Skip to main content

Mange penge at tjene på patientsikkerhed

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

31. okt. 2005
10 min.


atientsikkerhed sikrer ikke blot patienterne, men også økonomien.

Det viser to undersøgelser fra Sverige og England, og tankegangen er så småt ved at vinde frem herhjemme.

Rapporten »Samhällsekonomiska kostnader för patientskador i svensk sjukvård« [1] fra Institutet för hälso- och sjukvårdsekonomi i Lund konkluderer således, at der for kun 468 patienter, som i 1995 pådrog sig en skade på et svensk sygehus, blev der otte år senere udskrevet en regning til sundhedsvæsenet og resten af samfundet på 186 mio. svenske kroner.

Med andre ord: Hver patient kostede 397.000 kroner. Pengene gik blandt andet til ekstra sengedage, medicin, ambulant behandling samt behandling og pleje i patientens eget hjem.

Overlæge Beth Lilja Pedersen, sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er ikke i tvivl om, at der er mange penge at spare ved at satse på patientsikkerheden.

»Det ville være et oplagt område at se nærmere på for danske sundhedsøkonomer«, udtaler hun og fortsætter:

»Der er ikke nogen tvivl om, at utilsigtede hændelser og fejl er en økonomisk byrde for sundhedssektoren.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at mange af de tiltag, der skal til for at gøre sundhedssektoren mere sikker, ikke handler om investeringer i mere økonomi, men om en anden tankemåde. Direktøren for de engelske jernbaner sagde engang: 'If You think safety is expensive, try an accident!'. Det gælder også for sikkerhed på sygehusene. Fx bliver de medicinske behandlinger dyrere og dyrere. Men hvis nu vi gav patienterne de rette lægemidler og hverken over- eller underdoserede, så patienterne ikke blev syge af deres lægemidler, er der ingen tvivl om, at det på bundlinien ville komme ud som noget positivt«.

Svensk undersøgelse

En patient, som ved en fejl eller en utilsigtet hændelse, kommer til skade i Sverige, koster samfundet 397.000 svenske kroner fordelt over otte år.

Det viser den første rapport af sin art »Samhällsekonomiska kostnader för patientskador i svensk sjukvård - några typfall« fra Instituttet för hälso- och sjukvårdsekonomi i Lund.

Fra 1995 til 2003 fulgte medarbejderne på instituttet 468 patienter, som kom til skade i sundhedsvæsenet. Formålet var at finde ud af, hvor meget den manglende patientsikkerhed egentlig koster sundhedsvæsenet, samfundet og den enkelte patient.

De 468 patienter udgør samtlige personer, som i 1995 fik erstatning i den svenske patientforsikring, Landstingens Ömsesidiga Försäkringsbolag, for patientskader inden for følgende seks kategorier:

Bypass, fødsler, hysterektomi, hofteoperationer, knæoperationer samt laparoskopi i forbindelse med galdesten.

Rapporten vurderer, at de samlede udgifter til forlængede og ekstra indlæggelser, ambulant behandling, medicin, pleje i hjemmet, konsultationer hos alment praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger samt produktionsbortfald (herom senere) over de otte år er 186 mio. svenske kroner.

Produktionsbortfaldet, som er patientens manglende evne til at udføre sit normale arbejde, udgør 50 procent af de samlede omkostninger, behandlingerne sluger 40 procent, og de resterende 10 procent går til pleje i hjemmet. De skadede patienter, som er blevet invalide i større eller mindre grad, er skyld i 87 procent af de samlede udgifter.

Undersøgelsen dokumenterer, at ekstraomkostningerne i høj grad er spredt ud over hele perioden på de otte år. To tredjedele af udgifterne er fordelt på de sidste syv år. For bypass og hysterektomi er følgeudgifterne ved den manglende sikkerhed dog begrænset til det første år efter ulykken, men for fx hofte- og knæoperationerne er der store udgifter over hele perioden.

Instituttet för hälso- och sjukvårdsekonomi i Lund har tidligere lavet en lignende undersøgelse om de længerevarende udgifter til personer, som har overlevet et trafikuheld - med samme parametre og over samme otteårige periode som for gruppen af skadede patienter.

Den ny undersøgelse viser, at patienter, som er komme til skade i sygehusvæsenet, er ca. tre gange så dyre som trafikofrene.

Englænderne kan også

Englænderne har også set på de økonomiske perspektiver ved mere patientsikkerhed. I den første større og skelsættende undersøgelse af emnet, »Adverse events and the National Health Service: an economic perspective« [2], som National Patient Safety Agency (http://www.npsa.nhs.uk) har taget initiativ til, er der mange interessante pointer om det økonomiske potentiale i patientsikkerheden.

  • De 900.000 patienter, som årligt rammes af en eller flere patient safety incidents, koster omkring £ 1 mia. på grund af forlænget hospitalsophold - i gennemsnit 8,5 ekstra sengedage.

  • Mere end £ 1 mia. koster det at behandle infektioner, som patienterne har fået under indlæggelsen.

