Mandag den 16. januar 2012 – Klinik for illegale indvandrere…

Charlotte Schulsinger, speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i indre København, om sit engagement i klinikken for illegale indvandrer nær Hovedbanegården i København

»Det var min tredje vagt, siden jeg meldte mig som en af de frivillige læger i klinikken. Jeg giver penge til Læger uden Grænser, men laver ikke andet humanitært arbejde.


Jeg synes, alle mennesker bør have ret til basale sundhedsydelser, uanset hvorfor de er i Danmark.


Det har pint mig i de senere år, at Danmark er blevet delt mellem dem, der har råd og har mulighed for ekstra hurtig hjælp, og så resten.


Det støder mig, at vi er uvenlige over for de udlændinge, der kommer til Danmark. Det vil jeg gerne modarbejde, så derfor meldte jeg mig.


Jeg vil gerne bruge min kunnen ud over til mine relativt velstillede danske patienter her i det indre København. Ikke at de ikke også har problemer, men de mennesker, der kommer her i klinikken får slet ingen hjælp, fordi de mangler det gule sygesikringsbevis. Og det vil jeg altså gerne tilbyde dem.


Mit håb er, at klinikken på sigt baner vejen for, at vi som samfund tilbyder sundhedshjælp til alle, så vi faktisk slet ikke behøver en sådan klinik, for det er jo tydeligt, at der er et behov. Ikke kun i hovedstaden, men vel over hele landet.


Jeg synes faktisk, at hjælpen er en samfundsopgave, da det er for tilfældigt, når det bygger på privat velgørenhed.


Jeg synes det er svært, når de virkelig udsatte kommer her. På en vagt havde jeg for eksempel en kvinde i 30’erne, der bor på gaden. Hun var snavset, lugtede dårligt, var i dårlig fysisk stand, havde sår flere steder på kroppen og var lidt konfus, nok psykisk syg. Hun kom egentlig, fordi hun havde ondt i ryggen, men det var jo ikke hendes problem. Det var de kæmpemæssige psykosociale problemer, som hun slæbte rundt med på gaden. Og her kan jeg ikke hjælpe ordentligt, fordi hun ikke har legalt ophold. Og det frustrerer, at det er sådan.


Der var også en ung kurder, der ikke ville være soldat i den tyrkiske hær. Han var ikke tilkendt asyl, da militærnægtere ikke er asylberettiget. Han havde konstant ondt i maven, og hans situation gør jo netop, at han har psykiske problemer. Jeg har ikke svaret på, hvad vi skal gøre. For vi kan jo ikke løse alverdens problemer her i Danmark eller på klinikken. Men her kan vi hjælpe det enkelte menneske helt konkret. Og samtidig vise resten af samfundet, at der er behov for at folk, der opholder sig illegalt i Danmark får den rette sundhedsfaglige hjælp. Sådan som alle os andre. Derfor håber jeg, at klinikken vil være midlertidigt tilbud.«

Vibeke Lenskjold, projektleder Røde Kors og daglig leder i klinikken, om de første måneder


»Det er overraskende, hvor hurtigt det er gået med kendskabet til klinikken. Og det er overraskende, hvor længe mange af disse mennesker har gået med deres lidelser. Det siger noget om, at de ikke har vidst, hvor de ellers skulle gå hen. For de kommer altså ikke rendende for det mindste«, siger projektleder i Røde Kors, Vibeke Lenskjold.


De to gange ugentligt den omdiskuterede sundhedsklinik for illegale indvandrere åbner dørene nær Hovedbanegården i København kommer 6-8 mennesker og beder om lægehjælp. Med alt fra ondt i halsen, blødende hæmorider og hoste til langt alvorligere sygdomme som tuberkulose, blodprop i benet samt hiv i udbrud.

Fem gange har lægerne måtte indlægge patienten direkte fra klinikken, da de – uanset opholdsstatus – kan få lægehjælp fra det offentlige sundhedsvæsen ved akut sygdom.


Men netop skelnen mellem, hvad der er akut og ikkeakut er en hårfin balance for de rigtig mange primært østeuropæere, (nord)afrikanere og folk fra Mellemøsten, der opsøger klinikken.


»Hvornår er en lidelse akut, så de lovligt må tage ind på hospitalet? Det er jo også en vurdering, der ville være svær at træffe for alle os almindelige danskere. Samtidig ved mange slet ikke, at de har en ret til den akutte lægehjælp«, siger Vibeke Lenskjold.


Hun forklarer, at de har brugt mange kræfter på at finde ud af, hvem de skal hjælpe. Beboere på asylcentre har eksempelvis ret til lægehjælp på centret, så de kan ikke komme til på klinikken.


En stor gruppe af de lægeopsøgende personer kommer fra et EU-land, hvilket også åbner diskussion om ret til lægehjælp, da EU-borgere i princippet har ret almindelig lægehjælp i alle EU-lande. Men hvad med dem, der opholder sig i Danmark ud over den godkendte opholdsperiode, spørger Vibeke Lenskjold, der selv svarer, at deres status er uafklaret.


»Men når vi først har visiteret en person til behandling hos os, stopper vi med at overveje, om de bør hjælpes. For de banker på vores dør og har brug for lægehjælp, og så træder lægeløftet i kraft. Det vigtige er blot, at der ikke foregår parallelbehandling. Vi skal være stedet for de mennesker, som ingen andre steder har at gå hen. Vi er jo en form for nødklinik«.

Klinik for illegale indvandrere


– Mere end 300 konsultationer har været foretaget til nu

– Åbent mandag og onsdag fra 17 til 20

– Mellem 6-8 konsultationer pr. åbning

– De tilknyttede 18 læger har vagt hver sjette uge

– Desuden er der tilknyttet frivillige sygeplejersker, jordemødre og bioanalytikere samt psykologer, der inddrages efter behov.

– Lægerne skal mindst have fem års erfaring

– Klinikken åbnede den 24. august 2011

– Røde Kors har en netværksliste til primært privatpraktiserende speciallæger, der kan tage patienter inden for deres speciale, ligesom Røde Kors har en liste over læger i hele landet, der gerne vil hjælpe i lokalområdet.

– Nødvendig medicin er gratis, hvis de ikke selv har råd.

– Klinikken drives i fællesskab af Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp.…