Skip to main content

Meddelelse om Lægeforeningens behandling af oplysninger om medlemmerne, jf. persondatalovens § 28

2. nov. 2005
1 min.

Lægeforeningen har i sit medlemsregister en række oplysninger om medlemmernes stilling, privatadresse, telefonnummer, telefaxnummer, arbejdssted og e-mail-adresse.

Disse oplysninger er tilgængelige for medlemmerne på Lægeforeningens password-beskyttede intranet, DADLNET.

Oplysningerne - bortset fra e-mail-adresser - er offentligt tilgængelige i den trykte papirudgave af Lægeforeningens Vejviser.

Lægeforeningen videresælger efter konkret vurdering medlemsoplysninger - dog ikke e-mail-adresser - til virksomheder.

Formålet med ovenstående er at sikre en effektiv administration og betjening af medlemmerne samt at muliggøre, at medlemmerne får information om efteruddannelsestilbud, nye lægemidler, etc.

Medlemmerne har mulighed for at frabede sig, at Lægeforeningen videregiver oplysninger om dem ved at meddele dette direkte på mailadressen lw@dadl.dk eller ved at afkrydse det frankerede postkort i Ugeskrift for Læger (nr. 32, side 3806) og sende det til Lægeforeningen, I tvivlstilfælde kan Lægeforeningens Registreringsafdeling kontaktes direkte på telefon 35 44 83 78.