Mandlige læger holder længere barsel, men er langt fra de 11 uger

I 2020 holdt mandlige læger over hele landet i gennemsnit seks ugers barsel. I 2015 holdt lægerne under seks ugers barsel – 5,7 helt specifikt.

Det viser nye tal fra de fem regioner, som Ugeskrift for Læger har indhentet.

Regionerne opgør tallene forskelligt, og derfor giver det mest mening at se på udvikling inden for den enkelte region.

I nogle regioner er udviklingen mere tydelig end i andre. I Region Hovedstaden ses f.eks. en støt stigning i barslens længde med lidt længere tid hjemme fra år til år. I 2014 var det gennemsnitlige antal uger 6,5, i 2020 er det helt oppe på 9,7. I Region Hovedstaden tæller også medmødre som mænd i registreringen, og det er ikke tilfældet i de andre regioner.

Andre steder som f.eks. Region Sjælland holdt mandlige læger i gennemsnit seks ugers barsel i 2014, i 2016 var de oppe på syv uger, og i 2020 var tallet igen seks uger.

Til sammenligning er landsgennemsnittet for mænd 32 dage. En ny undersøgelse blandt Djøfs medlemmer viser, at mænd i alderen 25-45 år med børn på 0-6 år holder tre måneders barselsorlov.

For de fleste mandlige læger er der altså lang vej til de 11 uger, som et nyt udspil til en barselsaftale lægger op til, skal øremærkes fædrene.

Udspillet er lavet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation og er blevet til på baggrund af EU-orlovsdirektiv, som skal implementeres i medlemslandene inden august 2022.

Yngre Lægers formand Helga Schultz mener, at det er glædeligt, at der er en lille tendens i tallene, der peger i retning af, at mandlige læger tager mere barsel.

Alligevel har lægerne har gavn af øremærkningen, siger hun. Udviklingen går nemlig for langsomt, hvis der skal være mere ligestilling i lægefaget.

»Mænd har taget omkring 10 pct. af barslen, og nu tager de så lidt mere. Hvis vi skulle gå og vente på, at den langsomme stigning fortsatte, ville der gå for lang tid, inden det for alvor gjorde en forskel«.

Helga Schultz mener, at det er glædeligt, at der laves strukturelle tiltag for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder ved, at man deler barslen, når man får et barn.

»Samtidig er det trist, at det kun sker, fordi der kommer et EU-direktiv. Vi har en fortælling i Danmark om, at vi har ligestilling, men noget af det, der skaber allermest ulighed, er løn og pension i forhold til barsel. Men det er der ikke nogen danske politikere, der har evnet at gøre noget ved. Det er bagtæppet, men så er det godt, at EU kan hjælpe os. Det er et fint skridt på vejen i forhold til mere ligelig fordeling af barslen«.

Selvom mænd tager mere barsel, uden at noget har være øremærket, mener Helga Schultz, at øremærket barsel er den rigtige måde at få mænd til at tage mere barsel.

»Nogle er kede af, at staten blander sig, men staten blander sig jo allerede ved at have lavet regler, der gør, at kvinderne tager den største del af barslen. Vi kan se fra vores nabolande, at det er det, der skal til«.

Ikke partipolitik

Helga Schultz kan godt forstå, at man kan sidde som enkelt familie og have en oplevelse af at ville gøre det anderledes, hvis de selv kunne bestemme.

»Men der tænker jeg på den generelle ligestilling mellem kønnene og kvinders position på arbejdsmarkedet. Ved alle generelle tiltag vil der være nogen, der tænker, at det ikke er godt for deres familie. Jeg tror ikke, at det kan være anderledes«.

Er der en risiko for, at du som formand for Yngre Læger kommer til ikke at repræsentere dine medlemmer, fordi du er enig i bestemte politiske holdninger – de kunne måske godt tænke sig, at deres formand ville kæmpe for deres rettigheder, f.eks. at barsel til mænd bliver lagt oven i den eksisterende barsel?

»Det her er ikke partipolitik. For os i Yngre Læger handler det om, hvad der er godt for ligestillingen. Vi skal agere i et realpolitisk rum, hvor vi skal kigge på, hvad der er muligheder for. Hele baghistorien har handlet om, at der er kommet et EU-direktiv om øremærkning af mindst to måneder til faren. De store spillere på det danske arbejdsmarked, DA og FH, har aftalt, hvordan det skal gøres. Det har ikke ligget i udgangspunktet, at der er mulighed for at forhandle om en forlængelse af barslen. Det er det, vi som forening forholder vi os til. Samtidig ønsker vi mere ligestilling mellem kønnene, både af hensyn til moren og faren«.

Er der nogen gode lægefaglige argumenter for og imod, at kvinder skal have kortere barsel?

»Jeg er ikke ekspert i tilknytning eller kvinders kroppe efter fødsler, men det er velkendt, at WHO anbefaler fuldamning i seks måneder. Det kan være problematisk at lave lovgivning, der går imod sådan en sundhedsmæssig anbefaling. Men det gør denne fordeling af barsel heller ikke«.

Økonomi centralt

Til spørgsmålet om, hvorvidt barsel har negativ indflydelse på kvindelige lægers karriere, svarer Helga Schultz, at der er så mange kvinder i lægefaget, at det kan være svært for en ledelse i dag at vælge en mand frem for en kvinde.

