Med lov SKAL land forebygges

Man kan få danskerne til - i store træk - at lade være med at køre bil, når de er fulde. Man kan få dem til at lade være med at køre 120 km i timen på en stillegade. Man kan sågar få dem til at lade være med at ryge, når de er ude at flyve.

Hvorfor kan man så ikke få dem til at spise mere frugt og grønt, skære ned på fedtet og få mere motion?

Det korte, firkantede svar er, at de ovennævnte eksempler alle har udgangspunkt i et forbud. Så længe folk selv må bestemme, f.eks. hvad de vil spise, er de straks vanskeligere at påvirke.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at informa-tionskampagner er unyttige

»Kampagner er gode, fordi folk skal vide, hvorfor der er indført et forbud«, siger ledende overlæge Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital.

Men han nærer ingen illusioner om, hvad der skal til, hvis man virkelig vil forebygge de store livsstilssygdomme såsom diabetes og hjerte-kar-sygdomme: lovgivning.

Han fortæller f.eks. om en undersøgelse fra delstaten Massachusetts i USA, hvor det viste sig, at langt færre unge begyndte at ryge, efter at der blev indført rygeforbud i det offentlige rum i deres by, sammenlignet med unge i en anden by, hvor der ikke var noget forbud. Antallet blev faktisk mere end halveret.

»Det påvirker unge på 14-16 år, når de får det signal, at her ser man nogle voksne ryge, så det er o.k. at gøre«, siger han.

Men politisk kan forbud og påbud og regler og begrænsninger være svære at gennemføre. Folkevalgte kan vægre sig mod at påkalde sig vælgernes ugunst ved at blande sig restriktivt i deres levevis.

»Det er et trade-off. Men vil man gerne hjælpe, må man lovgive«, siger Torben Jørgensen.

Kreativ systematik

Også hos en af Danmarks mest succesrige kampagnemagere - Rådet for Større Færdselssikkerhed - lyder det, at kampagner sjældent gør større nytte, når de står alene.

Dokumentationschef Jesper Sølund forklarer, at Rå-det ofte har en »trekantet« tilgang, som typisk omfatter »vejteknik« - en rundkørsel f.eks. - »kontrol og sanktioner« - f.eks. fartbøder - samt endelig »undervisning og kampagner«. Neden under det hele ligger en mængde viden og analyse af samme. Også kampagnerne.

»Når man siger ,kampagne` tror folk ofte, at der er tale om en slags kreativ leg, men det er 95 pct. hårdt, systematisk arbejde og 5 pct. kreativitet«, siger han.

Det skal være klart defineret, hvad det er for et problem, en kampagne skal løse. Målgruppen skal være stramt defineret - og jo snævrere jo bedre. Tidshorisonten skal være rummelig - på Rådet er den sjældent under tre år - og endelig er evalueringen bagefter utroligt vigtig.

Og så skal budskabet selvfølgelig skæres til, så det går ind.

»Der er et gammelt kinesisk ordsprog, som siger: fortæl mig det, og jeg glemmer det - vis mig det, og jeg husker det - involver mig, og jeg forstår det. Dialog er klart bedre end massekommunikation«, siger Jesper Sølund.

For eksempel er et af de bedste virkemidler til at få budskabet om sikkerhedsseler til at gå hjem, en tur i en simulator, hvor man kan mærke, hvad det egentlig vil sige at stoppe brat op ved f.eks. 50 km i timen.

Det er langt mere konkret helt nede på den enkelte persons niveau end f.eks. en landsdækkende reklamekampagne med samme budskab.

Viralvirak

Nogle af de mere fremadrettede metoder har noget, der ligner en kombination af metoder. Jesper Sølund fortæller om den såkaldte virale tilgang, hvor f.eks. et reklamespot vækker en sådan interesse på chatrooms, netværk osv. på internettet, at folk af sig selv begynder at sende det videre til venner og bekendte. Altså kommunikation mellem individer affødt af, at nogen har involveret sig - som så ender med at blive til massekommunikation, hvis spottet fanger målgruppen.