  • Mere end £ 450 millioner udbetales fra de offentlige kasser til erstatning for patient safety incidents. Antallet af klage- og erstatningssager er i øvrigt ind til videre meget lavt i forhold til de mange tilfælde af anslag mod patientsikkerheden - op mod 97 procent af de patienter, som rammes af utilsigtede hændelser, klager ikke og søger ikke erstatning.

  • Prisen for at suspendere personale midlertidigt eller permanent er £ 29 mio.

En række andre mere eller mindre håndgribelige faktorer er med til at påvirke bundlinien på et hospital, ikke mindst tab omdømme i et samfund, hvor markedskræfterne har stor indflydelse på sundhedssektoren.

For at gøre sagen forståelig har den engelske patientsikkerhedsstyrelse (NPSA) forsøgt at overføre besparelserne på et fiktivt hospital med 500 senge, og her ser udregningen således ud: Med 30.000 indlæggelser forventes 3.200 patienter at blive udsat for en utilsigtet hændelse, hvoraf de 1.500 af slagsen kunne forebygges. De utilsigtede hændelser fører til 27.400 ekstra sengedage. Antallet af klager, som fører til erstatning, er 20. I alt koster det hospitalet p.a. £ 8,6 mio, heraf £ 1,2 til klagesagerne.

NPSA har også forsøgsvis overført tallene på en sygehusregion på 1,5 mio. indbyggere, og her stiger udgifterne nærmest »epidemisk«.

Sygehusregionen har 339.000 indlæggelser, og 36.600 patienter rammes af en patient safety incident. Af disse vurderes ca. halvdelen, 17.300, at kunne forebygges. De mange hændelser eller tilfælde af brud på patientsikkerheden medfører 311.500 ekstra sengedage. For regionens hospitaler betyder det ekstra udgifter på £ 84,1 mio., omkostninger til flere konsultationer i primær sektor vurderes til £ 8,8 mio., og der vil blive udstedt flere recepter svarende til en udgift for regionen på £ 18,8 mio. Firkantet sagt skal sygehusregionen betale mere end £ 112 mio., fordi patientsikkerheden ikke er i orden. Derudover kommer erstatninger til tilskadekomne patienter på £ 13,3 mio., hvorefter den samlede pris bliver ca. £ 125 mio.

Et andet enkelt, håndgribeligt eksempel på, hvordan en simpel investering og ændring af adfærd kan betyde kolossalt for både patientsikkerheden og omkostningsniveauet på sygehusene, er håndhygiejnen hos sundhedspersonalet.

NPSA har gennemført et succesfuldt pilotprojekt om håndhygiejne, som senere i år vil blive udbredt som en kampagne til hele Storbritannien.

For en udgift på £ 3.000 per år til indkøb af alkoholbaseret håndvaskemiddel og NPSA's kampagnemateriale om håndhygiejne for et hospital med 500 senge med 20.000 indlæggelser, vil det føre til en besparelse på £ 460.000 per år eller en reduktion i sengedage på 1.540. Nationalt forventes kampagnen at føre til 450 færre dødsfald og besparelser på £ 140 mio.

»Selv med en reduktion i infektionsraten på 0,1 procent vil det kunne betale sig at gøre en indsats. Vi har ikke råd til at lade være med at handle. Vi bliver nødt til at indføre en cost-benefit metodologi over for både medicin, instrumenter og processer i forhold til patientsikkerhed«, mener Susan Williams, administrerende direktør i NPSA.

En isterning i helvede

Et gennemsnitshospital i Sverige vil kunne spare mellem fem og seks mio. svenske kroner årligt, hvis blot personalet var mere påpasseligt med håndhygiejnen.

For det vil automatisk nedbringe antallet af sygehusoverførte infektioner, som i gennemsnit udløser 11 ekstra liggedage á 5.000-6.000 svenske kroner.

Det skønner Kaj Essinger. Han er administrerende direktør for Patientskadereglering AB - et uafhængigt selskab, som står for den medicinske udredning af alle anmeldelser til Landstingens Ömsesidiga Försäkringsbolag, også kaldet Patientforsikringen.

Kaj Essinger bestilte undersøgelsen hos Institutet för hälso- och sjukvårdsekonomi for at få en bedre diskussion af, hvad patientskader i virkeligheden koster.

»I landstingene (de svenske amter, red.) kender folk egentlig kun til, hvad de betaler i forsikring til Landstingens Ömsesidiga Försäkringsbolag«, mener han.

Og de 500 mio. kroner, som landstingene i alt betaler i årlige præmier, forslår ifølge Kaj Essinger som en isterning i helvede i forhold til de reelle udgifter med de mange patienter, som påføres skader af den ene eller anden art på sygehusene.

Kaj Essinger taler om synlige og usynlige omkostninger ved den manglende patientsikkerhed. De synlige er de årlige udbetalinger af erstatninger til mellem 4.000 og 5.000 patienter.

De usynlige omkostninger deler han op i to grupper: For det første gælder det udgifter til ekstra sengedage, medicin, pleje, etc. til de ca. 9.500 patienter, som årligt anmelder en skade til Landstingens Ömsesidiga Försäkringsbolag. For det andet - og økonomisk væsentligste - peger han på de usynlige udgifter vedrørende de patienter, som ikke søger erstatning i patientforsikringen.

