Skip to main content

Mads Koch Hansen: Vi vil have få, hårde og friske data til rådighed

Anne Steenberger, as@dadl.dk

31. maj 2013
4 min.

Økonomiske incitamenter er langt fra den eneste vej til at få bedre kvalitet i sundhedsvæsenet. Adgang til få, hårde data fra hverdagen, så man selv kan gennemgå, hvad man lige har lavet, er afgørende for at få kvalitetsforbedringer. Sådan lød det fra Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, på Lægeforeningens og Danske Regioners fælles velbesøgte konference om kvalitet i sundheden tirsdag. Sundhedsminister Astrid Krag lovede at se på sagen.

En måned kom 82 procent af epikriserne fra Aarhus Universitetshospital ud til de praktiserende læger inden for de to dage. En anden måned var det kun 56 procent af dem. En tredje måned var det helt nede på 23 procent. Det var i marts 2012 og hospitalet lå virkeligt meget langt fra de kvalitetsmål, som Region Midtjylland har sat for udsendelse af epikriser, nemlig to hverdage. I november samme år opfyldte hospitalet målet om de to hverdage i 95 procent af tilfældene. Hvad var der sket?

Hospitalets ledelse offentlige gjorde de detaljerede data for afdelingernes målopfyldelse, så alle afdelingsledelser kunne se, hvordan det gik. Ledelsen tog kontakt med de afdelinger, hvor den var helt gal – det faldt sammen med at man indførte epj, så det var ikke kun slendrian – og så blev der gjort noget ved det.

Hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshopital Gert Sørensen, viste den kraftigt svingende kurve på Lægeforeningens og Danske Regioner kvalitetskonference tirsdag og konkluderede:

”Man kunne ud af data se, hvilke epikriser, der ikke blev sendt og hvilke patienter, det drejede sig om og så var der en helt klar anvisning af, hvor man skulle sætte ind for at forbedre kvaliteten der.”

En af Gert Sørensens pointer er, at økonomiske incitamenter ikke er det vigtigste for at forbedre kvaliteten. Der er andre, stærkere motivationsfaktorer, så som faglig stolthed og professionelle normer. Og det, der understøtter det allerbedst, er data, mener han og er dermed på linje med Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen, der flere gange slog fast, at lægerne vil have data. ”Få, men hårde data om hverdagen, der er tilgængelige stort set med det samme, så vi den ene uge kan se, hvad vi lavede ugen før,” sagde han.

Han understregede, at det ikke er data, der skal bruges til kontrol af de ansatte, men som lægerne selv kan bruge til at vurdere kvaliteten og skabe forbedringer. Sundhedsminister Astrid Krag sagde:

”Jeg regner med, at en af de ting, der kommer ud af de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne, vil være at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan vi kan få lave et system, der fremmer de få, hårde data.”

Sundhedsministeren henviste også til den ”synlighedsreform,” som hendes nylige sundhedsudspil lægger op til, hvor målet er at bruge data, så ”hverdagskvaliteten ” løftes.

Regionerne har i et par år talt for en kvalitetsdagsorden, hvor sygehusenes økonomi i mindre grad er styret af aktivitet, og hvor kvalitet og ikke bare høj aktivitet bliver belønnet. I den forbindelse er der kommet adskillige eksempler frem, hvor drg-systemet modarbejder høj kvalitet, hvor det fx bedre kan betale sig for sygehuset, at en patient kommer til kontroller over flere gange frem for at kunne klare det hele på een gang. Kort sagt, er der noget, der tyder på, at vi i nogle tilfælde gør noget forkert for pengenes skyld, som Gert Sørensen udtrykte det.

Regeringen samlede sidste år op på den dagsorden og nedsatte et såkaldt incitaments-udvalg, der skulle se på sagen. I pinsen kom så den 180 lange rapport fra udvalget. Anbefalingerne i rapporten byder dog ikke på et stort opgør med det nuværende finansieringssystem på sygehusene. Men der vil blive sat forskellige forsøg i gang rundt om på sygehusene i kølvandet på rapporten. For eksempel vil Aarhus Universitetshospital til næste år koble en hel afdeling ud af drg-systemet og finde en alternativ afregningsmetode.

Mads Koch Hansen var dog noget kritisk over for det principielle i regionale forsøg:

”Jeg er lidt bange for at lægge det ud i regionale forsøg. Erfaringen viser, at hvis eksempelvis Region Sjælland eller Region Syddanmark fx gør noget, så kommer det ikke videre. Vi ser ikke Region Hovedstaden tage det op. Jeg ser hellere nationale projekter.”

Danske Regioners sundhedsudvalgsformand, Ulla Astman er stor tilhænger af regional metodefrihed, som hun kaldet det, men erkendte dog, at Mads Koch Hansen har en pointe:

”Jeg indrømmer, at regionerne ikke er gode nok til at lære fra os og tage op, hvad andre regioner gør godt. Det kunne vi godt blive bedre til.”