Skip to main content

Lungecancer

Hans K. Pilegaard

2. nov. 2005
3 min.

Lungecancer er den hyppigste maligne sygdom hos mænd og den næsthyppigste hos kvinder i Danmark. Der registreres ca. 3.200 nye tilfælde pr. år.

Dansk Lunge Cancer Gruppe

Siden 1991, da Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) blev oprettet og efterfølgende med vedtagelse af den nationale kræftplan, har udredning og behandling af denne sygdom gennemgået en betydelig udvikling.

På DLCG's foranledning er følgende målsætning fremsat 1) landsdækkende registrering, 2) ensartede retningslinjer for primær diagnostik og behandling - udarbejdelse af et referenceprogram, 3) mindre end 30 dages tidsforbrug fra første positive fund til primær behandling, 4) centralisering af kirurgien til de thoraxkirurgiske afdelinger, 5) 10% femårsoverlevelse for hele populationen, 6) 30% resektionsrate for ikkesmåcellede cancere (NSCLC), 7) mindre end 10% eksplorative torakotomier og 8) mindre end 5% operativ mortalitet.

Mange af disse mål er nået. Den landsdækkende registrering forventes at være fuldstændig i 2002, hvor data for alle patienter med lungecancer forventes at være indskrevet i Dansk Lunge Cancer Register (DLCR), der blev oprettet i 2000. Registeret er en kvalitetsdatabase, hvor både numeriske og kvalitative parametre kan monitoreres.

Screening

I flere ældre undersøgelser har man ikke kunnet påvise nedsat mortalitet af lungecancer i forbindelse med screening, men kun bedret femårsoverlevelse.

Nye CT-teknikker med beregning af volumen af infiltrater, hvor undersøgelsen gentages med korte intervaller, har vist lovende resultater. Stråledosis er på niveau med en mammografi og udsætter således ikke patienterne for større påvirkninger.

Udredning

Landet over er der forsøgt oprettet hensigtsmæssige patientforløb, som skal sikre, at ventetidsgarantien på seks uger kan overholdes. DLCR vil være et værktøj, der klart fortæller os, om det er lykkedes. Det vil samtidig kunne give en indikation af, hvor vi realistisk skal lægge vores kvalitetskrav.

Udredningen består af en klinisk undersøgelse suppleret med røntgen af thorax, CT, bronkomediastinoskopi og lungefunktionsundersøgelse eventuelt suppleret med perfusionsventilationsscintigrafi.

Ved centrale tumorer kan den histologiske diagnose ofte opnås ved bronkoskopi, mens transtorakal finnålsbiopsi de fleste gange er nødvendig ved perifere tumorer. Den histologiske diagnose er nødvendig af hensyn til den terapeutiske strategi, idet behandlingen af de småcellede lungecancere hovedsagelig er en onkologisk opgave. Præcis stadieindeling med biopsi af relevante lymfeknuder i thorax er obligat nu, hvor der findes flere onkologiske protokoller med kemoterapi præoperativt ved visse stadier af lungecancer. Mediastinoskopi må blive obligat i udredningen, og som supplement har nye undersøgelser som positronemissionstomografi (PET) og endoskopisk UL-skanning via esophagus eller bronchus vist lovende præliminære resultater.

Behandling

Den kurative behandling af lungecancer er stadigvæk altovervejende operativ. Kemoterapi og radioterapi alene bidrager kun beskedent til den samlede overlevelse. Kombinationsbehandling med præoperativ kemoterapi og postoperativ strålebehandling har dog i mindre serier vist lovende resultater.

Standardoperationerne er lobektomi, bilobektomi og pneumektomi. Segmentresektioner kan dog være nødvendige, hvis lungefunktionen ikke muliggør en optimal resektion, men risikoen for lokalrecidiv øges fire gange.

Indgrebene udføres hyppigst som åben kirurgi, men lukkede operationer med torakoskop er mulige. Bronkoplastiske procedurer, hvor en tilstødende del af bronkietræet fjernes i forbindelse med en lobektomi eller bilobektomi, muliggør operation på patienter, der ellers er inoperable pga. dårlig lungefunktion, og en del af pneumonektomierne, som har en højere komplikationsrate, kan undgås. Internationalt udgør disse teknikker op til 10% af indgrebene og er nødvendige at implementere, hvis man skal nå en resektionsrate på 30%.

Overlevelse

Trods radikal resektion af det laveste stadie - T1N0M0 - er femårsoverlevelsen i de bedste serier kun 70-80%, og den samlede overlevelse for hele populationen i Danmark er kun 7%. En bedre overlevelse opnås kun ved en multimodal indsats. I adskillige publikationer præciserer man, at større volumen både for den enkelte kirurg, men også for det enkelte center betyder lavere mortalitet og morbiditet i forbindelse med den kirurgiske behandling, hvorfor den bør centraliseres på de fem thoraxkirurgiske afdelinger i landet.

Dansk Thoraxkirurgisk Selskab forventer derfor og i forlængelse af den debat, der længe har pågået om funktionsbærende enheder, at man fra centralt hold vil være med til at centralisere udredning og behandling af lungecancer samt sikre en landsdækkende indrapportering til DLCR.



Reprints not available. Correspondence to: Hans K. Pilegaard, Hjerte-lunge-karkirurgisk Afdeling T, Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8200 Århus N.