Der var mange sundhedspolitiske debatter på årets folkemøde på Bornholm. Lægeforeningen, PLO, FAS og YL var mødt talstærkt op. Her er et uddrag fra tre debatmøder. Den fulde dækning kan læses på ugeskriftet.dk
Tillid til lægerne er påvirket
Lægers troværdighed kan blive bedre, hvis lægerne både som stand og enkeltvis siger fra over for kollegaer, som begår fejl eller svindel, sagde Lægeforeningens formænd ved debatmøde om læger, snyd og svindel.
Lægestanden skal samlet set tage mere og kraftigere afstand til læger, der snyder eller opfører sig uetisk. Og så skal den enkelte læge i højere grad turde sige fra over for en kollega, der begår fejl. Sådan lød det samlet fra formændene for Lægeforeningen og de tre forhandlingsberettigede foreninger, Yngre Læger, FAS og PLO ved et debatmøde i Allinge.
Det var de fire foreninger, der havde arrangeret debatmødet om, hvordan lægerne kan bevare patienternes tillid trods sager om misbrug af forskningspenge, falske DNA-prøver og snyd med honorarer.
”Heldigvis handler det om meget få læger, men det påvirker alle læger, og befolkningens tillid er faldet. Derfor er vi bekymret for den grundlæggende tillid mellem patient og læge. Og derfor er det vigtigt, at vi som lægestand tager afstand, og gør det igen og igen. Desuden skal vi formentlig reformere vores interne etiske råd, Det Lægeetiske Nævn, og måske have dommere eller lægfolk ind, så vi undgår beskyldningen om det hvide broderskab”, sagde Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing.
Et ægte dilemma
Andreas Rudkjøbing understregede, at konklusionen på det seneste Lægemøde var, at Lægeforeningen skal tage mere afstand fra læger, der svindler. Og det kan godt indbygge et dilemma.
”Det er ægte dilemma, fordi vedkommende læge på den ene side får bistand i en del af Lægeforeningen, men på den anden side får kritik af en anden del af Lægeforeningen. Men det må vi kunne håndtere,” sagde Lægeforeningens formand.
Formanden for Yngre Læger, Camilla Ratchke, understregede, at alle læger har en forpligtelse til at sige fra.
”Læger bliver tavse som østers, fordi de er bange for deres karriere, og derfor får vi måske prædikatet det hvide broderskab. Jeg ved ikke hvordan, men det skal vi arbejde meget seriøst med at ændre,” sagde Camilla Ratchke.
Ifølge PLO-formand Christian Freitag, er det kun enkelte læger, der har svindlet, og dermed er der ikke tale om en samlet kultur.
”Men derfor rammer sagerne os alle. Vi har måske en meget høj selvforståelse, og så rammer det ekstra hårdt. I sagen med snyd med honorarer var det en yngre læge, der opdagede det, og det viser, at hvis vi opdager noget forkert ved en kollega, så skal vi råbe op,” sagde han.
Det nære sundhedsvæsen er ikke lige om hjørnet
Det nære sundhedsvæsen er kommet på alles læber og kommuner og praktiserende læger er godt klar over, at det er deres stikord.
De har været i clinch om det nye væsen i adskillige debatter på Folkemødet – også selv om det ikke ligefrem har været mødets overskrift. Om det så er PLOs møder om almen praksis i 2022 eller den ældre medicinske patient eller Overlægeforeningens debatter om ”det fjerne væsen” – supersygehusene.
Essensen er ingen uenige om: Kommunernes sundhedsvæsen skal til at blive voksen, så det kan tage ansvaret for udskrevne borgere, der ikke kan klare sig selv, det skal tage sig af de kronisk syge og det skal være så godt udrustet at mange indlæggelser helt kan undgås.
Alle er også enige om, at kommunerne og de praktiserende læger skal arbejde godt og tæt sammen om patienterne for at få den opgave løst. Så det er bare hvordan.
”Almen praksis er klar til at tage flere opgaver og tage sig af mere komplekse forløb og vi vil gøre det tæt på borgeren. Men vi vil bevare det sådan, at vi kan genkende patienterne og vice versa, det er vigtigt, at vi kan se det, når en patient forandrer sig,” sagde Christian Freitag, formand for PLO.
