Magtfulde franske patienter

PARIS: To dugfriske målinger bekræfter endnu engang: Franskmændene er storforbrugere af medicin. Sidste år købte de lægemidler for 35 mia. euro - 262 mia. kr. Hvilket rent fysisk var 48 pakker medicin til hver i gennemsnit.

Alene når det gælder antibiotika, indtager franskmændene 157 mio. pakker om året, dobbelt så meget som tyskerne. Og på samme måde med antidepressiver, sovemedicin, hostemidler og smertestillende piller. Franskmændene ligger med i front over hele linjen og er ubetinget europamestre i medicinforbrug. 56 pct. siger ifølge en ny undersøgelse at de mere eller mindre konstant er på en eller anden form for receptpligtig medicin.

Medicin og syndsforladelse

For den franske stat er det et kolossalt problem. Den offentlige sygesikring er på randen af fallit, og gælden har nået rekordhøje 30 mia. euro, hvilket for nylig fik den franske revisionsret til at råbe SOS: »Vi er det eneste land med et så enormt og konstant underskud på sundhedsbudgettet«, skriver revisionsretten og opfordrer regeringen til at nytænke sundhedspolitikken. Bl.a. ved at se på det kolossale medicinforbrug. »Det er ligesom en langsomtvirkende gift. Vi må afgiftes«, siger revisionsrettens formand, Didier Migaud, lige ud.

Og principielt er der ikke noget Nicolas Sarkozys konservative regering hellere vil end at nytænke netop sundhedspolitikken. Problemet er bare, at Sarkozys regering - ligesom andre regeringer før den - reelt ikke tør pille ved vælgernes privilegier.

»Alle franske sundhedsministre ved det: Hvis de vil blive ved med at være populære, skal de lade medicinydelserne være i fred«, siger Claude Le Pen, der er professor i sundhedsøkonomi på Université Dauphine i Paris og fortsætter:

»Franskmændene elsker medicin, det ligger i vores kultur. Hvis man skal være lidt fræk, kan man sammenligne vores forhold til medicin med vores forhold til nadveren i kirken. Når vi får nadveren, indløser vi vores synder og frelser vores sjæl, og sådan har vi det også med medicin. Bare vi får nogle lægemidler, hjælper det på sygdommen«.

Giv mig en recept

Og lægerne? Ja, de gør som regel som politikerne: Giver patienterne, hvad patienterne vil have.

»De fleste praktiserende læger og speciallæger har meget let til kuglepennen«, som Jean-Francois Bergmann, professor på Lariboisière-hospitalet i Paris, udtrykker det. Han er tidligere næstformand i den statslige kommission, AMM, som er med til at rådgive om nye lægemidler.

I Frankrig ender ni ud af ti konsultationer således med en recept, mens det i f.eks. Holland kun er 43% af alle lægebesøg, der udløser medicin.

»Hollandske læger er langt mere tilbageholdende med at udskrive medicin. De giver ofte råd i stedet for. Men det vil franske patienter ikke finde sig i«, siger Bergmann. »Recepten er det fysiske bevis på, at de har fået noget ud af konsultationen«.

I 2009 gik franskmændene til læge 400 mio. gange, og hver gang fik de i gennemsnit ordineret over seks forskellige slags lægemidler til en gennemsnitlig pris af 46 euro.

Medicinske nomader

Når patienterne i den grad får det, som de vil have det, skyldes det også, at der i Frankrig er frit lægevalg. Regeringen har ganske vist indført begrebet en fast praktiserende læge, netop i håb om at få snor i patienternes medicinforbrug. Men politikerne har ikke turdet gå hele vejen, og derfor er det stadig fuldt muligt - og refunderet - at zappe rundt mellem forskellige læger, indtil man får den behandling, man vil have.

De omflakkende patienter kaldes i administrationen for medicinske nomader, og den franske lægemiddelstyrelse, AFSSAPS, har netop i en spritny undersøgelse dokumenteret, hvordan det lykkes patienter at få ordineret sovemidler og beroligende medicin i enorme mængder, fordi de render videre til en ny læge, når deres egen siger stop. Sidste år blev der således langet 134 mio. pakker benzodiazepiner og beslægtede midler over disken i Frankrig, og franskmændene indtager dermed fire gange så mange beroligende midler og halvanden gang så mange sovepiller pr. 1.000 indbyggere som danskerne.

»Vi kan se, hvordan nogle patienter opsøger fire forskellige læger i løbet af et behandlingsforløb, og derfor kan de blive ved med at tage benzodiazepiner langt ud over den anbefalede tid, som ellers er én måned for sovemedicin og tre måneder for angstdæmpende medicin«, skiver AFSSAPS i en rapport.

Men er lægerne så ikke medskyldige i det store medicinforbrug?

»Jo«, siger Claude Le Pen. »De er meddelagtige. Man kan sige, at patienter, læger og medicinalindustri er sammensvorne, fordi de har fælles interesser«, siger professoren.