Skip to main content

»En bedre arbejdstilrettelæggelse vil give større tilfredshed og overskud til nye forbedringer. En »positiv dominoeffekt« er derfor et udmærket billede på det, vi bl.a. sammen med Yngre Læger ønsker at opnå: At de mange små og store tiltag tilsammen giver et sundhedsvæsen i morgen, der er lidt bedre end det, vi havde i går«.

Sådan sagde næstformanden i Danske Regioner, Kristian Ebbensgaard, idet han henviste til titlen på den endags-konference, som Yngre Læger og Danske Regioner sammen stod bag den 17. januar på Nyborg Strand.

Hovedemnet var arbejds- og vagttilrettelæggelsen, og baggrunden er en bestemmelse i YL's seneste overenskomst med Amtsrådsforeningen (nu: Danske Regioner), hvor parterne forpligtede sig til en række initiativer på vagtområdet. Begge parter har erkendt, at vagtarbejdet er af største betydning for sygehusenes drift: En velfungerende arbejdstilrettelæggelse øger den samlede kvalitet og effektivitet, både i patientbehandlingen, og når det gælder at sikre attraktive arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og videreuddannelse.

Speciallæger i vagt - gode erfaringer

Kristian Ebbensgaard redegjorde bl.a. for Danske Regioners vurdering af den akutte modtagefunktion. hvor et befolkningsunderlag på 200.000-300.000 »på såvel det kirurgiske som på det medicinske område vil skabe mulighed for en organisatorisk ramme, der understøtter udviklingen af kvalitet og sammenhæng i patientforløb og en hensigtsmæssig anvendelse af økonomiske og personalemæssige ressourcer«.

»En stor del af de akutte indlæggelser finder sted i vagtperioden - dvs. i aften- og nattetimerne og i weekenden«, sagde Kristian Ebbensgaard. »Derfor er der behov for at se på modeller for arbejdstilrettelæggelse, der indebærer, at speciallægerne i større udstrækning end i dag tager del i vagtarbejdet. Med flere speciallæger i vagt vil det være muligt - også uden for almindelig arbejdstid - at foretage en hurtig visitation. Det vil styrke både den faglige kvalitet og et smidigt og sammenhængende patientforløb«.

Ebbensgaard erkendte, at »det kan give en vis ballade, når vi vil have speciallægerne til at tage større del i vagtarbejdet«. Han havde hørt udtrykket, at »vi nu vil til at fyre med mahogni«, underforstået, at det vil være en dårlig udnyttelse af de lægelige ressourcer.

»Tanken er jo ikke, at overlægerne skal bytte plads med turnuslægerne«, understregede han derfor, men henviste til, at det flere steder, hvor man har ladet speciallæger deltage i vagtteam har gjort positive erfaringer: »Der er både kommet mere kvalitet og mere effektivitet i behandlingerne«, sagde han.

I en tid med personaleknaphed og rekrutteringsvanskeligheder fandt Kristian Ebbensgaard det afgørende at »skabe rammer for attraktive arbejdspladser med et godt arbejds- og læringsmiljø«, hvor en højere grad af deltagelse af speciallæger »i de akutte arbejdsopgaver på alle tider af døgnet kan være en motiverende faktor i forhold til at tiltrække og fastholde yngre læger til et givet speciale og behandlingsområde«.

»Vi skal også overveje, om vi kan flytte opgaver fra aften- og nattetimerne til dagtimerne. Måske kan samarbejdet på tværs mellem afdelinger i vagttiden forbedres - også til fordel for de læger, som arbejder i vagterne«, sagde Kristian Ebbensgaard.

»Måske skal vi indføre »lukke-slukke«-funktionen på afdelingerne, hvor dagholdet sørger for at samle op på alle hængepartier på de forskellige sengeafsnit inden fyraften, så det ikke er overladt til vagtholdet at løse disse opgaver«.

Læg ansvaret hos en overlæge

Projektleder ved DSI Institut for Sygehusvæsen, Sidsel Vinge, havde bl.a. analyseret, hvad der skete med tidligere ambitiøse planer om ændringer af vagtarbejdet i H:S og fundet, at de som regel løb ud i sandet.

»Derfor er konferencetitlens »dominoeffekt« godt tænkt«, sagde hun, for det er de små skridt, snarere end »de store, forkromede reformer«, der har en chance for at lykkes. Sidsel Vinge konstaterede, at salen var fuld af magtfulde nøglepersoner fra Danske Regioner, cheflæger, overlæger og andre, som har muligheden for at få ting til at flytte sig.

»Derfor: Spørg ikke, hvad sundhedsvæsenet kan gøre, for at tingene skal blive bedre. Spørg, hvad du selv kan gøre for at vælte et par dominobrikker«, opfordrede hun.

»Ildsjæle er gode til at sætte ting i gang, men arbejds- og vagtvagttilrettelæggelse er et ledelsesansvar«, understregede Sidsel Vinge. »Det er vigtigt, at nogen holder fast og tager ansvar - og det skal være nogle af de »gamle«, folk med ledelsesansvar - ansvaret skal ikke hænge på de yngre læger, der altid er på vej ind eller ud gennem svingdøren. Det er vigtigt at holde et stramt ledelsesfokus«, sagde hun.

