Med lægevikaren på job: Vi behandles som fremtidige kolleger

»Du kunne jo prøve at give ham 5 mg. serenase«, bemærker plejeren, Han er en stor mand og har mange års erfaring i psykiatrien.

Lægevikar Anders Klit konsulterer instruks og lægemiddelhåndbog, for hvad gør en læge lige, når en ældre alkoholiker, som familien har indbragt til afrusning, allerede har fået 1200 mg abstinensdæmpende fenemal i løbet af dagen. Trods de høje fenemaldoser er abstinenserne igen ved at melde sig. Blodtryk og puls er lidt høje. Han er tør og varm med kun lidt tremor.

Mærkeligt, at han ikke er faldet omkuld af al den fenemal«, bemærker sygeplejersken.

Under alle omstændigheder er det nok i en situation som denne, at bagvagten skal kontaktes, tilråder plejeren.

Først går Anders Klit dog lige ind på stuen og tager en snak med den ældre, gråskæggede patient. Han sidder og hænger lidt på sengekanten i det rene undertøj, han blev forsynet med, efter at pårørende havde bragt ham ind. Det kunne jo være, at der var andre misbrug end alkoholen, som kunne forklare den høje tolerance over for fenemalen.

Manden fastholder dog, at der kun er tale om alkohol. Eller rettere: Øl. Ca. 14 af dem dagligt.

»Det er jo lige meget for mig, hvor meget du drikker«, forklarer Anders Klit venligt. »Jeg spørger, for at vi kan give dig den rigtige behandling«.

Nå, ja måske er det alligevel snarere en 16 stykker. Men ingen piller, ingen røg. Og heller ingen spiritus. Højst en enkelt gin i ny og næ. »Men kun ved særlige lejligheder Så nipper jeg lidt«.

Manden takker for besøget, da Anders Klit siger farvel for at tale med bagvagten. Rådet derfra lyder at forsøge med yderligere 600 mg fenemal i løbet af de næste timer.

Lytter til de erfarne

Det er søndag aften på Psykiatrisk Center i Ballerup, og Anders Klit er ene læge på skansen på en 24 timers vagt, der begyndte klokken ni i morges. Men der er god støtte at hente hos det erfarne personale. Og deres råd beder han gerne om, for naturligvis er det ikke ligefrem erfaring, der tynger en studerende på 8. semester, der foreløbig har været vikar på stedet i godt et par uger.

Netop den støtte, han finder hos plejepersonalet og stedets faste læger, har fra første dag fået Anders Klit til at føle sig tryg, selv når han ene mand er forvagt i den psykiatriske skadestue, eller når han skal administrere de ECT-behandlinger (elektrochok), som er en væsentlig del af de daglige opgaver.

»Jeg støtter mig meget til alle faggrupper og lytter altid«, siger Anders Klit. »De har ofte en enorm viden og rutine, som jeg ikke har. Min viden er mere teoretisk, hvor meget af det øvrige personale vil have en mere praktisk viden, som er fuldstændig uundværlig. Min opgave er så at sortere lidt i det og vurdere, hvad der er relevant i det pågældende tilfælde«.

Han har endnu ikke haft meget voldsomme oplevelser. Men for en time siden måtte han dog - også i samråd med bagvagten og hjælp fra personalet - berolige en midaldrende kvinde ovre på den lukkede afdeling. Kvinden, som ikke har nogen videre psykiatrisk historie, er på sygedagpenge og får antidepressiva hos egen læge. Hun har selv henvendt sig i skadestuen, fordi hun »havde svært ved at styre sit temperament«, var stærkt præget af vrangforestillinger og sandt nok meget svær at styre.

Vikariatet er Anders Klits første, og han indrømmer, at han havde sommerfugle i maven.

Det hårde har dog ikke været arbejdet med patienterne men snarere de mange nye og ukendte procedurer og rutiner, der skal læres.

»Den første uge var meget introduktion og at lære geografien. Overordnet har jeg tre funktioner: At passe skadestuen, som jeg gør i dag. Tre gange om ugen på hverdage passer jeg sammen med andre vikarer og forvagter ECT-behandlingen. Og på 24-timers vagterne går jeg stuegang på de afsnit, hvor der er behov for det, som jeg fx har gjort i dag«.

