Malmø får lægebus til EU-migranter

Svenske læger og sygeplejersker arbejder frivilligt med at behandle og vejlede grupper, som har svært ved at finde rundt i det svenske sundhedssystem, og samtidig give de udsatte grupper sundhedsinformationer som hjælp til selvhjælp.

Den blændende hvide bus står i skarp kontrast til den tomme, lidt rodede og skyggefulde parkeringsplads, der støder op til den stærkt trafikerede pulsåre ind til Malmø, Nobelvägen. Trods livlig aftentrafik og beboere, som slentrer over parkeringspladsen, er det få forbipasserende, der lægger mærke til bussen, som står parkeret under det frodige grønne på en af de få gratis parkeringspladser, i den socialt belastede og nedslidte bydel Möllevången i det centrale Malmø. Der har ikke været megen omtale eller markedsføring af lægebussens entré i det svenske sundhedssystem. En af årsagerne er, at medarbejderne og den bagvedliggende organisation Läkare i Världen ikke vil fremprovokere protester eller hærværk fra indvandrerkritiske grupper. Om natten flyttes lægebussen til et indhegnet og aflåst sted.

Lægemidler doneres

En læge og tre sygeplejersker fylder godt i bussens lille lokale, som er inddelt i et minimalt modtage-/samtalerum og et behandlingsrum med en briks. På væggene hænger skabe og skuffer til opbevaring af hjælpemidler og medicinsk udstyr. Som en start vil den mobile klinik være åben en gang om ugen i aftentimerne mellem kl. 18 og kl. 22.

Initiativet til lægebussen er taget af organisationen Läkare i Världen.

Per Köhler, reservelæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik vid SUS (Skånes Universitetssjukhus) i Malmö, er en af de læger, som har meldt sig til denne frivillige indsats.

»Jeg forestiller mig, at jeg kan arbejde her et par gange om måneden, så længe det passer med mit ordinære arbejdsskema. Det føles rigtigt at kunne hjælpe en udsat gruppe, hvor mange af dem ikke ved, hvor de skal henvende sig, når de er syge«, siger Per Köhler.

Selvom ingen patienter møder op på premiereaftenen, er Per Köhler temmelig sikker på, at de voksne, som vil møde op i bussen, kommer til at søge hjælp for smerter og infektioner, men også for angst og depression.

»For børnenes vedkommende handler det nok mest om infektioner og maveproblemer, mener Per Köhler. En del EU-migranter pådrager sig lidelser og sygdomme baseret på livsstil, og de får sjældent opsøgt behandling i tide«.

Den indsats, som han og andre læger kan gøre her på stedet, er begrænset.

»Vi kan skrive recepter på smertestillende medicin og give nogle tabletter til en antibiotikakur. Det bliver nok nærmere vores opgave at lytte til og hjælpe dem, som kommer, og forsøge at finde ud af hvad de fejler, og så forklare dem, hvor de skal henvende sig for at få behandling«.

Lægebussen er udstyret med instrumenter til at måle blodtryk, tage temperatur og måle blodsukker. Lægemidler og medicin er ofte doneret af sundhedsinstitutioner og private, som har det i overskud, dog er det et krav, at emballagen er ubrudt. Pladsen er minimal, men personalet kommer overraskende smidigt rundt uden at støde sammen. Briksen må også fungere som skrivebord.

Stor interesse

En anden læge, som har tilsluttet sig som volontør i lægebussen, er Gunilla Rydberg, overlæge i børneneurologi ved SUS i Malmø. Hun har næsten 30 års erfaring i lægefaget.

»Jeg kommer både til at arbejde her i bussen, men vil også fungere som bagvagt for de læger, som er på arbejde. Det, der får mig til at engagere mig, er, at jeg mener, at alle skal have mulighed for behandling og den rette behandling«, siger hun.

Flertallet af dem, som forventes at opsøge bussen, vil have utilstrækkelige ID-papirer og sygesikringskort. De står ofte uden for sundhedssystemet i deres hjemlande og er også i Sverige udsatte og isolerede, når de får brug for at søge lægehjælp.

»Den gruppe, vi først og fremmest henvender os til, er EU-migranter, hovedsageligt romaer, som er her for at tigge eller søge simpelt arbejde. Men vi henvender os også til gruppen, som kaldes ”papirløse” (uden opholdstilladelse), som vi tror, der bliver flere af, da alt tyder på, at stadigt flere asylansøgninger bliver afslået«, fortæller Gunilla Rydberg.

I en tid, hvor mange læger giver udtryk for, at de brænder ud på grund af for stort arbejdspres og signalerer manglende trivsel, skulle man tro, at det vil være svært rekruttere personale til et ulønnet og ressourcebegrænset projekt.

»Det føler jeg ikke, tværtimod så føles det meget inspirerende at kunne hjælpe til, at føle at man virkelig kan gøre en forskel for udsatte mennesker. For min egen del villle det føles betydeligt hårdere ikke at gøre noget for at hjælpe disse grupper, som opsøger os«.

Ifølge Gunilla Rydberg er listen over læger, som vil hjælpe til på frivillig basis, lang. Men der er udfordringer.

»Hvordan kan vi sikre os, at vi virkelig får dem henvist til det rette sted, at de bliver behandlet korrekt, og at de kommer til?«.

Ambitionen er dog, at hver enkelt patients kontakt i sundhedssystemet så vidt muligt skal dokumenteres og følges op, så lægehjælpen for migranter og papirløse hele tiden kan forbedres.

Tolkeboks

Läkare i Världen stiller ingen formelle krav til komplementerende uddannelse hos de personer, som indgår i teamet. På holdet findes læger, psykologer, fysioterapeuter, farmaceuter, jordemødre og sygeplejersker.

Sammensætningen kommer til at variere efter behov.

»Vi har også opbakning af sundhedspersonale, som vi kan ringe til, når det gælder områder, som vi ikke føler, vi behersker«, siger Gunilla Rydberg.

Selvom Malmø i årtier har haft en multikulturel befolkning og oplever, at sprogbarriererne hele tiden nedbrydes, så stilles der alligevel høje krav til sproglig forståelse, så diagnostik og behandling bliver korrekt.

»Vi har adgang til et tolkesystem og tolke. I dag arbejder vi med et elektronisk system, med såkaldte tolkebokse. Via en mobilapp kan patienten fortælle om sine problemer til en tolk, som er placeret et andet sted, og vi får så oversættelsen i vores headset. Det føles godt, da vi på den måde kan tage hensyn til den fortrolighed, som patienten har krav på«.

Alle sundhedstiltag journalføres. Den enkelte patient får sit eget nummer for at gøre identifikationen nemmere.

Rygtet om lægebussens eksistens skal først og fremmest spredes via andre hjælpeorganisationer og via mund til øre-metoden i målgruppen.

Projektet drives med hjælp af donationer fra privatpersoner og organisationer samt via en EU-fond, der giver støtte til sundhedsfremmende indsatser. Udgifterne til bus og udstyr løber op i 550.000 svenske kroner.

De, der søger behandling i lægebussen, betaler ikke den brugerbetaling, som ellers er normal i Malmø, på 160-400 svenske kroner pr. lægebesøg.