Kun 0,2 procent af alle skader påført af sundhedspersonalet når frem til patientforsikringen, vurderer Kaj Essinger.

Når han er ude og tale om, at der er penge, mange penge, at spare ved at sætte ind over for patientsikkerheden, har hans argumenter meget mere vægt med resultaterne fra rapporten fra Institutet för hälso- og sjukvårdsekonomi.

Kaj Essinger er særligt slået af problemet med skadede hofteledspatienter, som omtales i rapporten.

Af ti patienter med skader efter en operation i hofteleddet var der i gennemsnit:

  • 1,5 reoperation

  • 25 ekstra sengedage det første år efter operationen

  • 24 ekstra sengedage de næste syv år

  • 5 ekstra undersøgelser hos en overlæge det første år efter operationen

  • 81 ekstra undersøgelser hos en overlæge de næste syv år

Kaj Essinger mener, at udgifterne til skader på patienterne snildt kan betale et års oprationer af fx hjerte-kar-lidelser, som udgør 1,2 mia. svenske kroner. Hans store regnestykke lyder således:

»Præmien til LÖF ligger på ca. 500 mio. svenske kroner. Kroner. De usynlige omkostninger for utilsigtede hændelser, som anmeldes, ligger sikkert også i nærheden af 500 mio. kroner. Oven i det kommer omkostninger til de patienter med skader, som ikke anmeldes - og det bliver mange gange større end de 500 mio. kroner«.

Rapporten har været med til at sætte gang i debatten om patientsikkerhed, men har endnu ikke haft den store impact på politikere og embedsmænd, siger Kaj Essinger.

»Vi prøver at gøre politikerne i landstingene opmærksomme på, at forsikringen i sig selv koster mange penge. Med rapporten i hånden burde der være et stærkt økonomisk incitament til at gøre noget ved patientsikkerheden«, udtaler han.

At gøre en indsats for patientsikkerheden behøver ikke at koste i dyre domme, pointerer Beth Lilja Pedersen. Ofte har det alene at gøre med en ny tankemåde hos sundhedspersonalet.

Hun giver et eksempel:

»Hvis du fx går ind på www.defemtrin.dk, kan du se en ny procedure, som vi har indført i H:S. Den går ud på, at kirurgen forud for hver operation skal signere operationsstedet, og der bliver holdt en time-out inden operationen med henblik på at forhindre forvekslingsindgreb. Det koster ingen penge at lave. Det er en anden tankemåde, og det vil redde nogle patienter for et forvekslingskirurgisk indgreb. Der er masser af mindre banale ting, som kunne gøre vores verden mere sikker og som ikke kræver investeringer, men tankemåde«. Se desuden Tabel 1 og Tabel 2 .

Fakta: Infektioner alene koster mindst én mia. kroner

Koster Statens Serum Institut (SSI) har som de eneste i Danmark forsøgt at give et kvalificeret bud på, hvad det koster sundhedsvæsenet, at så mange patienter kommer til skade på sygehusene. SSI har valgt i en to år gammel undersøgelse at fokusere på de mellem 80.000 og 100.000 patienter, som årligt får en infektion på sygehuset.

Konklusionen på Seruminstituttets undersøgelse var, at de mange infektioner koster mindst en mia. kroner i ekstra udgifter.

Afdelingslæge Elsebeth Tvendstrup Jensen, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Serum Institut, mener imidlertid, at tallet er langt større.

Hun fortæller, at undersøgelsen kun fokuserede på de ekstra sengedage, som infektionerne udløste. Oven i det kommer udgifter til ekstra personale, medicin, behandling i hjemmet, besøg hos praktiserende læge etc.

Elsebeth Tvendstrup Jensen oplyser, at instituttet nu har kastet sig ud i det store regnestykke. Kort efter sommerferien forventer hun, at en kortlægning af en række af de udgifter for sundhedsvæsenet, som er forbundet med infektionerne.

»Vi sidder og regner på, hvad der er at spare ved at sætte ind over for sygehusoverførte infektioner, for det er måske en måde at få øjnene op for, at man ved at forebygge kunne spare penge i den anden ende. Jeg tror, at det økonomisk kan betale sig at gøre noget ved patientsikkerheden ved at sætte ind over for infektionerne, men vi mangler endelig dokumentation«, siger Elsebeth Tvendstrup Jensen.


  1. Rapporten »Samhällsekonomiska kostnader för patientskador i svensk sjukvård - några typfall« kan læses på http://www.ihe.se/ihe_rapporter.htm
  2. Rapporten »Adverse events and the National Health Service: an economic perspective« (2) kan læses på http://www.npsa.nhs.uk/web/display?contentId=3650





Referencer

  1. Rapporten »Samhällsekonomiska kostnader för patientskador i svensk sjukvård - några typfall« kan læses på http://www.ihe.se/ihe_rapporter.htm
  2. Rapporten »Adverse events and the National Health Service: an economic perspective« (2) kan læses på http://www.npsa.nhs.uk/web/display?contentId=3650