Sidsel Vinge pegede på, at indførelsen af uddannelsesansvarlige overlæger har løftet videreuddannelsen ud af den mørke krog, som de tidligere var henvist til. »Videreuddannelsen er blevet et felt, nogen tager sig af og har ansvaret for, fordi systemet har erkendt, at det er et stort og vigtigt område«.

På samme måde bør arbejds- og vagttilrettelæggelsen ophøre med at være noget flytten-rundt med initialer på et skema og blive et område, som nogen arbejder professionelt og dedikeret med. Nogen, som har »kasketten« på, og som har de faglige kompetencer.

Det samme kom institutleder på Copenhagen Business School, Eva Zeuthen Bentsen ind på, da hun påpegede, at ingen steder er man bedre til at diskutere, hvad der skal ændres, end i sygehusvæsenet - og til at blive enige om, at det må være nogen andres ansvar at gøre det:

»Man diskuterer altid, hvem der skal gøre det: Sygehusejerne eller de ansatte. Hvad med at ledelsen tog ansvar for forandringerne?« Eva Zeuthen Bentsen mente lige som Sidsel Vinge, at opgaven skal lægges hos en »organisationsansvarlig« overlæge, eller hvad vedkommende nu skal hedde. Samtidig viser erfaringer alle vegne fra, at denne person også skal være en rollemodel - en læge, som både er fagligt respekteret og selv er aktiv i det kliniske arbejde og går med i vagterne.

Inspiration med hjem

Konferencen efterlod ingen tvivl om, at i hvert fald hensigterne er gode hos alle parterne. I den afsluttende paneldebat deltog en række cheflæger, blandt hvilke Tove Nilsson erklærede, at hun hjemme på Aalborg Sygehus vil tage initiativ til at finde en ansvarlig overlæge for arbejdstilrettelæggelsen, mens cheflæge Morten Noreng - da han blev spurgt, hvad han konkret vil foretage sig ovenpå konferencen - svarede, at han følte sig stærkt inspireret af de »17 gode begrundelser«, som YL's formand Mette Worsøe netop havde givet for tildelingen af Yngre Lægers og Danske Regioners nyindstiftede »vagtpris« (se boksen). Denne pris tilfaldt anæstesiafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Region Syd, og prisen blev modtaget af uddannelsesansvarlig afdelingslæge Mads Koch Hansen og hans klinikchef, Hen rik Jordening.

Prisen blev overrakt af Mette Worsøe med et ledsagende ønske om, at den store indsats, afdelingen har gjort gennem flere år, vil inspirere andre og dermed blive en brik i »den positive dominoeffekt«.

Og prisen går til...

Yngre Læger vil gerne, sammen med Danske Regioner, belønne sygehusafdelinger, der gør en ekstra indsats for at skabe gode vagtbetingelser. Derfor opfordrede foreningen sine medlemmer til at indstille et vagtlag - deres eget eller et andet - som havde gjort en forskel. Prisen skulle overrækkes på konferencen om »positiv dominoeffekt« - og den gik til anæstesiafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Region Syd.

»Afdelingen har gjort et fantastisk arbejde for at skabe de bedste vagtbetingelser«, sagde Mette Worsøe, da hun overrakte prisen til uddannelsesansvarlig afdelingslæge Mads Koch Hansen og klinikchef Henrik Jordening. Hun nævnte 17 gode grunde til, at netop denne afdeling har det bedste vagtlag. Blandt dem var, at yngre læger uden vagterfaring har vagtfrihed i mindst to mdr., fra de bliver ansat. I denne periode får de struktureret oplæring, svarende til DASAIM's uddannelsesportefølje. Inden første vagt har de op til fem »følgevagter«, så de opnår de basale færdigheder til at håndtere vagtsituationer, og de bliver først sat til de belastede weekend-vagter, når de har ti måneders anæstesierfaring.

Mette Worsøe pegede desuden på, at speciallæger her går i forvagt. Derved får de yngre læger højst fem vagter om måneden. Afdelingen har indrettet hyggelige og velindrettede spise- og pausearealer, hvor man, med den gode tone, som i øvrigt hersker på afdelingen, kan holde pause og spise »i godt og venligt selskab«.

De yngre læger har indflydelse på vagtplanlægningen, og man er meget åbne over for individuelle ønsker - og planlægningen tager vidtgående hensyn til individuelle uddannelsesforløb - og uddeler vagtplanen i god tid.

Bagvagterne er altid tilgængelige og svarer deres kalder med et smil, også om natten, hvilket giver tryghed og er med til at fremme den gode tone.

»Og så viser alle speciallæger interesse i oplæring og praktisk supervision af unge kolleger. Deres uddannelse synes at blive betragtet som et fælles ansvar«, sagde Mette Worsøe.

Mads Koch Hansen modtog prisen - en stor frugtkurv og et årsabonnement på Årstidernes store frugtkasse - med en kort redegørelse for det langvarige arbejde, der ligger bag forbedringerne, og som, uden at koste andet end den store indsats, ikke alene har øget effektiviteten, men stort set også har afskaffet sygehusets rekrutteringsproblemer.