Luxembourg-deklarationen om patientsikkerhed

Patientsikkerhed er for alvor kommet på den europæiske dagsorden med vedtagelsen af en deklaration om patientsikkerhed: Luxembourg-deklarationen. Den var resultatet af den første fælleseuropæiske konference om emnet, der blev holdt samme sted den 4.-5. april. Det skete under det luxembourgske formandskab, og deltagerne repræsenterede en lang række internationale sundhedsaktører inkl. patient- og personaleorganisationer, apoteker- og medicinalbranche og europæiske myndigheder. Den var finansieret af EU-Kommissio-nen, og ved vedtagelsen af deklarationen lægges der op til etablering af en række permanente fora for patientsikkerhed på europæisk niveau.

Baggrunden for konferencen og den efterfølgende deklaration var det massive gennembrud, der har været i interessen for patientsikkerhed i næsten alle europæiske lande de seneste år, med Danmark placeret solidt i førerfeltet. Erken-delsen af, at begrænsningen af antallet af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet kan være den største enkeltfaktor overhovedet til at hæve kvaliteten af patientbehandling, er brudt igennem i det ene land efter det andet. Der var derfor skabt et behov for en erfaringsudveksling og en mere systematisk deling af de erfaringer, som de nationale sundhedsvæsener indhøster. Derfor konferencen og deklarationen, der indeholder en række opfordringer til EU's institutioner, til de nationale myndigheder og til udbyderne af sundhedsydelser i øvrigt.

EU opfordres bl.a. til at etablere et permanent forum, hvor man kan følge og diskutere europæiske og nationale aktiviteter på patientsikkerhedsområdet. Desuden til sammen med WHO at etablere en fælles forståelse omkring disse emner og etablere et EU-register med »best practice«-eksempler og standarder, til at tage patientsikkerhed på programmet i EU's generaldirektorat for sundhed og forbrugerbeskyttelse og derved skabe mulighed for støtte til nationale initiativer, at udforme EU-direktiver omkring medicin og medicinaludstyr, så patientsikkerhed tænkes ind i produkterne, at fremme indførelsen af internationale standarder for medikoteknologi, dens sikkerhed og funktion og endelig: at regulativer og forordninger bliver balancerede, så de beskytter elektroniske patientoplysninger mod misbrug, uden at det hindrer sundhedsprofessionelle i at få adgang til relevante patientdata.

Deklarationen giver en lang række anbefalinger til de nationale sundhedsmyndigheder, bl.a. at den informerede patient bliver universel, at landene overvejer at indføre konfidentielle indrapporteringssystemer af samme type som det danske, at risikostyring bliver standard ligesom elektroniske patientjournaler, at der etableres nationale selskaber for patientsikkerhed, at sikkerhedsstandarden på sundhedsvæsenets arbejdspladser generelt bliver forbedret, at sikkerhed bliver en del af sundhedsuddannelsen og at de nationale sundhedsvæsener som sådan gennemfører kulturskiftet fra at være straffende til at blive lærende kulturer.

Luxembourg-deklarationen giver sluttelig nogle generelle anbefalinger til Europas udbydere af sundhedsydelser om, for det første at formidle en samarbejdskultur i patientbehandlingen, dernæst at sætte fokus på patientsikkerheden i klinikken og skabe en åben kultur omkring fejl og hændelser og endelig at formidle samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og patienter og pårørende, så der er bevidsthed om »near misses« og utilsigtede hændelser. Med deklarationen har det luxembourgske formandskab skabt en europæisk platform for patientsikkerhed. Det kommende, britiske formandskab har bebudet, at det følger op.