Med 20 km til skadestuen klarer vi en del ...

07.15 Arbejdsdagen begynder. Vi har et lægehus og burde være tre praktiserende læger, men er kun to, efter at vores kollega gik på pension for halvandet år siden. Og selv om her er skønt i Nysted og mulighed for gode arbejdsvilkår, kan hans praksis ikke sælges. Men vi har et godt personale og for tiden også en uddannelseslæge. Jeg ordner skrivebordsarbejde og ser epikriser og laboratoriesvar igennem.

8.00 Der er telefontid, men der er også sat patienter til. Alle telefonkonsultationer bliver visiteret af vores sekretær. Dem, hun stiller videre, klarer jeg frem til ved titiden, med enkelte patienter indimellem. Blandt opkaldene er en hjemmesygeplejerske, der ringer om et kedeligt bensår. En mand er tidligt i morges via skadestuen i Nykøbing blevet indlagt med et svært svimmelhedsanfald, og hustruen ringer for at tale om sin bekymring. En patient kommer ind og bliver lyttet på - han er bange for, at han har en lungebetændelse. Jeg ser på en, som har det skidt med sin sukkersyge, og der kommer en ind med en akut opblussen i sin KOL.

9.00 De almindelige konsultationer begynder med enkelte telefonkonsultationer indimellem. Der kommer nogle småakutte, men flest ikkeakutte patienter i det planlagte program. F.eks. en patient, som vi har bedt om at måle sit blodtryk derhjemme, da der var tvivl om, hvorvidt han faktisk havde blodtryksforhøjelse. Men den er god nok, og vi drøfter, hvilke konsekvenser det skal have. En patient, som i et par år har været uden gener fra sin kroniske hovedpine, synes nu, at hovedpinen er vendt tilbage. Hun er ængstelig og har også ønsker om yderligere medicinering, som vi ikke kan efterkomme i denne omgang. Vi aftaler at ses om fire uger. En patient kommer til samtale om sin depressionsbehandling, som hun har fået i 8-9 måneder, og som vi nu er enige om, at hun kan ophøre med. En, som er nervøs for et modermærke, som har ændret sig med sårdannelse, skal viderehenvises til en dermatolog. Kaffepause.

10.30 Jeg har omtalt et mindre udvalg af patienter. Indimellem har vi også akutte patienter. Med 20 km til skadestuen klarer vi en del skadepatienter. Her er en god sygeplejerske og en laborant, som er skolet til at tage sig af den primære sårbehandling. Er der brug for det, kan vi sy et par sting. Sygeplejersken klarer for- og efterbehandling. Det forstyrrer ikke vores planlagte program væsentligt.

12.00 Frokost med kolleger og personale. Men vi må også lige klare et par telefonkonsultationer, og jeg ringer selv svar på et par blodprøver for at være sikker på, at der gives rigtig besked. Og så har vi en fødselsdag, som der også skal være tid til med lidt godt på frokostbordet.

13.00 Vi fortsætter med patienterne. Bl.a. en mor, der har psykiatriske problemstillinger og har medbragt sin datter, der har ørepine og hoster. Så det er lige en ekstra konsultation i det planlagte program. En yngre kvinde kommer til celleskrabsprøve fra livmoderhalsen.

14.30 En halv times »kaffepause«, som i virkeligheden mere er en tidsmæssig elastik, hvis der har været akutte patienter eller ekstra telefonsamtaler, prøvesvar eller andet.

15.00 Det går løs igen. Onsdag er min lange dag, hvor jeg har patienter indtil kl. 17.00. Så skal jeg lige godkende nogle laboratoriesvar, skrive en henvisning og et par e-mail til nogle patienter. Og så skal jeg hjem, da der kommer en havemand kl. 18.30.

19.00 Nu får jeg besøg af en pensioneret urmager, som skal se på mit gamle engelske standur, som ikke kan finde ud af at gå rigtigt. Han klarer diagnose ogbehandling. Så er den dag vist også gået.