Manglende ressourcer til MRSA i den kliniske hverdag

I vejledningen om MRSA fra Sundhedsstyrelsen fra 2012 bliver det gang på gang understreget, at vigtig behandling af MRSA-positive patienter ikke må forsinkes. I den ideelle verden ville forsinkelser heller ikke forekomme. Men i en klinisk hverdag er disse patienter krævende. De nødvendige ressourcer er ikke afsat til patienter, der kræver ekstra foranstaltninger, såsom isolation og ekstra rengøring af stuer og udstyr.

Fra den 1. november 2006 blev en bærertilstand eller infektion med MRSA en anmeldelsespligtig tilstand. MRSA-screeningen foregår ved indlæggelse på hospitaler og plejehjem, hvor en sundhedsperson skal afklare risikosituationer hos den enkelte patient eller borger. Dette sker for at beskytte syge og svagelige, som ikke ville kunne overkomme en infektion med bakterien. Ved infektion med MRSA har patienterne en længere sygdomsperiode og en højere dødelighed.

Skal man lade podepindene
hænge løst?

Man kunne stille sig selv spørgsmålet om, hvorfor alle ikke bliver podet automatisk ved indlæggelse. Dette kunne være den ultimative screeningsmetode. Men som det fremgår i dette nummer af Ugeskriftet, er dette ikke er økonomisk fordelagtigt, i forhold til først at vurdere risikoen for MRSA og efterfølgende pode.

Én MRSA-screeningsprøve koster 167 kr. Hvis dette tal ganges med antallet af patienter, der kommer igennem landets akutmodtagelser, kan podningsscreening ikke betale sig i forhold til prisen på isolation af de enkelte risikopatienter.

Smitte med MRSA sker primært ved kontakt, men også ved dråbe- eller støvsmitte, når en patient behandles eller plejes. Når en patient vurderes at være bærer og/eller inficeret af MRSA ved indlæggelse, skal vedkommende på enestue, helst med eget bad og toilet og isoleres rødt. Rød isolation vil sige, at personalet ved enhver kontakt med patienten skal iføre sig handsker, væskeafvisende engangsovertrækskittel med lange ærmer og maske. Stuer og udstyr, som patienten har været i kontakt med, skal rengøres ekstra. Dette for også at beskytte personalet, men især andre indlagte patienter på sygehuset.

Yngste læge i front

Langt de fleste læger er klar over, hvad der kan ske ved en infektion med MRSA, men den kliniske hverdag er travl. Det er ofte yngste læge, der ved journaloptagelsen også skal afklare risikoen for MRSA.

Visse steder kan patienter selv udfylde et indlæggelsesskema, hvor der udspørges om de fire almene risikosituationer for MRSA. Det er ikke altid tilfældet i f.eks. akutmodtagelserne, hvor patienter med meget varierende mentale og helbredsmæssige tilstande indlægges.

LITTERATUR

1. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital. www.hvidovrehospital.dk Klinisk Mikrobiologisk Afdeling –> Rådgivning og information. Priser på laboratorieydelser. Prisliste for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

2. Mogensen CB, Kjældgaard P, jensen C et al. Simplified screening in an emergency department detected methicillin-resistant Staphylococcus aureus. Dan Med J 2016;63(2)A5195.

3. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udg. Sundhedsstyrelsen, november 2012.

4. Statens Serum Institut. www.ssi.dk Infektionshygiejniske retningslinjer for MRSA Hospitaler