God støtte fra de faste læger

Anders Klit har ingen betænkeligheder ved at ringe til sin bagvagt, hvis man er usikker eller i tvivl. For holdningen hos de faste læger er klar: Hellere ringe en gang for meget - og han har endnu aldrig fået at vide, at »det behøver du altså ikke at ringe om en anden gang«. Tværtimod er holdningen som regel, at »det var godt, at du ringede«.

»Der skal ikke så meget til, før jeg ringer«, siger Anders Klit. »De faste læger er utroligt imødekommende, og holdningen er, at hvis der er den mindste tvivl, skal man ringe til dem«.

Han kan på sin vagt stå over for at skulle justere en patients medicinering. Men der er vel grænser for, hvad erfarne læger tør betro vikaren, som, med al respekt, er studerende på 8. semester?

»Hvis jeg skal justere medicinen, vil det typisk være med udgangspunkt i det, overlægen eller en af de faste læger har ordineret. Hvis de har besluttet, at der ved en bestemt begivenhed - at patienten bliver urolig osv. - kan man enten øge eller sænke dosis. Så det foregår inden for afstukne grænser. Sker det, læser jeg først journalen, ser, hvad man har gjort, hvis der har været lignede tilfælde før, hvad der har virket og ikke virket. Hvis jeg så vurderer, at jeg kan varetage det, gør jeg det. Synes jeg, at det er uden for min erfaring, eller jeg er i tvivl, ringer jeg. I dag har jeg talt med min bagvagt 3-4 gange«.

Når 24-timers vagten slutter, skal Anders Klit afrapportere ved morgenkonferencen mandag. Det har han allerede prøvet en gang tidligere efter en nattevagt.

»Her fremlagde jeg i korte træk, hvem der var indlagt, på hvilke indikationer og min umiddelbare vurdering og behandling af dem. Derefter er der typisk en overlæge fra det pågældende afsnit til stede, som har kommentarer, dels til, om de synes forløbet har været tacklet fornuftigt, og hvad der videre skal ske«.

Anders Klit har ikke oplevet, at han måtte korrigeres - det meste foregår jo også i samråd med bagvagten.

»Men der er små fif at hente, og gode ideer til, hvordan man tackler forskellige situationer. Nogle af patienterne her er jo meget krævende, så man må overveje sin tilgang til situationen meget nøje«.

Mulighed for at afprøve speciale

Det var ikke helt tilfældigt, at Anders Klit søgte et vikariat på en psykiatrisk afdeling. Psykiatri har optaget ham, lige fra han på første del af studiet havde neuroanatomi og neurofysiologi, forklarer han. Men han er også fascineret af såvel medicin som kirurgi.

»Så mine interesser spænder ret bredt. Og med den nye fireårsregel er vores muligheder for at prøve ting af jo blevet stærkt beskåret. Forløbet skal være langt mere fokuseret fra den dag, vi er færdige med turnus. Så her var en oplagt mulighed for at få afprøvet nogle af de ting, jeg synes er spændende«.

Fra første dag i Ballerup oplevede Anders Klit, at afdelingsledelsen og de faste læger har vist en åben og imødekommende holdning over for vikarerne, og han føler, at der også gøres noget for at give vikariatet et uddannelsesindhold.

»De har givet sig rigtig god tid til at sætte os ind i tingene, og når man møder dem på gangene, er de ret flinke til lige at spørge, om det er gået godt, eller om man synes, at noget har været et problem.

Og det gælder ikke kun reservelægerne men også de ældre læger«.

Indtil nu har opholdet på Psykiatrisk Center derfor været en positiv oplevelse. Om det ligefrem vil få Anders Klit til at vælge psykiatrien, er det dog for tidligt at sige noget om:

»Der er mange ting, jeg ikke har prøvet, og som jeg sikkert også vil finde spændende. Men jeg er i hvert fald ikke skræmt væk fra psykiatrien - tværtimod har jeg fået skærpet min interesse«.

