Medicinalindustri raser over afgørelser i tilskudssager

Seks læger og en repræsentant for Danske Regioner bestemmer fra deres plads i Medicintilskudsnævnet, om tusindvis af danske patienter de facto må få medicin med økonomisk tilskud fra staten. Eller ej.

I mange tilfælde bunder en del af afslaget ligefrem i henvisning til »nævnets kliniske erfaring«.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er fortørnet over, at det magtfulde nævn ud fra egen erfaring kan afvise tilskud til nye lægemidler:

»Vi savner ret ofte videnskabeligt belæg for de afgørelser, der træffes i Medicintilskudsnævnet. Og når vi så modtager en afvisning under henvisning til nævnets kliniske erfaring, så ved vi ikke, om vi skal grine eller græde. Myndighedernes afvisning fremtræder oftest alt andet end evidensbaseret. Måske økonomisk baseret, men ikke ud fra solid, videnskabelig dokumentation, som det kræves af os,« siger viceadministrerende direktør i Lif, Henrik Vestergaard, og kalder henvisning til klinisk erfaring for »elastik i metermål«.

Ifølge formanden for Medicintilskudsnævnet, Mogens Laue Friis, betyder en afvisning med »klinisk erfaring«, at det bygger på en kombination af de tre overlægers og tre praktiserende lægers personlige erfaring med området samt viden fra den videnskabelige litteratur og eventuelt input fra de videnskabelige selskaber, der ofte høres:

»Vi bruger naturligvis vores kliniske erfaring gennem mange års arbejde med patienter, men den står aldrig alene. Så det er helt forkert, når Lif siger, at vores afgørelser ikke er evidensbaserede,« siger han.

Er jeres afgørelser i bund og grund ikke

økonomisk funderede, snarere end

sundhedsfagligt?

»Vi er ikke en sparebande. Ifølge sundhedsloven skal vi afgøre, om der er balance mellem behandlingsværdien og lægemidlets pris. Hvis noget er rigtig meget bedre end det, som vi har, så accepterer vi også en højere pris, men det er hele tiden en afvejning. Et skøn. Som vi skal og må foretage,« siger han.

Lægemidler godkendes af den europæiske lægemiddelmyndighed EMA på baggrund af de kliniske studier. EMA forholder sig ikke til prisen. Det er et nationalt anliggende.

»I Danmark må firmaerne tage den pris, de ønsker. Vi skal så vurdere, om den pris er rimelig i forhold til effekten. Vi har landsrettens ord for, at vi skal skønne på statens vegne. Og vi mener, at vi hver gang begrunder vores skøn,« siger Mogens Laue Friis.

Ifølge Lif bør lægemidler, der beviseligt virker på indikationen, hvor der ikke er andre lægemidler med samme myndighedsgodkendte indikation, få generelt tilskud automatisk:

»Men sådan spiller klaveret ikke. De danske myndigheder tænker i alt for stort omfang i umiddelbare besparelser og favoriserer dermed ældre lægemidler,« siger han.

Lif opfordrer i et debatindlæg i Ugeskriftet til, at Medicintilskudsnævnets sam-mensætning og arbejdsgange ændres løbende med udgangspunkt i det behandlingsområde, som afgørelsen omhandler.

I 2009 behandlede Medicintilskudsnævnet 21 ansøgninger om generelt tilskud. Ni fik. Ti fik ikke. To fik klausuleret tilskud.

Nævnet indstiller til Lægemiddelstyrelsen, der træffer den endelige afgørelse. Styrelsen følger stort set altid nævnets indstilling.