Medicin uden grænser. Statens Serum Institut under besættelsen

Syddansk Universitetsforlag, 2007

151 sider

Pris: 178 kr.

ISBN 8776742601

Bogen tager afsæt i forfatterens speciale, afleveret i 2006 til Institut for Historie og Samfundsforhold, Roskilde Universi-tetscenter. Forfatterens uddannelse og alder er ikke angivet.

Bogens tese er ikke samarbejdet med den tyske besættelsesmagt i 1940-1945, men arten og omfanget.

Sagens kerne er Statens Serum Instituts fremstilling i maj 1942 af en ny, meget lovende vaccine mod plettyfus, berammet til at blive testet i marts 1944 på indsatte i koncentra-tionslejren Buchenwald nær Weimar.

I nutidens optik får dette jo umiddelbart hårene til rejse sig på hovedet. Men: Plettyfus er bestemt ikke en sygdom, man spøger med. Den optræder epidemisk under krigs- og katastrofeforhold, og den medførte millioner af dødsfald under verdenskrigene. Den smitter gennem inficerede lusebid - altså under sølle forhold.

Det er fuldt forståeligt, at Statens Serum Institut var interesseret i at fremstille en vaccine mod plettyfus. Den kunne få afgørende betydning i den krigshærgede verden. At den samtidig ville give prestige og indtjening for Statens Serum Institut, er der da ikke noget odiøst i.

Det må ikke glemmes - hvad forfatteren dog også nævner - at man i samarbejdspolitikkens tid, frem til efteråret 1942, regnede med, at tyskerne ville vinde krigen. At man ikke håbede det, er noget helt andet. Det er der stor forskel på - hvad forfatteren ganske overser. For uanset om man brød sig om det eller ikke, måtte man - helt frem til 1943 - se at finde sig til rette i et tyskdomineret Europa.

Det var derfor nærliggende, at Statens Serum Institut arbejdede sammen med det anerkendte Robert Koch Seruminstitut i Berlin. Her tilbød man at afprøve vaccinen på specielt truede mennesker. En ganske nærliggende population. Vaccinen blev i 1942 stillet til rådighed for Røde Kors, uden at Statens Serum Institut var klar over, at forsøgspersonerne var koncentrationslejrfanger. Og hvor meget vidste man i øvrigt om koncentrationslejrenes gru i 1942? Det blev først rigtigt klart, da de allierede rykkede ind i dem i maj 1945.

Forfatteren føler sikkert, at han har gravet meget belastende materiale frem, som Statens Serum Institut har forsøgt sløret blandt andet ved, at arkiver fra perioden 1940-1945 er forsvundet. Seruminstituttets nuværende direktør, med flere, har sagligt imødegået forfatterens påstande. Nogen forståelse for selve besættelsestidens stemning savner forfatteren ganske.

Målgruppen er svær at få øje på. Ældre læger - som jeg (født 1930) - er ganske klar over de mange ømtålelige problemer under den tyske besættelse. Unge læger føler nok, at dette er Die Welt von Gestern; nutiden og fremtiden har større interesse.