Skip to main content

Overlæge og professor Peter Lange, ekspert i KOL, er rystet over, at omkring 330.000 danskere har kronisk obstruktiv lungesygdom uden at være i behandling, endsige diagnosticeret.

Han mener, at sundhedsvæsenet bør skride til handling og hjælpe alle disse mennesker.

Peter Lange har tre forslag til, hvordan sundhedsvæsenet kan opspore patienter med KOL.

For det første er der brug for en oplysningskampagne til borgerne. Borgerne har brug for basal viden om KOL og, ikke mindst, berøringsangsten over for »tabersygdommen« skal væk.

For det andet skal almen praksis have bedre muligheder for at diagnoticere KOL.

»Der er ingen tvivl om, at den væsentligste adgang til at opdage KOL ligger i almen praksis. Jeg tror ikke, at vi skal ud og lave screeninger med at stille telte op i indkøbscentre og andre offentlige steder, før vi har afprøvet, om almen praksis kan løfte opgaven. Det er jo de alment praktiserende læger, som skal følge patienterne fremover. De praktiserende læger er blevet bedre til at opspore KOL og sætte patienterne i behandling. De har investeret i sygeplejersker, som særligt skal tage sig af lungepatienter, og de har investeret i apparatur. Men jeg er meget bekymret for, om lægerne kan nå det! Der er tryk på bremsen for tiden. Samtidig lukkes sygehussenge en masse, og patienter skubbes ud i almen praksis. Der er næppe luft i almen praksis til at tage over og gå i gang med den store opgave at opspore mange flere patienter med KOL. Jeg ved, hvordan hverdagen ser ud i almen praksis. Der er næppe plads til flere opgaver. Ingen motivation til at tage flere opgaver ind, for der er heller ikke økonomi i det for den enkelte praksis«, siger Peter Lange.

Han foreslår, at Danske Regioner laver en økonomisk særaftale med de alment praktiserende læger, så de tilskyndes til at lave spirometrier.

Slut med frivilligheden

For det tredje foreslår Peter Lange, at sundhedsvæsenet sætter gang i en systematisk og obligatorisk opsporing af patienter med KOL.

Han støtter sig ikke mindst til de lovende resultater fra undersøgelser om opsporing af KOL, som bl.a. afdelingslæge Anders Løkke har været primus motor for.

En ny undersøgelse viser således, at mere end hver femte patient (21,7 pct.), som ikke før havde haft en diagnose for KOL eller en anden lungesygdom, blev opsporet alene ved en enkel og systematisk oplysningsindsats over for 241 alment praktiserende læger.

I alt 4.049 patienter tog imod tilbuddet om en spirometrisk måling i undersøgelsesperioden – det var 3.500 flere end normalt.

Ifølge Peter Lange bør det være slut med, at det skal være frivilligt for lægerne at foretage spirometrier.

»Jeg må bare konstatere, at Sundhedsstyrelsens udmærkede anbefaling om opsporing af KOL ikke bliver efterlevet i tilstrækkelig omfang. Årsagen er den enkle, at de alment praktiserende læger får 20 forskellige anbefalinger hvert halve år! De kvalitetssikringsprojekter, som har fungeret bedst, har været nogle, som der skulle afrapporteres og måles på, f.eks. forløbspakker for hjerteplaner og kræftpakker. Det bør i en periode være et krav, at lægerne måler lungefunktion på patienter, som har symptomer på KOL«, mener Peter Lange.

»Jeg tror, at vi kommer til at gøre noget ved problemet snart. Danmark kan ikke blive ved med at ligge sidst blandt landene i EU med hensyn til sygdom og dødelighed«, udtaler Peter Lange.

Lungeplan mangler

Danmarks Lungeforening har netop rettet henvendelse til Danske Regioner og sundhedsministeren for at få myndighederne til at gøre noget alvorligt ved situationen for alle lungesyge danskere.

Formanden for Lungeforeningen Johannes Flensted-Jensen udtaler:

»Vi har brug for en national plan for lungesygdomme. Vi må have sikkerhed for, at guidelines bliver implementeret og fulgt. Vi står over for et enormt problem. Vi har f.eks. EU-rekord i dødelighed for KOL hos kvinder«.

Johannes Flensted-Jensen nævner, at målet for Danmarks Lungeforening er at få den nationale plan for lungesygdomme med i den næste økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner.

Han vurderer, at en lungeplan økonomisk ikke kommer i nærheden af sundhedsvæsenets millardinvesteringer i en kræftplan.

En lungeplan handler ifølge formanden for Lungeforeningen mest af alt om at følge de retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som allerede foreligger om lungefunktionsundersøgelser og spirometri. Udstyret har de praktiserende læger allerede investeret i.

Som led i den nationale lungeplan bør der indgå en oplysningskampagner over for borgerne, mener Johannes Flensted-Jensen.

Skyld og skam

Afdelingslæge Anders Løkke, som står bag flere videnskabelige arbejde om opsporing af KOL, vurderer, at der er en stor psykologisk barriere hos både patienter og læger overfor at gribe fat om problemet KOL.

Patienterne undgår at tage problemet op over for lægen af frygt for at blive stigmatiserede som stakkels rygere og møde løftede pegefingre og automatiske krav om rygeafvænning.

»Det er tankevækkende, at folk ikke har noget imod at få deres blodsukker, kolesterol og blodtryk undersøgt hos den praktiserende læge, men lungefunktionen kniber det med«, siger han.

Ifølge Anders Løkke kan lægerne også have svært ved at italesætte problemet KOL. Anders Løkkes erfaring med samarbejde med de praktiserende læger er, at lægerne foretrækker, at patienterne kommer til dem med problemet – ikke at lægerne selv henvender sig til patienterne om KOL.

Anders Løkke har to forslag til at øge opsporingen af patienter med KOL.

For det første skal de praktiserende læger og praksispersonalet klædes bedre på til at stille diagnosen KOL og tolke på den. Han nævner, at 15 pct. af undersøgelserne af en lungefunktion ikke er tilstrækkeligt gode til at stille en diagnose på.

»Man kan fordoble opsporingen af KOL-patienter alene ved at lave en kort undervisning af de praktiserende læger«, vurderer han.

For det andet bør der være alternative tilbud om screening for KOL. Der bør være tilbud på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Ifølge Anders Løkke vil KOL-patienterne lettere tage imod den slags tilbud, fordi de ikke er så officielle og forpligtende i forhold til undersøgelser hos egen læge.

Minister dumper national plan

Sundhedsminister Astrid Krag er afvisende over for en national plan for folkesygdommen KOL.

»I stedet for, at vi laver handlingsplaner for hver enkelt sygdom, tror jeg, at både patienter og sundhedsvæsnet er bedre tjent med, at vi anlægger en overordnet tilgang til den samlede indsats for kronisk sygdom. Vi skal for eksempel ikke forebygge alene i forhold til KOL-patienter, men i forhold til de livstilsfaktorer, der samlet set betyder færre leveår og forringet livskvalitet for danskerne«, mener Astrid Krag.

Flere penge til et styrket samarbejde mellem hospitalerne og kommunerne. Det er hendes forslag til at opspore og hjælpe flere patienter med KOL.

»Det er helt afgørende, at aktørerne i sundhedsvæsenet bliver bedre til at samarbejde om de kroniske patienter – også i forhold til tidlig opsporing. Derfor lægger vi fra regeringens side op til at styrke sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner, og som led i vores kommende sundhedspolitiske udspil foreslår vi, at der omprioriteres 250 mio. kr. til at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne. Det vil også komme de kroniske patienter til gavn«, udtaler ministeren.