Skip to main content

Med formand Hansen hos lægen

Journalist Bente Bundgaard, bb@dadl.dk

27. nov. 2006
8 min.

KJELLERUP - Praktiserende læge i Kjellerup, Jens Jespersen, tager imod sin patient, småsnakker lidt, får ham til at slappe af og kalder så en række data op på en computerskærm. I det store og hele ser søjlerne og diagrammerne pæne og nydelige ud, men et af kolesteroltallene giver anledning til en bemærkning.

»Det er nok for megen ost og rødvin«, siger formand for Danske Regioner, ditto for Region Midtjylland og snart forhenværende amtsborgmester i Viborg, Bent Hansen, for det er hans kernetal for helse og helbred, vi ser på skærmen.

»Der kan vi måske hente en lille smule. Men den glæde, du har af vi-nen og ostemaden, opvejer måske risi-koen for stress, som også er dårligt«, siger »Jesper«, som Bent Hansen kalder sin læge.

»Jeg tror ikke, at du skal lave noget om på din livsstil«.

Vend pyramiden

Bent Hansen går ikke til læge ret tit, men i dag har han begivet sig ud i en »aftalt forebyggelseskonsultation« - en af den seneste overenskomsts nyskabelser.

O.k. For sandhedens og troværdighedens skyld må det nok medgives, at konsultationen i højere grad er »aftalt« med Ugeskriftet end med lægen. Men ikke desto mindre snakker Bent Hansen beredvilligt om ikke bare vin og ost men f.eks. også om sine tre ugentlige løbeture, ligesom han underkaster sig en ekg-undersøgelse.

Den type samtaler om kost, motion, rygning og andre livsstilsfaktorer er efter Bent Hansens mening noget, danskerne kommer til at se mere til fremover. Og står det til ham, gerne meget mere. For tiltag såsom »aftalt forebyggelseskonsultation« og den ligeledes nye »forløbsydelse« - foreløbig kun for diabetespatienter - som efter planen skal træde i kraft til april, er gode takter i det trykseksten, som han gerne vil give det danske sundhedsvæsen.

Det skal være slut med at sende flere og flere patienter opad i systemet, hvis man betragter det som en pyramide med de praktiserende læger nederst og specialisterne øverst. Trafikken skal vendes den anden vej.

»Hvis vi skal kunne betale os fra et sundhedsvæsen, der specialiseringsmæssigt skal kunne mere og mere, skal vi prøve at få så meget klaret decentralt som muligt. Og hvis vi samler sygehusene i større og færre enheder, skal der være noget behandling i forhold til borgerne decentralt. Så er det ikke de små sygehuse mere, så er det almen praksis, der skal stå for det«, siger Bent Hansen.

For at klare den opgave, skal almen praksis »udvikles« - og det handler et nyt flerårigt udviklingsarbejde om, som Danske Regioner har iværksat.

Penge bag

I alt 11 projekter (Boks 1) med hver især en mængde delprojekter under sig sætter en omfattende dagsorden og repræsenterer samtidig en ønskeliste set med regionernes øjne. Det første projekt - faglig udvikling i almen praksis - er også det, som er længst fremme, og i underpunkterne kan man læse, at feltet skal bringes i fokus via et mylder af initiativer. De omfatter for eksempel artikler i fagpressen om den nye kvalitetsdatabase, som bl.a. skal behandle data fra føromtalte forløbsydelse. Udarbejdelse af en strategi for sundhedstjenesteforskning er også nævnt, ligesom styrkelse af de praktiserende lægers efteruddannelse og nye perspektiver for brugen af klinikpersonale er med (Boks 2).

Netop dette sidste er afgørende vigtigt, hvis det skal lykkes at dæmme op for det nuværende tryk opad i systemet og få flere patienter behandlet i almen praksis. Og Bent Hansen er tilsyneladende indstillet på at sætte ressourcer bag ønsket.

