktioner for ansete videnskabelige tidsskrifter. Hans position i feltet illustreres også af, at han har modtaget talrige invitationer til at præsentere sit arbejde ved vigtige internationale møder og seminarer (101 alene i de sidste fem år).

Kari Alitalo lavede sit ph.d.-arbejde sammen med Antti Vaheri om ekstracellulære matrix-molekyler. Allerede på dette tidspunkt var han meget succesrig og publicerede arbejder om fibronectin og laminin i de allerbedste tidsskrifter. I sin første post-doc periode hos Paul Bornstein fortsatte Kari Alitalo sit arbejde om ekstracellulære matrix-molekyler fokuseret på kollagener.

I sin næste post-doc periode hos Michael Bishop og Harold Varmus skifter Alitalo forskningsretning, idet han bliver interesseret i onkogener, især myc. I denne periode er Kari Alitalo bemærkelsesværdigt produktiv med et antal vigtige publikationer om struktur, funktion og forstærkning af onkogener.

Efter sin hjemkomst til Finland fortsætter Kari Alitalo sit arbejde med myc, som er forblevet et vigtigt emne gennem hele hans karriere. Han har bidraget med et antal vigtige opdagelser til dette konkurrenceprægede forskningsfelt, inklusive identifikation af forskellige splice-former og fusionsprodukter af forskellige medlemmer af denne familie, og belysning af deres funktionelle egenskaber. I en meget vigtig artikel meddeler han, at forskellige former af Myc-partneren Max forstærker eller undertrykker Myc-ras co-transformeringer.

I 1990 indleder Kari Alitalo en meget vigtig ny linje i sin forskning. Ved hjælp af PCR identificerer han adskillige nye protein-tyrosin-kinase-receptorer, inklusive et nyt medlem af FGF-receptor-familien, FDF-receptor-4, et medlem af en ny familie af tyrosine-kinase-receptorer med ekstracellulære EGF-lignenede motiver, Tie-1 , og et nyt medlem af VEGF-receptorfamilien, Flt/VEGFR-3. Den kendsgerning at alle disse tre tyrosin-kinase-receptorer findes i endoteliale celler, og har vigtige funktioner under vaskulogenese og angiogenese, gjorde, at Kari Alitalo blev angiogeneseforsker og førte også til de studier, som han er mest kendt for i den videnskabelige verden. Ved hjælp af biokemiske, cellebiologiske og knockout-teknikker, har Kari Alitalo , i et frugtbart samarbejde med andre grupper i feltet, belyst de funktionelle roller af FGFR-4, Tie-1 og VEGFR-3 i angiogenese. Den opdagelse i angiogenesefeltet som måske er mest knyttet til Kari Alitalos navn, er opklaringen af VEGF-3's unikke rolle i lymfangiogenesen.

Kari Alitalo har ikke blot undersøgt kinase-receptorer, men også deres ligander. Han opdagede VEGF-C, og var i stand til at vise, at VEGF-C er den vigtigste ligand for VEGFR-3 og derfor ansvarlig for lymfangiogenese. Kari Alitalo har også været involveret i opdagelsen af andre medlemmer af VEGF/PDGF-familien af vækstfaktorer, fx VEGF-B, PDGF-C og PDGF-D sammen med Ulf Eriksson , og VEGF-D sammen med Steve Stacker og Mark Achen .

Kari Alitalos arbejde har også direkte kliniske implikationer. Sammen med D.N. Finegold har han i patienter med primært lymfødem fundet VEGFR-3, som ikke fungerer pga. mutationer loss of function missense mutations . Endvidere viste han sammen med Seppo Ylä-Herttuala , at adenovirus medieret overførsel af VEGF-C reducerer intima hyperplasi i en kaninaorta-aterosklerosemodel, og derved den potentielle kliniske fordel ved at stimulere re-endotelialiseringen.

»Ved at anvende gentransplantation på mus er det lykkedes at stoppe væksten af blod- og lymfekar. Det stopper også tumorens vækst, og det betyder samtidig, at vi forhindrer kræften i at sprede sig i kroppen med blodbanen og danne metastaser i lymfekirtlerne«, forklarer professor Kari Alitalo .

Formanden for Lundbeckfondens priskomité begrunder blandt andet valget af den finske professor med, at han er internationalt førende på sit felt. Alitalos forskning har ført til ny grundlæggende indsigt med vidtrækkende betydning for at afprøve nye principper for sygdomsbehandling. Hans hold har arbejdet meget målrettet og har opnået bemærkelsesværdige resultater af stor betydning.

Det er første gang, at Lundbeckfondens Nordiske Forskerpris, der er blevet uddelt årligt siden 1987, tildeles en finsk forsker. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Finland den 14. marts 2002 under overværelse af den finske undervisningsminister.

Ugeskrift for Læger ønsker tillykke med den fornemme pris.