Skip to main content

Lungetransplantation på Stanford University Hospital

Overlæge Nils Milman, e-mail: nils.milman@rh.hosp.dk

31. okt. 2005
3 min.

Stanford University ligger i Silicon Valley syd for San Fransisco. Målt med international målestok er universitetet nummer 7 på den globale hitliste. I USA »konkurrerer« hospitalerne om at udføre lungetransplantationer. Derfor har flere mindre hospitaler et lille operativt volumen på under ti patienter årlig. I Californien (34 mio. indbyggere) udføres lungetransplantation på otte centre. Den første hjerte-lunge-transplantation blev udført på Stanford i 1981. I mange år indtog Stanford en førerstilling inden for thoraxtransplantationer og var anerkendt for sine gode resultater.

Befolkningen har en positiv indstilling til organdonation. Donation er organiseret dels lokalt og dels gennem United Network for Organ Sharing (UNOS), som er en interstatslig struktur. Organdonation er velorganiseret - ved donormelding rykker et donorteam ud på hospitalet og ordner alt, inklusive kontakt med pårørende, donorpleje og organudtagning.

Ventelisterne er opbygget efter first-come, first-serve-princippet, dvs. patienter, der har ventet længst tid, bliver transplanteret først. Dette system kan medføre, at man bliver transplanteret for tidligt i sygdomsforløbet, og er sikkert forklaringen på, at patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i USA ikke har overlevelsesgevinst af en lungetransplantation. Fra april 2005 bliver patienterne prioriteret efter et scoresystem, der omfatter diagnose og funktionstilstand bedømt ved en række veldefinerede parametre. Det er medvirkende til at minimere mortaliteten i ventetiden på transplantation og til at optimere overlevelsesgevinsten.

Ved hjerte-lunge-transplantation og dobbelt lungetransplantation anvendes clam-shell -incision, hvor thorax bliver åbnet på tværs, i stedet for sternotomi, hvor thorax bliver åbnet på langs. Ved dobbelt lungetransplantation kobles patienten på hjerte-lunge-maskine, begge lunger eksplanteres, og herefter implanteres donorlungerne successivt. For at mindske risikoen for reperfusionsskade, foretages filtration af recipientens leukocytter før reperfusion af den implanterede lunge.

Generelt er immunsuppressionen kraftigere i Stanfords protokol end i H:S Rigshospitalets protokol. Induktionsbehandlingen består af kanin-antithymocytglobulin (ATG) 1,5 mg/ kg/dag i fem dage efter transplantation. Vedligeholdelsesregimenet inkluderer trestofsbehandling med: 1) ciclosporin, dosis justeres efter blodkoncentrationen, som i de første to år ligger på 250-300 μg/l, 2) azathioprin 2 mg/kg/dag og 3) prednison 0,2 mg/kg/dag.

Infektionsprofylakse mod cytomegalovirus (CMV) afhænger af serostatus. Hvis både recipient og donor er seronegative, gives der ingen profylakse. Alle andre får intravenøs ganciclovir i 34 dage efterfulgt af tabl. valganciclovir 900 mg daglig i seks uger. Endvidere bliver CMV-specifikt gammaglobulin anvendt til CMV-profylakse i de første 16 uger efter transplantation. Det indebærer, at patienterne går med centralt venekateter i mindst en måned efter transplantationen.

Profylakse mod infektion med Aspergillus fumigatus gives til alle. Under indlæggelse gives inhalation amphotericin B 20 mg to gange daglig, samt mikstur itraconazol 200+100 mg daglig i tre måneder efter transplantation. Livslang profylakse mod infektion med Pneumocystis carinii og Toxoplasma gondii består af sulfamethoxazol/trimethoprim 400/80 mg/dag.

Kontrolbronkoskopi udføres i lokalbedøvelse under sedering med midazolam, hver anden uge i de første tre måneder samt seks og 12 måneder efter lungetransplantation.