»Jeg ved da godt, at hvis jeg samtidig står og siger, at jeg vil spare penge på almen praksis, så får jeg et problem, for jeg kan jo ikke hælde flere ydelser ud i almen praksis og så sige, at der vil være færre penge. Så jeg forudsætter faktisk, at de praktiserende læger får hjælpepersonale i større og større omfang, og at de på den måde sørger for, at de ikke selv bliver dynget til med alt muligt«, siger han.

Spørger man lægerne i Bent Hansens eget lægehus, er der ikke den store modstand her.

»Vi har tidligere været tilbageholdende med at få folk ind, men vi må nok sige, at vi kunne ikke undvære sygeplejerskerne i dag«, siger en af dem, Vibeke Jessing.

»Jeg kan egentlig ikke se, hvorfor vi var imod dengang, men vi syntes, at vi selv skulle tage os af alle patienter«, siger hun.

I dag er det en lettelse at kunne overlade nogle af dem til andre. »Jeg synes, at det er en god udvikling, at vi får nog-le personer ind i vores praksis, som laver nogle af de mere almene ting. Vi skal have nogen til at understøtte os. Dermed bliver vi aflastet til at kunne gøre nogle af de mere spændende ting, som aflaster ambulatoriet«, siger Jens Jespersen.

Det kunne også gå hen og øge almen praksis' tiltrækning på kommende generationer af læger.

Overblik, tak

En anden kongstanke hos Bent Hansen, når det kommer til almen praksis, er overblikket. I hans optik er det den praktiserende læge, der skal have overblikket over, hvad der sker med patienten hvornår. Faktisk har det højeste prioritet.

»Den vigtigste prioritering er at sørge for, hvordan almen praksis kan løftes op til at være den, der har det overordnede overblik over patienterne, og den, der sørger for at sortere patienterne rigtigt«, siger Bent Hansen.

»Når jeg vil have den praktiserende læge som gatekeeper, så er det ikke bare i forhold til sygehusene, så er det også i forhold til kommunerne, hjemmeplejen, hjemmesygeplejerskerne, og hvad de nu hedder alle sammen«, siger han.

Det kræver naturligvis, at kommunerne samarbejder, og her har Bent Hansen en opsang at levere.

»Kommunerne kan i hvert tilfælde tage samarbejdet med de praktiserende læger alvorligt og lade være med i starten at gå så meget op i, hvad timelønnen er, når de beder om at få et møde med en praktiserende læge. Det er som om, det er det, de snakker mest om i øjeblikket - hvad det koster at holde et møde«, siger han.

Samtidig skal det være de praktiserende læger, som holder styr på de kronisk syge, så de ikke overrender ambulatorierne, mener Bent Hansen.

»Når jeg gerne vil have flere og flere kronikere tilset her, så er det fordi, jeg tror, at de mennesker får et bedre liv og et mere roligt liv med deres sygdom, når de går her, end hvis de skal ind i ambulatoriet hele tiden«, siger han.

Måske kunne det ligefrem være med til at fastholde dem på arbejdsmarkedet, eller mindske behovet for hjælp i hjemmet.

Paradigmeskift

En så drastisk kursændring af patientstrømmene i sundhedsvæsenet, som Bent Hansen skitserer, vil uden tvivl løbe ind i modstand. Men han forventer ikke selv, at den vil komme primært fra de praktiserende læger.

»Det er jo dette paradigmeskift, når man går ud og siger, at nu skal alt ikke specialiseres ... at nu holder vi lidt væk fra specialafdelingerne, hvor det i en årrække er gået den modsatte vej 71;, siger han. »Sygehusene skal slippe noget«.

Det fortløbende arbejde med evidensbaseret medicin med anbefalinger, guidelines og beslutningsstøtte af forskellig art venter Bent Hansen sig en del af med hensyn til at skabe dette paradigmeskift. Det skal være en slags legitimering af lægernes arbejde og samtidig dæmme op for klagekulturen.

»Den dag, en datter eller en søn står og brokker sig [over behandling af en patient, red.], kan lægen sige, jamen se nu her, jeg har kontrolleret, vi har været omkring det hele. Der er ikke noget at komme efter«, siger Bent Hansen.

