Målet er en ren celle identisk med den celle vi vil erstatte

Mennesket deler ca. 99% af sine gener med musen. Derfor er der mange gener, der styrer de samme processer i både mus og mennesker. Der er også en utrolig gentagelse af generne langt tilbage i tiden. Et organ som fx bugspytkirtlen fandt sin form og funktion for flere hundrede millioner år siden hos fisk, og det er stort set de samme gener, der styrer dens udvikling og funktion i dag.

Forskning i såkaldte knockout- mus, hvor bestemte gener er fjernet fra arvemassen, har ført til en nærmest eksplosiv øgning af viden om både dyr og menneskers udviklingsbiologi fra det befrugtede æg til fødslen. Det er en viden, der får betydning for stamcelleforskningen.

»En øget viden om vores udviklingsbiologi er af fundamental vigtighed for en fremtidig kvalificeret brug af embryonale stamceller«, siger Ole D. Madsen, ph.d., forskningschef, Hagedorn Research Institute. Han peger på, at en embryonal stamcelle hos mus har vist, at den i princippet kan blive til alle slags celler, hvis den føres tilbage i blastocysten - det befrugtede æg bestående af en lille samling celler, der ikke er differentiere ud i specialiserede celler endnu.

»Vi forventer, at de humane embryonale stamceller har det samme store potentiale som hos musen, og at vi kan overføre vores viden herfra til de humane embryonale celler, hvis det bliver tilladt at forske i dem«, siger Ole D. Madsen.

Der er publiceret videnskabelige artikler i bl.a. de anerkendte tidsskrifter The Cell og Science, der viser dyreeksperimenter, hvor det er lykkedes at udvikle motoriske neuroner og dopaminproducerende celler ud fra stamceller. Det styrker forskernes tro på de em-bryonale stamcellers muligheder.

En embryonal stamcelle er svær at styre

Sprøjtes en enkelt musestamcelle ind i en blastocyt, kan den komme til at udgøre op til 25% af cellerne hos den fødte mus. De fremmede stamceller underordner sig de øvrige. Musen er således en kimære, det vil sige, at den genetisk er en blanding af to individer, der arbejder sammen i en organisme, i en mus.

Stamceller er svære at dyrke og holde i deres uspecialiserede stadie, hvilket er det stadie, hvor stamcellerne er mest interessante for forskerne. I dag kendes en række gener, der henholdsvis skal være aktive og inaktive, for at holde cellerne i dette stadie. Det bliver en meget stor faglig udfordring for forskerne at holde cellerne i det uspecialiserede stadie, og der vil være rigeligt arbejde det første år for forskerne i at dyrke en eller to cellelinjer.

En anden stor faglig udfordring er at styre differentieringen af stam-cellerne frem til den ønskede celle, idet stamceller af natur er svære at styre. For Ole D. Madsen og kollegerne på Hagedorn Research Institute er målet at skabe en cellelinje, der fører frem til en betacelle.

»Hvis stamceller opholder sig i et fremmed væv, fører det til ukontrolleret vækst. Hvis fx en stamcel-le injiceres under huden, så bliver den til et teratom, dvs. en svulst bestående af forskellige celletyper. Derfor er det meget vigtigt, at det endelige celleprodukt er særdeles velkarakteriseret, og at det ikke er forurenet med umodne stamceller. Det er et reelt problem, man skal tage vare på. Derfor er det ultimative mål en ren celle, der er identisk med de celler, vi ønsker at erstatte«, siger Ole D. Madsen.