Skip to main content

Man får de læger, man uddanner

Ellen Holm, Overlæge, formand for DSIM, e-mail: ellenholm@dadlnet.dk. Ulrik Bak Dragsted, Specialeansvarlig overlæge, næstformand for DSIM

9. sep. 2011
3 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Bredt uddannede læger - såkaldte generalister - er en mangelvare i vores sundhedsvæsen. Det hævdes i hvert fald ofte, senest i en artikel i Ugeskrift for Læger [1].

For de internmedicinske specialer gælder, at uddannelsen består af et års introduktionsuddannelse, som er fælles for de ni specialer og fem års hoveduddannelse i specialet. Af de kompetencer, som indgår i den femårige hoveduddannelse, er en del fælles for de ni specialer. Oprindelig var tanken, at to af de fem hoveduddannelsesår skulle anvendes på afdelinger uden for eget speciale, men den tanke er mange steder ikke ført ud i det virkelige liv.

Kompetencer ind i uddannelsen

I bestyrelsen for Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM), som består af repræsentanter fra alle de ni internmedicinske specialer, har vi drøftet dette spørgsmål og er enige om, at mindst et år af den femårige hoveduddannelse skal anvendes uden for eget speciale. Hvis man samtidig genindfører intern medicin som en obligatorisk del af basisuddannelsen (KBU) og fastholder, at introduktionsstillinger skal sammensættes, så de giver brede internmedicinske kompetencer, vil færdiguddannede speciallæger i ethvert internmedicinsk speciale have mindst 2,5 års uddannelse i bred intern medicin. Dette burde kvalificere til at kunne varetage langt hovedparten af det akutte arbejde i en akutmedicinsk modtagelse. Men når disse læger er blevet speciallæger, vil de gradvist fjerne sig fra akutarbejdet. Dette er ikke noget nyt fænomen - sådan har det været så langt tilbage, vi kan huske. Det har altid været de yngste, de lidt ældre uddannelseslæger og unge speciallæger, der varetog det brede akutarbejde. Det er ikke noget argument for, at det også fremover skal være sådan - blot en påmindelse om, at man ikke skal fortabe sig i »de gode gamle dage«-nostalgi.

I DSIM tror vi ikke, at vejen frem er at pålægge speciallæger at varetage arbejdet i de brede akutmodtagelser. Det er ikke realistisk at skal kunne vedligeholde de brede akutmedicinske kompetencer samtidig med, at man forsøger at dygtiggøre og specialisere sig i eget speciale. Heller ikke med de korte kurser i akutmedicin til ældre speciallæger, som nogen regioner nu planlægger. En kompetence kan hverken etableres eller fastholdes ved et kort kursus. Kun en løbende erfarings- og videnssamling kan danne basis for udvikling og vedligeholdelse af kompetencer.

Evidens mangler

Et jævnligt fremført argument gående ud på, at speciallæger i akutmodtagelserne skulle give færre indlæggelser, er der ingen evidens for, og man kunne såmænd med lige så stor ret hævde, at det forholder sig omvendt: At speciallæger med deres større erfaring og viden om mulige risici ville indlægge flere.

Vejen frem må - som det i Ugeskiftets artikel [1] anføres bl.a. af Erik Kristensen (Overlægeforeningens formand) og Ulrich Fredberg (ledende overlæge på tværfaglig dagklinik, Regionshospitalet Silkeborg) - være et øget samarbejde mellem specialerne f.eks. i form af diagnostiske centre. En anden måde at samarbejde på er som anført af Leif Vestergaard Petersen (direktør for Kræftens Bekæmpelse), at specialisten får hjælp af generalisten, som man f.eks. ser det i samarbejdet mellem de ortopædkirurgiske og de geriatriske afdelinger. Så kan kirurgen koncentrere sig om sit ekspertfelt, og geriateren kan varetage de brede medicinske problemstillinger. Geriatere er uddannet til at være generalister, og er som sådan trænet i at vurdere, hvornår der er behov for at tilkalde hjælp fra specialister i de øvrige internmedicinske specialer.

Da det formentlig fremover fortsat vil være uddannelseslæger og unge speciallæger, som varetager arbejdet i akutmodtagelserne, er det meget vigtigt, at der sikres god uddannelse i akutmodtageafdelingerne. Dette kan sikres bl.a. gennem entydigt ansvar for uddannelsen, gode uddannelsesprogrammer, tid til gennemgang af vanskelige/spændende cases, træning ved hjælp af simulationsscenarier mv. Det er meget vigtigt, at de unge læger kommer til at opleve arbejdet i akutmodtagelsen som spændende og lærerigt.


Referencer

  1. Hagerup A. Internmedicinere er blevet en mangelvare. Ugeskr Læger 2011;173:2092-6.