For mange børnesygdomme med Fælles Medicinkort

»I dag er det årsdagen for, at vi investerede i Fælles Medicinkort. At vi husker det, siger måske meget om de vanskeligheder, vi er stødt på undervejs«, siger alment praktiserende læge Cees Stavenuiter sørgmuntert.

Han og kollegerne Jacob Bau-Madsens og Birgitte Frickes erfaringer – ikke mindst ulemper – med Fælles Medicinkort (FMK) fra Stenstrup Lægehus tæt på Svendborg er symptomatisk for udrulningen af FMK.

Det går langsomt og med mange bump på vejen. Der er mildt sagt stor variation i anvendelsen af det forkætrede system fra privatpraktiserende læge til privatpraktiserende læge, fra hospital til hospital og fra region til region.

Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2010 skulle FMK udrulles til alle regioner med udgangen af 2011. Nu er målet med udgangen af 2013.

Kampen for overblik

For Cees Stavenuiter og mange andre alment praktiserende læger ligger der en naturlig forklaring bag den forholdsvis beskedne opbakning til systemet.

Forklaringen handler ikke udelukkende om, at de praktiserende læger kun er forpligtet til at anvende FMK, når hospitalerne er på, og det er de langtfra alle sammen endnu (se faktaboks).

Systemet fungerer ikke altid optimalt.

Cees Stavenuiter understreger, at han og kollegerne Jacob Bau-Madsen og Birgitte Fricke grundlæggende har et positivt syn på idéen om FMK, for de har »altid knoklet for at få et overblik over medicinen til patienterne«.

Det ser ud til, at Cees Stavenuiter fortsat må knokle for at få det overblik:

»Det er kommet bag på mig, at der stadig er så mange børnesygdomme ved systemet, selvom det har været undervejs så længe. Det undrede mig således meget, at apotekerne ikke havde hørt de tre bogstaver FMK, da vi tog systemet i brug. Hvis man introducerer sådan et system, er apotekerne helt centrale. Al medicin ordineres jo via apotekerne!«, siger Cees Stavenuiter.

Kommunikationen med det lokale apotek trak ifølge Cees Stavenuiter »tænder ud« i begyndelsen, fordi forsendelserne via systemet ikke var sikre. Cees Stavenuiter fik således ikke besked, når en forsendelse ikke var gået igennem til apoteket, og det var selvsagt til stor ærgrelse for patienterne, som mødte op på apoteket for at få medicinen.

»Så havde vi selvfølgelig patienterne i røret dagen efter for at spørge, hvad der var gået galt, og det var tidkrævende og frustrerende«, siger Cees Stavenuiter.

Fire problemer med FMK

Han fremhæver fire aktuelle problemer ved FMK og klinikkens systemleverandør XMO, hvor det fjerde punkt er det tungeste.

For det første har systemet svært ved at registrere håndkøbsmedicin. »FMK bør jo have al medicin med! Det er selve idéen med FMK! Som læge ordinerer man ofte håndkøbsmedicin til f.eks. patienter med kroniske smerter eller knogleskørhed, men det fremgår ikke af FMK. Det undergraver FMK‘s styrker og muligheder«, nævner Cees Stavenuiter.

For det andet fungerer registreringen af dosisdispensering heller ikke optimalt. Cees Stavenuiter oplyser, at det tager længere tid med FMK end tidligere at starte en patient op med dosisdispensering.

For det tredje oplever Cees Stevenuiter nærmest et sisyfosarbejde, når han er i gang med at rydde op i registreringen for patienter med mange slags medicin, hvor flere af dem ikke længere er i brug. Igen og igen oplever han, at den gamle medicin, som han har slettet af medicinkortet, dukker op igen ved en opdatering.

For det fjerde fungerer FMK ikke optimalt, fordi der ikke er tilstrækkeligt med brugere. Det gælder ikke mindst læger på hospitalerne, nævner Cees Stavenuiter.

Så selv om hospitalerne har indført FMK, bruges det ikke af sygehuslægerne. Det er ikke just befordrende for opbakningen i almen praksis.

»Det er et svært spørgsmål, om jeg ville have valgt FMK, hvis jeg lå inde med den viden og de erfaringer, som jeg gør i dag. Men det må blive et ja! Jeg glæder mig til den dag, systemet fungerer«, siger Cees Stavenuiter.

Ny rapport om problemerne

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, er sikker på, at de praktiserende læger nok skal komme på FMK, men han peger på en ny rapport fra National Sundheds-it om FMK, som bl.a. ridser følgende udfordringer op:

– Man oplever ikke, at de andre læger bruger FMK.

– Det bliver en undskyldning for ikke selv at bruge FMK, at ens samarbejdspartner ikke bruger det.

– Der bør offentliggøres tidsplaner for udrulningen af FMK samt oversigter over, hvem der reelt bruger kortet.

– Mange hospitalslæger har ikke digital signatur.

– I lægesystemerne i almen praksis varierer brugervenligheden meget. Overordnet gives der for mange informationer – det forvirrer.

Der vil nok gå nogle år

Ib Johansen, souschef i MedCom, som er den organisation, der leder og koordinerer projektet teknisk, erkender, at der er en række tekniske udfordringer med FMK.

Derfor vil MedCom i løbet af sommeren og efteråret sætte en redningsaktion i gang for at få flest mulige læger til at bruge systemet. Samtlige praksis bliver kontaktet, flere datakonsulenter bliver ansat, og en hotline bliver etableret.

»Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til at få alle læger på FMK inden 2014. Men der vil nok gå nogle år, før systemet fungerer optimalt«, siger han.

Fakta

Ifølge Ib Johansen, MedCom, er FMK fuldt udrullet på hospitalerne i Region Nordjylland og Region Sjælland.

Region Midtjyllands hospitaler er efter planen fuldt på inden sommerferien. Region Syddanmark skulle være på ultimo 2013.

Region Hovedstaden, som har trukket stikket efter massiv kritik af systemet, begynder igen at implementere FMK på hospitalerne i slutningen af året.

Statistik fra MedCom viser, at omkring 38 pct. af almen praksis har købt FMK – flest i Region Sjælland med tæt på halvdelen af alle alment praktiserende læger, færrest i Region Midtjylland med kun omkring 20 pct. af de alment praktiserende læger.