Social- og sundhedsudvalgsformand i KL (Kommunernes Landsforening), Thomas Adelskov sagde:
”Vi skal meget tættere på hinanden. Det skal være sådan, at patienterne oplever, at vores personale – sygeplejersker, sosu-assistenter mv – er de praktiserende lægers forlængede arm.”
Lars Gehlert Johansen, formand for DSAM, mener, at man bør gøre som i Norge:
”Ansat de praktiserende læger én dag om ugen til at arbejde for jer, ikke mindst på plejehjemmene.”
Fodslæbende
Thomas Adelskov ville ikke umiddelbart tage den ide til sig:
”Vi ansætter flere og flere. Jeg oplever, at det er de praktiserende læger, der er fodslæbende. Hvorfor har de kommuner, der har sundhedshuse ikke fået en tæt dialog med jer? ”
Christian Freitag: ”Vi vil gerne. Men vi har et fælles problem. Vi får væltet opgaver ned over os, både kommuner og praksis. Der mangler nogle mennesker i alt det nye, der skal træffe beslutninger. Det er læger gode til. Men der skal ressourcer til.”
Regionerne vil ind som tredje spiller.
”Det integrerede sundhedsvæsen er en trekant, hvor regionerne har en afgørende rolle for at skabe sammenhæng. De årlige sundhedsaftaler er helt afgørende i dette samarbejde. I områder, hvor der er lægemangel er sundhedshuse med tværfaglige fællesskaber ikke bare godt for borgeren, men også en god måde at rekruttere unge læger på. Vi ved de gerne vil have de faglige fællesskaber,” sagde regionspolitikeren Anders Kühnau, RLTN (Regionerne Lønnings- og Takstnævn.)
Regionsspids: Flere penge skal få læger til yderområderne
Praktiserende læger er stadig fremtidens krumptap i det nære sundhedsvæsen, og lægerne skal lokkes til at yderområderne med bl.a. flere penge per patient, sagde Anders Kühnau (S), formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) til velbesøgt debatmøde.
I forsøget på at få dækket hele landet med praktiserende læger vil regionerne forsøge med give lægerne flere penge per patient.
”Vi skal bruge en bred vifte at tiltag for at få almen medicinere til at slå sig ned som praktiserende læger alle steder i landet. Der skal være et tættere samarbejde mellem sygehusene og almen praksis, der skal være flere satellit-praksis og større praksis med mere personale. Det vil måske give flere patienter per læge, men derfor vil vi lave en omlægning af honorar-strukturen, så lægerne får flere penge og dermed mulighed til at ansætte mere personale. I dag får lægerne ca. 400 kr. per patient uanset hvor i landet, lægen bor. Det kunne man godt tænke i at differentiere,” sagde Anders Kühnau til debatmødet, som PLO og DSAM havde arrangeret.
Ordstyrer var DR-journalist Martin Krasnik, og han spurgte Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på KORA, hvorvidt der er overhovedet er mangel på praktiserende læger.
Jakob Kjellberg slog fast, at med en aktuel mangel på ca. 100 praktiserende læger er det ikke antallet, der er problemet. Det er manglen på læger i yderområderne, der er problemet, som opstår fordi de praktiserende læger klumper sig sammen i de større byer. Og det er samtidig den langsigtede tendens, som Jakob Kjellberg bekymrer sig for.
”De senere år er der blevet oprustet voldsomt på sygehuse, men vi kan opruste nok så meget der, men udviklingen bliver, at der skal løses flere opgaver i de nære sundhedsvæsen, herunder også praktiserende læger, og hvis det ikke er attraktivt nok at blive praktiserende læge alle steder i landet, vil det sætte et grundlæggende spørgsmål ved, hvilken vej vi skal gå. For skal praktiserende læger være hovedsporet eller skal det være et blandt flere, hvor også eksempelvis Falck-drevede regionsklinikker skal være et tilbud,” sagde han.
• I dag får lægerne ca. 400 kr. per patient uanset hvor i landet, lægen bor. Det kunne man godt tænke i at differentiere.