Et eksempel fra Rådets egen verden er den lille ironiske video med topløse kvinder, som for nylig skabte vild debat, efter at den var blevet rundsendt på nettet og set af millioner af mennesker. I Danmark blev den f.eks. fra politisk hold kritiseret for at være nedværdigende for kvinder.

Men Jesper Sølund forsvarer ideen. For kampagner skal evalueres efter, om de når målgruppen - i dette tilfælde unge mænd, som Rådet gerne ville have til at tænke over fart og hastighed.

»Man må have is i maven. Det er målgruppen, der skal rammes. Det kan godt være, at der så sidder en fornærmet herre i Hjørring og skriver syrlige læserbreve«, siger han.

Fremover vil det også blive mere og mere udbredt med kampagner, hvor man fremmer en teknologisk løsning på et bestemt problem.

Alkolåse i bilerne til at forhindre spritkørsel med er et eksempel. Eller indbyggede cykellygter, som lyser hele tiden, så folk er fri for at skulle gå rundt og huske på at tage lygte med. Eller hvad med hastighedskort i bilerne, som bipper, hver gang man kører f.eks. fem km i timen for hurtigt?

Fedtfri pizza?

Kan man anvende den slags på sundhedsområdet? Virale videoer - såklart. Der er intet til hinder for, at nogen laver en tilpas interessevækkende ting om f.eks. fedme. Men teknologiske løsninger - f.eks. at få madfabrikanterne med på sundere mad - er noget andet.

»Det kommer nemt til at handle om tilsætning - functional foods. Vitaminer i fødevarer for eksempel. Men man kan også få for meget. Det kræver gevaldige undersøgelser«, siger Torben Jørgensen fra Glostrup Hospital.

Hvordan tager man f.eks. højde for, at menstruerende kvinder har et andet behov for jern end ikke-menstruerende medsøstre?

»Men det kunne da være fantastisk, hvis man f.eks. kunne samle alle pizzabagere heromkring og få en berømt kok ud og udvikle en pizza fremstillet uden alt det fedtstof«, siger han.

København bekæmper ulighed i sundhed

En af de sværeste opgaver i forebyggelse er at nå de svage grupper i samfundet - typisk lavtuddannede og lavtlønnede medborgere.

Københavns Kommune er en af de kommuner, som har forsøgt at nå disse grupper f.eks. ved at tilbyde rygestopkurser på virksomheder - hvoraf nogle har mange lavtuddannede ansat.

Et af de mere omfattende initiativer - på Amager-forbrændingen - er beskrevet i den lille bog »Et bedre liv og en sundere arbejdsplads« [1]. Her fik arbejdstagerne tilbud om »rygestophold, spis-dig-slank-hold, rygtræning, edb-kurser, kurser i sund madlavning, dansk for læsesvage og lidt mere trænede, håndtering af stress, svæveflyvning og informationsmøder om støvgener etc.« i et pilotprojekt, som varede fra november 1999 til juni 2002.

Altså en meget bred vifte af tilbud, der også gik ud over det rent sundhedsmæssige. Evalueringen viste f.eks., at 18 ud af 29 deltagere på et rygestopkursus stadig var røgfrie efter et år. Og næsten alle deltagere på spis-dig-slank-holdet tabte sig - største vægttab var 13,7 kilo under det fem uger lange forløb.

Københavns Kommune er også en af seks kommuner [2], som er med i Sundhedsstyrelsens modelprojekt »Lighed i sundhed«, som skal finde evidens for, hvordan sunde politikker og sundhedsfremmende til bud kan støtte socialt udsatte borgere. De andre fem kommuner er Gladsaxe, Greve, Jammerbugt, Odense og Vordingborg, og projektet går i gang til april.

Kildeliste