Efter de ca. syv ugers vikariat håber Anders Klit at kunne fortsætte med periodiske vikariater i Ballerup. Når han er blevet mere fortrolig med alle de formelle rutiner og det papirarbejde, som lige nu fylder uforholdsmæssigt meget, fordi de skal udføres for første gang, vil det også blive lettere at springe ind i kortere perioder, mener han.

Værdifulde klinikophold

Følte du dig ikke usikker, da du for første gang trådte ind ad døren som vikar. At det var et stort ansvar at få lagt på sine skuldre?

»Jo, det er et stort ansvar. Det skal man være bevidst om, og jeg havde gjort mig mange tanker og var, syntes jeg i hvert fald selv, ret velforberedt på, hvad der ville møde mig. Jeg synes faktisk også, at den studieform, der er for øjeblikket, tilsigter, at vi bliver mere selvstændige og tager flere beslutninger i klinikken. Selvfølgelig er man hele tiden under supervision. Men man er blevet meget opmærksom på, at det er vigtigt at gøre sig sine egne, selvstændige overvejelser«.

»Jeg har oplevet, at vi bliver taget meget med i beslutningerne under klinikophold. At vi bliver behandlet som fremtidige kolleger«.

På Næstved Sygehus oplevede Anders Klit, at vikarerne fik meget frie hænder, og det var med til at styrke selvtilliden:

»Jeg havde mine patienter, og selvfølgelig drøftede jeg dem med de faste læger. Det er meget få gange under mine klinikophold, at jeg har følt mig som en klods om benet på de læger, jeg gik med. Og den erfaring har jeg kunnet tage med her. Den har gjort, at jeg er mere sikker på mig selv. Men selvfølgelig har man sommerfugle i maven den første dag. Det udspringer også af en vis ydmyghed over for faget - for der er ingen tvivl om, at jeg har uanede mængder at lære inden for psykiatrien«.

Ny lægevikarguide

FADL har netop udgivet den nye lægevikarguide - »Den lille røde for lægevikarer«. Guiden giver et godt overblik om instrukser, navneskilte og bindende ligningssvar, om fradrag, løn og patientklager og meget mere. Guiden samler desuden de mange love, regler og retningslinjer, der er en del af et lægevikariat, og gør dem tilgængelige for dig i et forståeligt sprog. Guiden kan downloades fra FADL's hjemmeside: http://forening.fadl.dk/

FADL formidler og hjælper

De studerendes fagforening, FADL, formidler og rådgiver om vikariater men har ingen opgørelser over, hvor mange der arbejder som vikarer. Ca. 500 studerende er tilmeldt foreningens e-mail-service, men de fleste søger formentlig på egen hånd, siger Sofie Amalie Simonsen fra FADL's Lægevikargruppe.

Selv om afdelingerne ikke organiserer uddannelse som sådan, mener hun, at der helt klart er et element af uddannelse i den erfaring, man får som vikar på en afdeling.

»Som studerende får man en del af den erfaring, man ellers først vil få under turnus, så man er lidt mere tryg, når man kommer ud«, siger Sofie Amalie Simonsen, der går på 9. semester.

Der er god mulighed for at afprøve sine specialeinteresser, for langt de fleste afdelinger bruger studentervikarer i ferieperioderne - med undtagelse af visse højt specialiserede afdelinger, som foretrækker uddannede læger.

Sofie Amalie Simonsen kan sagtens forestille sig, at et vikariat kan blive udslagsgivende for mange i deres senere specialevalg - lige som mange formentlig benytter denne mulighed til at snuse til et speciale for at se, om det er den vej, de eventuelt skal gå, eller ikke gå. En tendens, der formentlig ikke bliver mindre nu, hvor fireårsreglen begrænser mulighederne for at snuse til forskellige specialer efter turnus.

Ud over at forhandle løn og overenskomst holder FADL lægefaglige vikarkurser og kan desuden give råd og vejledning. FADL's sagsbehandler kan kontaktes via hovedforeningen, tlf. 35 32 73 77 eller via e-mail på hf@fadl.dk.