Alligevel er det relevant for læger at snakke om, og at mænd tager mere barsel, fordi det også kan gavne kvindelige lægers karrieremuligheder, mener hun. Det bliver simpelthen ikke mere attraktivt at vælge en mand til en stilling, hvis man ved, at han højst sandsynligt også skal på barsel på et tidspunkt.

»Vi ved fra andre faggrupper, at kvinder oplever at blive valgt fra, hvis de ikke har fået deres børn endnu. Om det sker for læger, er ikke blevet undersøgt«.

Burde det ikke være barnets bedste, der fyldte i diskussionen og risikoen for, at barnet kommer tidligere i institution, hvis far ikke vil tage barsel?

»Det er altid vigtigt at have fokus på barnets bedste, når man laver lovgivning, der påvirker børns liv. Men det ligger ikke i udgangspunktet med øremærket barsel, at det skal forkorte barslen. Det handler ikke om en forkortelse, men om en anden fordeling af tiden mellem faren og moren. Jeg mener ikke, at vi skal undlade øremærkningen, blot fordi der måske er nogle enkelte mænd, der ikke vil gå på barsel. Men der kan sagtens være enkelte situationer med soloforældre, som skal tilpasses. Eller hvis den ene forælder dør. Det skal naturligvis ikke betyde, at barnet skal i institution 11 uger før«.

Lang barsel på Herlev og Gentofte

Kigger man specifikt på de enkelte hospitaler, er Herlev og Gentofte Hospital den arbejdsplads, hvor mandlige læger ifølge deres måde at registrere på tager lang barsel, faktisk mere end de 11 uger, som barselsaftalen lægger op til.

I 2020 holdt mandlige læger således 11,7 ugers barsel. Det er en stigning fra 7,6 uger i 2016. Enkelte i registreringen er medmødre, som tæller som mænd i Region Hovedstadens opgørelser.

»Hvor der tidligere var mange barrierer i forhold til mænds adgang til barsel, er det nu blevet mere almindeligt accepteret og ikke noget, der bliver sat spørgsmålstegn ved. Lige som en kvinde meddeler, at hun skal holde barsel, gør mænd det samme«, siger Helga Schultz.

Helga Schultz taler ud fra sin egen erfaring og samtaler med kolleger, og hun har arbejdet på netop Herlev Hospital i mange år.

»Jeg mener ikke, at det er et problem i dag, når mænd gerne vil have barsel, selvom jeg selvfølgelig ikke kan afvise, at det stadig møder modstand nogle steder i landet. Det er dog ikke noget, vi har undersøgt«.

Den opfattelse deler Hans Rudolf Stimpel, ledende overlæge på Afdeling for Urinvejssygdomme på Herlev Hospital.

»Mændene vil gerne have de 12 uger, og det går vi med til. Selve princippet i, at fædrene også skal have barsel, bifalder vi. Det handler også om personalepleje«.

Han mener, at det vidner om, at kultur og holdningen blandt yngre mænd har ændret sig til, at barsel også er en del af deres liv. Dem, der kommer tilbage fra barsel, har været glade for det, og den glæde spreder sig til kollegerne.

Er det ikke et problem, at lægerne mangler på afdelingen – urologien mangler speciallæger?

»Jo, og det kan mærkes, men forestil dig, hvad der ville ske, hvis vi nægtede mænd at gå på barsel. Vi kan ikke give nogle lov og nægte andre. Det er også et led i at være en attraktiv afdeling at tilbyde ordentlige arbejdsforhold. Det hører med til et godt arbejdsmiljø, at man kan få orlov til det, man synes er rimeligt og vigtigt. Det sætter folk pris på«.

Det er Hans Rudolf Stimpels oplevelse, at der de seneste år har været en stille og rolig udvikling henimod, at mænd tager mere barsel.

»Jeg har været ledende overlæge her siden 2013 , og det har altid været populært. Forskellen til i dag er, at der engang blev vrænget en smule, når mænd tog barsel, men sådan er det ikke mere. Det er fuldstændigt almindeligt og naturligt. Det giver ikke anledning til konflikter eller gnavne miner fra ældre kolleger. Det er bredt accepteret«.

Hans Rudolf Stimpel kender ikke til særlige initiativer, der skulle få fædre til at tage mere barsel.

»Jeg ved jo ikke, hvad der foregår blandt de yngre læger. Det er almindelig rutine. Vi har ikke diskuteret det så meget. Det er bare sådan, det er«.

Fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Herlev og Gentofte Hospital Lui Näslund Koch kender heller ikke til kampagner eller initiativer, der skal få fædre til at holde mere barsel. Han holdt selv barsel fra februar til juli i år.

»Det er dejligt at høre, at hospitalet er på forkant med udviklingen. Det er ikke noget, vi specifikt har haft fokus på, ud over de sager, hvor der har været bøvl med f.eks. at få overført forskningsbevillinger til et nyt kalenderår pga. barsel. I de tilfælde har vi fundet løsninger, og ledelsen har været lydhør«.

Han peger på, at lægerne drøfter barsel både i TR-gruppen og med hospitalsledelsen, og at det er meget sjældent, at der opstår uenigheder.

Læs også:

Mandlige læger holder længere barsel

Barselsaftale vækker debat