»Jeg vil gerne have, at man kan vende tilbage og sige, at der er ingen begrundelse for den der mistænkeliggørelse hele tiden«, siger han.

De praktiserende lægers organisation har indtil videre vist sig velvilligt indstillet over for Danske Regioners udviklingsprojekt om dem selv. Det videre arbejde vil da også inddrage dem - og ikke blot på landsplan men regionalt.

»Der er ikke sikkert, at alt er relevant alle steder. Det er ikke sikkert, at verden ser ens ud i Kjellerup og inde i Århus By«, siger Bent Hansen.

De mange projekter er tidssat til at skulle løbe i kortere eller længere tid - de praktiserende lægers rolle i akutberedskabet bliver for øvrigt det første udspil, som forventes færdigt - og går således ikke væk lige med det samme.

Det samme kan man sige om Danske Regioners formand. Efter snakken med lægen har Bent Hansen fået sine nøgletal printet ud på et stykke papir, og heraf fremgår, at han er kernesund (Boks 3).

»Det varer længe, inden vi skal have ny regionsformand«, siger hans praktiserende læge Jens Jespersen. Især da hvis han kan holde lidt igen med osten og rødvinen.

Boks 1

»Rammeprogram: Almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen«, Danske Regioner

God kvalitet i almen praksis

1. Faglig udvikling i almen praksis

2. En sammenhængende it-arkitektur for almen praksis

3. Kvalitetsmål i almen praksis

God service i almen praksis

4. Den virtuelle praktiserende læge

5. Servicemål i almen praksis

Effektiv ressourceanvendelse i almen praksis

6. Ledelsesinformationssystemer

7. Produktivitet i almen praksis

8. Incitamenter i almen praksis og fremtidens aftaler

9. Organisering af praksisdriften

God sammenhæng mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen

10. Almen praksis og den akutte indsats

11. Almen praksis i orkanens øje

Boks 2

Underprojekter til punkt 1: Faglig udvikling i almen praksis

1. Visionsartikel om den almenmedicinske kvalitetsdatabase

2. It-baseret understøttelse af faglig udvikling

3. Organisatoriske tiltag der understøtter faglig udvikling

4. Opprioritering af sundhedstjenesteforskningen i almen praksis

5. Faglig og organisatorisk bæredygtighed i almen praksis

6. Styrkelse af de praktiserende lægers efteruddannelse

7. Systematisk adgang til opdateret faglig viden i det daglige kliniske arbejde

8. Bedre muligheder for forskning i almen praksis

9. Nye perspektiver for brugen af klinikpersonale

10. Overenskomstmæssig understøtning af faglig udvikling i almen praksis

Det mener PLO

»Vi ser Danske Regioners udviklingsprojekt som spændende, og vi er gla-de for, at der kommer fokus på os«, siger PLO's formand, Michael Dupont.

Organisationen deltager gerne i relevante dele af projektet men er også opmærksom på, at man både er med- og modspiller.

»Vi er klar over, at i deres optik lægger arbejdet også op til næste overenskomstforhandling og kan være med til at definere deres krav«, siger Michael Dupont om Danske Regioner.

Han venter, at netop spørgsmål om udvikling og kvalitetsforbedringer bliver store temaer ved de næste forhandlinger.

»Det synes vi, er interessant, og vi skal nok komme med vores ideer«, siger han.

Boks 3

Sundhedsprofil for Danske Regioners formand, Bent Hansen

Alder: 58 år

Højde: 184 cm

Vægt: 80 kg

Rygning: nej

Blodtryk: 140 mmHg

Kolesterol 6,5 mmol/l

HDL: 1,30 mmol/l

Risiko for blodprop inden ti år: ni pct. Kan nedbringes til syv pct. ved at få kolesteroltallet ned på fem.

Kilde: Praktiserende læge Jens Jespersen, Kjellerup. Gengivet med Bent Hansens tilladelse.